Jeanne d'Arc: Forskelle mellem versioner

Jeanne d'Arc
Jeanne d'Arc
Personlig information
Født	6. januar 1412 ; Domrémy-la-Pucelle, Frankrig
Død	30. maj 1431 (19 år) ; Rouen, Frankrig
Dødsårsag	Brænding på bål
Far	Jacques d'Arc
Mor	Isabelle Romée
Søskende	Catherine d'Arc,; Jacquemin d'Arc,; Jean d'Arc,; Pierre d'Arc
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Militærperson
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Parrain de promotion de l'École spéciale militaire de Saint-Cyr
Signatur
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 24. nov. 2018, 23:55

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Jeanne d'Arc eller "Jomfruen fra Orleans" (6. januar 1412 i Domremy i Lorraine i Frankrig − 30. maj 1431) var en fransk helgeninde og hærfører fra Hundredårskrigens sidste fase. Hun blev brændt på bålet som kætter i Rouen. Hun blev rehabiliteret i 1456 og er en fransk national heltinde. Hun blev kanoniseret (helgenkåret) af den katolske kirke i 1920.

Ingen heroiske kvindeskikkelser har gennemgået så meget som Jeanne d'Arc. Hun fødtes i en urolig tid, hvor Hundredeårskrigen havde hærget i godt halvfems år. Hendes hjemland var delt i to: armagnacerne ønskede at uddrive englænderne, og burgunderne sluttede alliance med dem. Det gjorde det umuligt for Frankrig at sejre. Englændernes utilfredshed med den franske indblanding i kongens vasaller førte til heftige kampe om, hvem, der skulle arve den franske trone. Jeanne d'Arc begyndte at høre stemmer, da hun var 12 år. Hun mente, at hun hørte Guds stemme. Stemmen fortalte hende, at hun skulle befri Frankrig. Den nordlige del af Frankrig var under engelsk styre.^[1] På Jeannes tid trådte krigen ind i et nyt kapitel, da England og Frankrig skulle have nye konger: I England var et spædbarn tronarving. I Frankrig ventede den senere Karl VII på næste skridt, der kunne lede ham mod den franske trone. Jeanne d’Arc, der var kommet for at krone sin konge og befri sit folk, endte sit korte liv på kætterbålet; dømt for at iklæde sig mandstøj og for bespottelse af kirken og Gud, som hun mente havde pålagt hende hendes mission.

Mandsklædning

Mandsklædningen er et omdiskuteret emne: En ung kvinde, der ifører sig mandsklædning og udfører en mands gerning. Det står helt klart, at Jeanne bar mandsklæder og rustning; ikke blot når hun stod i spidsen for hæren, men også i almindelighed. Denne normafvigelse viser Jeanne d'Arc som en viljefast og målrettet personlighed, der ikke følte sig underlagt, hvad samtiden mente. Derimod fremstår hun urokkeligt fast ved den mission, som Gud havde påbudt hende og stolede på sine værnehelgener, der havde bedt hende iføre sig mandsklæder. Da Jeannes dragt var speciel, er der nedskrevet mange detaljer om den af øjenvidner. Hun gik i mandsdragt af to lag tøj: mandsstrømper, bukser og rustning.

Det har været nødvendigt, for at Jeanne kunne kæmpe til hest. Hun klippede håret for at kunne passe en hjelm.

Jeanne d'Arcs retssag

Under Jeannes retssag forekom mange fejl.

Hun sad fanget i et verdsligt engelsk fængsel i Rouen på trods af, at kirkens fanger skulle være i gejstlig forvaring før og under retssagen.
Hun blev dømt som kætter, ikke som kriger.
Hun blev dømt uden beviser. Gennem denne uretfærdige retspleje kom kirken til at fremstå som en barsk instans, der ville have dømt dem, den sigtede. Da kirken mente, at Jeanne havde forbrudt sig mod den, dykkede den dybt ned i petitesser fra Jeannes barndom, fx da hun legede ved et træ, hun kaldte ”alfe-træet” – hvilket straks bruges som et tidligt tegn på kætteri og afgudsdyrkelse uden hensyn til, at dansen om dette træ var en tradition.

