Qatar: Forskelle mellem versioner
Zelrin (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved 2A02:AA7:460A:6A9A:CB6:491C:16BF:F53B, fjerner ændringer fra 2.141.25.101 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
|||
| Linje 191: | Linje 191: | ||
== Noter == |
== Noter == |
||
{{Reflist|2}} |
|||
== Eksterne henvisninger == |
|||
{{Commonscat|Qatar}} |
{{Commonscat|Qatar}} |
||
{{Arabiske Liga}} |
|||
{{asien}} |
|||
{{Organization of the Islamic Conference}} |
|||
{{OPEC}} |
|||
{{De alliancefrie landes bevægelse|state=collapsed}} |
|||
{{autoritetsdata}} |
{{autoritetsdata}} |
||
{{Coord wd|type:country}} |
{{Coord wd|type:country}} |
||
Versionen fra 11. dec. 2018, 13:21
 | Denne artikel behøver tilretning af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil. (februar 2013) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Qatar (officielt: Staten Qatar; arabisk: دولة قطر, Dawlat Qatar) er et emirat ved den Persiske Bugt.
Qatar er ifølge IMF det rigeste land i verden. Dette er bl.a. pga. af landets utrolig store gas- og oliereserver, der ligger i undergrunden. Derudover er Qatar et land i udvikling, som f.eks. Emiraterne, der med utrolig store bygnings- og infrastrukturelle projekter, skal sikre landet i fremtiden.
Emiren, som er stats- og regeringschef, udnævner en regering. Der er hverken formelle politiske institutioner eller partier. Emir og regeringschef er sheik Khalifa bin Hamad ath-Thani (tiltrådte, da hans fætter blev afsat 22. februar 1972).
Qatar var en del af Det Osmanniske Rige fra 1872 til 1914. Dets leder underskrev beskyttelsesaftaler med Storbritannien i 1916 og 1934. Var i denne periode britisk indflydelsesområde. Blev selvstændigt 1971. Qatar deltog i de allierede styrker mod Saddam Husseins Irak i Golfkrigen (1991).
Den vigtigste råvare er olie, som har gjort landet til et af de rigeste i verden. I 1989 udgjorde råolie 91,1% af landets eksport. De vigtigste handelspartnere er Japan, Italien, Storbritannien, USA, Tyskland og Frankrig. Stål- og cementindustrier er opbygget i et forsøg på erhvervsspredning.
Hovedstaden er Doha (372.000); ar-Rayyani og al-Wakrah er dele af byområdet omkring Doha.
Landet er medlem af den Den Arabiske Liga, FN, GCC og OPEC.
Geografi
Qatar er en lav, gold halvø, der strækker sig 160 km ud i Golfen. Der er ingen floder. Topografien er overvejende flad med højder fra 10 meter op til på 73 meter i Dukhan-højderne. På grund af beliggenheden ved den Persiske Bugt er klimaet hele året meget varmt og der er ofte sandstorme.
Største byer pr. 2004
- Doha (338.760)
- ar-Rayyan (259.223)
- Umm Salal (27.703)
- al-Wakra (25.905)
- al-Haur (17.642)
- ad-Dahira (13.969)
- asch-Schahhaniyya (11.001)
Regioner i Qatar
Qatar er opdelt i 10 regioner (Arabisk: baladiyah), som også kaldes provinser:
- Ad Dawhah (Doha)
- Al Ghuwariyah
- Al Jumaliyah
- Al Khawr
- Al Wakrah
- Ar Rayyan
- Jariyan al Batnah
- Ash Shamal
- Umm Salal
- Mesaieed
Befolkning
Ca. 60 procent af qatarerne er iranere eller indoiranere. Arabisk og persisk (Farsi) er de mest talte sprog. Der er ca. 140.000 til 180.000 qatarer og ca. 750.000 gæstearbejdere, der overvejende kommer fra islamiske stater som Pakistan, Bangladesh, Sudan, men også fra Indien og Nepal.
Historie
I 2008 gjorde en gruppe med blandt andet den danske arkæolog Bo Madsen et unikt fund af stenredskaber der vurderedes til at være omkring 700'000 år gamle.[10] [11]
Qatar var i stenalderen beboet af jægere og samlere, men blev på grund af tiltagende udtørring 5000 f.Kr. forladt af menneskene. I de følgende årtusinder var Qatar kun befolket af få beduinfamilier. I 628 gik indbyggerne over til islam. Men i de følgende år havde landet atter på grund af manglende vand ingen betydning. Bortset fra enkelte handelsbosættelser ved kysten var landet kun beboet af beduiner.