Hun gør ikke sin sag lettere: hun talte med hovmod. Det anså anklagerne som et bevis på, at hun følte sig sikker på det evige liv i Himmelen. Hun prioriterede stemmerne og sine visioner højest og ønskede ikke at samarbejde med kirken. Dommerne tolkede det som kætteri.

Populærkultur

Jeanne har været portrætteret i Jeanne d'Arcs lidelse og død fra 1928 instrueret af Carl Th. Dreyer og Jeanne d'Arc, en fransk historisk dramafilm fra 1999 instrueret af Luc Besson.

Referencer

^ "Jeanne d'Arc (ca. 1412-1431)". kristendom.dk. 6. september 2010. Hentet 21. september 2018.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Jeanne d'Arc
Jeanne d'Arc i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1922)
Jeanne d'Arc. Online University research project.
Joan of Arc Center Biography and research
Stort web-arkiv om Jeanne d'Arc
Joan of Arc
Joan of Arc Primary Sources Series

Se også

Joseph Fabre (1842-1916)

[1] "Jeanne d'Arc (ca. 1412-1431)". kristendom.dk. 6. september 2010. Hentet 21. september 2018.

[1]

@@ Linje 43: / Linje 43: @@
 [[Fil:La Rochelle - Vitrail 02.jpg|thumb|[[Glasmaleri]] viser Jeanne d'Arc i [[La Rochelle Cathedral]].]]
-'''Jeanne d'Arc''' også kaldt ''"Jomfruen fra Orleans"'' ([[6. januar]] [[1412]] i [[Domremy]] i [[Lorraine]] i [[Frankrig]] − [[30. maj]] [[1431]]) var en fransk helgeninde og hærfører fra [[Hundredårskrigen]]s sidste fase. Hun blev [[Brænding på bål|brændt på bålet]] som [[kætter]] i [[Rouen]]. Hun blev rehabiliteret i [[1456]] og er en fransk [[national]] [[helt]]inde. Hun blev [[kanoniseret]] ([[helgenkåret]]) af den [[Katolicisme|katolske kirke]] i [[1920]].
+'''Jeanne d'Arc''' eller ''"Jomfruen fra Orleans"'' ([[6. januar]] [[1412]] i [[Domremy]] i [[Lorraine]] i [[Frankrig]] − [[30. maj]] [[1431]]) var en fransk helgeninde og hærfører fra [[Hundredårskrigen]]s sidste fase. Hun blev [[Brænding på bål|brændt på bålet]] som [[kætter]] i [[Rouen]]. Hun blev rehabiliteret i [[1456]] og er en fransk [[national]] [[helt]]inde. Hun blev [[kanoniseret]] ([[helgenkåret]]) af den [[Katolicisme|katolske kirke]] i [[1920]].
-Ingen heroiske kvindeskikkelser i vor historie har gennemgået så meget i en så bemærkelsesværdig tid som Jeanne d'Arc. Hun fødtes i en urolig tid, hvor Hundredeårskrigen havde hærget i godt halvfems år. Hendes hjemland var delt i to fløje: armagnacerne, der ønskede at uddrive [[Storbritannien|englænderne]], og [[burgund]]erne, der sluttede alliance med dem. Det gjorde det umuligt for Frankrig at sejre. Englændernes utilfredshed med den franske indblanding i kongens udstationerede vasaller førte til heftige kampe om, hvem, der skulle arve den franske trone. Jeanne d'Arc begyndte at høre stemmer, da hun var 12 år, hun mente selv, at det var Guds stemme, hun hørte. Stemmen fortalte hende, at hun skulle befri Frankrig. Den nordlige del af Frankrig var på daværende tidspunkt under engelsk styre.<ref>{{cite news |url=https://www.kristendom.dk/troens-hovedpersoner/jeanne-darc-ca.-1412-1431 |title=Jeanne d'Arc (ca. 1412-1431) |work=kristendom.dk |date=6. september 2010 |accessdate= 21. september 2018}}</ref> På Jeannes tid trådte krigen ind i et nyt kapitel, da England og Frankrig skulle have nye konger: I England var et spædbarn tænkt som tronarving. I Frankrig ventede en usikker dauphin i skikkelse af den senere [[Karl 7. af Frankrig|Karl VII]] på det næste skridt, der kunne lede ham mod den franske trone. Jeanne d’Arc, der var kommet for at krone sin konge og befri sit folk, endte sit korte liv på kætterbålet; dømt for at iklæde sig mandstøj og for bespottelse af kirken og Gud, som hun mente havde pålagt hende sin mission.
+Ingen heroiske kvindeskikkelser har gennemgået så meget som Jeanne d'Arc. Hun fødtes i en urolig tid, hvor Hundredeårskrigen havde hærget i godt halvfems år. Hendes hjemland var delt i to: armagnacerne ønskede at uddrive [[Storbritannien|englænderne]], og [[burgund]]erne sluttede alliance med dem. Det gjorde det umuligt for Frankrig at sejre. Englændernes utilfredshed med den franske indblanding i kongens  vasaller førte til heftige kampe om, hvem, der skulle arve den franske trone. Jeanne d'Arc begyndte at høre stemmer, da hun var 12 år. Hun mente, at hun hørte Guds stemme. Stemmen fortalte hende, at hun skulle befri Frankrig. Den nordlige del af Frankrig var under engelsk styre.<ref>{{cite news |url=https://www.kristendom.dk/troens-hovedpersoner/jeanne-darc-ca.-1412-1431 |title=Jeanne d'Arc (ca. 1412-1431) |work=kristendom.dk |date=6. september 2010 |accessdate= 21. september 2018}}</ref> På Jeannes tid trådte krigen ind i et nyt kapitel, da England og Frankrig skulle have nye konger: I England var et spædbarn tronarving. I Frankrig ventede den senere [[Karl 7. af Frankrig|Karl VII]] på næste skridt, der kunne lede ham mod den franske trone. Jeanne d’Arc, der var kommet for at krone sin konge og befri sit folk, endte sit korte liv på kætterbålet; dømt for at iklæde sig mandstøj og for bespottelse af kirken og Gud, som hun mente havde pålagt hende hendes mission.
 == Mandsklædning ==
-Mandsklædningen er et omdiskuteret emne mht. Jeanne d'Arc: En ung kvinde, der i et konservativt middelaldersamfund ifører sig mandsklædning, og ikke nok med det udfører en mands gerninger. Det står helt klart, at Jeanne bar mandsklæder og rustning; ikke blot når hun stod i spidsen for hæren, men også i almindelighed. Denne normafvigelse viser Jeanne d'Arc som en viljefast og målrettet personlighed, der ikke følte sig underlagt, hvad samtiden mente. Derimod fremstår hun urokkeligt fast ved den mission, som hun mente Gud havde påbudt hende og stolede på sine værnehelgener, der havde bedt hende iføre sig mandsklæder. Da Jeannes fremtoning var speciel, er der nedskrevet mange detaljer om hendes dragt. Af øjenvidner og i de mange protokoller, der førtes under hendes retssag. Hun gik i mandsdragt af to lag tøj. Hendes påklædning bestod af mandsstrømper, bukser og en rustning for at blive integreret blandt de soldater, hun fik til rådighed.
+Mandsklædningen er et omdiskuteret emne: En ung kvinde, der ifører sig mandsklædning og udfører en mands gerning. Det står helt klart, at Jeanne bar mandsklæder og rustning; ikke blot når hun stod i spidsen for hæren, men også i almindelighed. Denne normafvigelse viser Jeanne d'Arc som en viljefast og målrettet personlighed, der ikke følte sig underlagt, hvad samtiden mente. Derimod fremstår hun urokkeligt fast ved den mission, som Gud havde påbudt hende og stolede på sine værnehelgener, der havde bedt hende iføre sig mandsklæder. Da Jeannes dragt var speciel, er der nedskrevet mange detaljer om den af øjenvidner. Hun gik i mandsdragt af to lag tøj: mandsstrømper, bukser og rustning.