Omkring 1760 indvandrede slægterne Al Thani og Al Chalifa. I den følgende tid var der mange magtkampe mellem de to grupper. I 1783 erobrede Al Chalifa slægten øen Bahrain, hvorefter en stor del af stammen bosatte sig der. I slutningen af det 18. århundrede blev Qatar på skift domineret af Persien, Oman og arabiske sørøvere. I denne usikre tid lykkedes det fra 1822 Al Thani-dynastiet at genvinde magten.
I 1867 var der atter kampe om magten i landet mellem de to klaner. Storbritanien intervenerede og tvang parterne til at slutte fred, og der blev sluttet en beskyttelsesaftale mellem Qatar og Storbritanien, hvorved landet kom under britisk indflydelse. Anerkendelsen af Al Thani førte til, at øen Bahrain ikke længere var en del af Qatar. I den anden halvdel af det 19. århundrede førsøgte Oman at få herredømmet og besatte dele af landet. Qasim Al Thani-klanen blev støttet af en anden beduinklan, Wahhabiterne, og 1913 til 1916 bragte englænderne den osmaniske og wahabitiske indflydelse til ophør. I 1916 forlod de sidste osmaniske tropper landet.
I den følgende periode styrkede Storbritanien sin politiske og økonomiske magt. Efter 1930 brød perlehandelen, som var en vigtig del af Qatars økonomi, sammen på grund af de japanske kulturperler. Det førte til en omfattende økonomisk krise, der tvang mange qatarer til at udvandre. Allerede i 1939 kom de første oliefund, og olieindustrien blev hurtigt Qatars vigtigste indtægtskilde.
Efter briternes tilbagetog proklamerede Qatar den 1. september 1971 sin selvstændighed og Sheiken ændrede sin titel til Emir. Samme år blev verdens største naturgasområde opdaget Qatar. Allerede i 1972 blev Emir Ahmad ibn Ali sat fra magten af sin søn Chalifa ibn Hamad,(1972–1995),der i den følgende tid udviklede olie- og andre industrier. I 1995 blev Chalifa ibn Hamad sat fra magten. Den nye Emir Hamad bin Khalifa ath-Than (1995-), indledte de spæde demokratiske reformer.
Siden 1998 har Qatar været hovedsæde for USA's tropper i det nære østen og fungerede også som USA's kommandocentral i krigen mod Irak marts 2003.
Byggeprojekter i Qatar
Qatar er siden år 2000 begyndt at planlægge og bygge mange store projekter i Qatar, især i hovedstaden Doha. Især da Qatar fik lov til at afholde De Asiatiske Lege i 2006 fik sat gang i udviklingen. I dag er Dohas befolkning på omkring 500.000 indbyggere, men allerede i 2015 regner man med, at Dohas indbyggertal vil være på 1.200.000 indbyggere. Derfor har Qatars emir Sheik Hamad bin Khalifa ath-Thani været med til at starte og godkende store projekter i landet. Blandet nogle af dem er:
Tilsammen vil disse projekter kunne huse omkring 500.000 mennesker.
Udover boliger er man ved at bygge og planlægge store indkøbscentre, industriområder og en lufthavn – altsammen placeret i Doha. Lufthavnen i Doha, som er under konstruktion, skal skal være med til at gøre Qatar Airways til et af verdens største luftfartsselskaber. Lufthavnen vil bl.a. kunne tilbyde landingsbaner, som gør det muligt for Airbus' nyeste super-jet A380 at lande i lufthavnen.
Se også
Noter
Koordinater: 25°16′10″N 51°12′46″Ø / 25.26954°N 51.21277°Ø
- ^ "Population structure" (engelsk). Qatar Statistics Authority. 31. august 2013.
- ^ "Populations" (engelsk). Qsa.gov.qa. Hentet 2. oktober 2010.
- ^ "Google Public Data Explorer" (tysk). Google Inc. Hentet 2017-01-09.
- ^ a b c "Report for Selected Countries and Subjects (PPP valuation of country GDP)" (engelsk). IMF. oktober 2014.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Report for Selected Countries and Subjects (PPP valuation of country GDP)" (engelsk). IMF. oktober 2016.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "GINI index" (engelsk). World Bank. Hentet 22. januar 2013.
- ^ "2015 Human Development Report" (PDF) (engelsk). United Nations Development Programme. 2015. Hentet 14. december 2015.
- ^ List of left and right driving countries
- ^ Population – Qatar Arkiveret 22. december 2013 hos Wayback Machine
- ^ Sybille Hildebrandt (19. juni 2008). "Danske arkæologer finder de første menneskers bopladser". videnskab.dk.
- ^ "Unikke fund om de første mennesker". DR Update. 2008-06-19.