-Det har også været nødvendigt, for at Jeanne skulle kunne deltage i slagene til hest.
+Det har været nødvendigt, for at Jeanne kunne kæmpe til hest. Hun klippede håret for at kunne passe en hjelm.
-Jeanne klippede håret for at kunne passe sin hjelm.
-Hun påpegede aldrig disse grunde til påklædningen. Dette kan muligvis forklares med, at hun ikke ønskede at sige noget, der senere hen kunne bruges imod hende.
 == Jeanne d'Arcs retssag ==
 [[Fil:Paris 75001 Place des Pyramides Jeanne d'Arc equestre by Frémiet S1.jpg|thumb|Statue af Jeanne d'Arc på [[Place des Pyramides]] i [[Paris]].]]
 Under Jeannes retssag forekom mange fejl.
-* Hun blev fanget i et verdsligt engelsk [[fængsel]] i Rouen på trods af at kirkens fanger skulle være i gejstlig forvaring før og under retssagen.
+* Hun sad fanget i et verdsligt engelsk [[fængsel]] i Rouen på trods af, at kirkens fanger skulle være i gejstlig forvaring før og under retssagen.
 * Hun blev dømt som kætter, ikke som kriger.
-* Hun blev dømt uden beviser. Gennem denne ufærdige retspleje kommer kirken til at fremstå, som en barske instans, der ville have dømt dem, den sigtede. Da kirken mente, at Jeanne havde forbrudt sig mod den, dykkede den dybt ned i petitesser fra Jeannes barndom, fx da hun legede ved et træ, hun kaldte ”alfe-træet” – hvilket straks bruges som et tidligt tegn på kætteri og afgudsdyrkelse, uden hensyn til, at dansen om dette træ var en lokal tradition.
+* Hun blev dømt uden beviser. Gennem denne uretfærdige retspleje kom kirken til at fremstå som en barsk instans, der ville have dømt dem, den sigtede. Da kirken mente, at Jeanne havde forbrudt sig mod den, dykkede den dybt ned i petitesser fra Jeannes barndom, fx da hun legede ved et træ, hun kaldte ”alfe-træet” – hvilket straks bruges som et tidligt tegn på kætteri og afgudsdyrkelse uden hensyn til, at dansen om dette træ var en tradition.
-Hun gør ikke sin sag lettere for sig selv: hun talte med hovmod. Det anså anklagerne som et bevis på, at hun følte sig sikker på det evige liv i Himmelen. Hun prioriterede stemmerne og sine visioner højest og ønskede ikke at samarbejde med kirken. Dommerne tolkede det som om, hun så sig selv som en kættersk lærer.
+Hun gør ikke sin sag lettere: hun talte med hovmod. Det anså anklagerne som et bevis på, at hun følte sig sikker på det evige liv i Himmelen. Hun prioriterede stemmerne og sine visioner højest og ønskede ikke at samarbejde med kirken. Dommerne tolkede det som kætteri.
 == Populærkultur ==
-Jeanne har været portrætteret på forskellig måde, f.eks. ''[[Jeanne d'Arcs lidelse og død]] fra [[1928]] instrueret af [[Carl Th. Dreyer]] og ''[[Jeanne d'Arc (film)|Jeanne d'Arc]]'', en [[Frankrig|fransk]] historisk dramafilm fra [[1999]], instrueret af [[Luc Besson]].
+Jeanne har været portrætteret i ''[[Jeanne d'Arcs lidelse og død]] fra [[1928]] instrueret af [[Carl Th. Dreyer]] og ''[[Jeanne d'Arc (film)|Jeanne d'Arc]]'', en [[Frankrig|fransk]] historisk dramafilm fra [[1999]] instrueret af [[Luc Besson]].
 == Referencer ==