Angelo Fabroni: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 13. dec. 2018, 14:38

'Ώ (født 25. september 1732 i Marradi, død 22. september 1803 i Pisa) var en italiensk litteraturhistoriker og historiker.

Han havde ved Leopold af Toscanas protektion megen fritid til litterære studier og rejste tillige en del i Europa. Hans værker er talrige og nød fortjent anerkendelse i sin tid, navnlig hans hovedværk, de på latin forfattede 153 Vitæ Italorum doctorum excellentium qui sæculis XVII et XVIII floruerunt (20 bind, 1778-1805), der skaffede ham hædersnavnet "den italienske Plutarch". Lignende biografiske arbejder er de latinske levnedsbeskrivelser af Lorenzo de' Medici (1784), Cosimo de' Medici (1788-89) og Leo X (1797), samt på italiensk en række lovtaler med titel Elogi d'illustri Italiani (2 bind, 1786-89) og Elogi di Dante Alighieri e di Torquato Tasso (1800). 1771-96 redigerede han endvidere omtrent alene den i Pisa udkommende tidsskrift Giornale de' Letterati (i alt 102 bind). Fabronis selvbiografi står i sidste bind af hans Vitæ Italorum etc.

Kilder

Fabroni, Angelo i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1918), forfattet af E. Gigas og E. Meyer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+[[File:Monumento ad angelo fabbroni.JPG|thumb|Angelo Fabroni']]
-'''Angelo Fabroni''' (født [[25. september]] [[1732]] i [[Marradi]], død [[22. september]] [[1803]] i [[Pisa]]) var en [[italien]]sk [[litteraturhistoriker]] og [[historiker]].
+'''Ώ'' (født [[25. september]] [[1732]] i [[Marradi]], død [[22. september]] [[1803]] i [[Pisa]]) var en [[italien]]sk [[litteraturhistoriker]] og [[historiker]].
 Han havde ved [[Leopold 1. af Toscana|Leopold af Toscanas]] protektion megen fritid til litterære studier og rejste tillige en del i Europa. Hans værker er talrige og nød fortjent anerkendelse i sin tid, navnlig hans hovedværk, de på [[latin]] forfattede 153 ''Vitæ Italorum doctorum excellentium qui sæculis XVII et XVIII floruerunt'' (20 bind, 1778-1805), der skaffede ham hædersnavnet "den italienske [[Plutarch]]". Lignende biografiske arbejder er de latinske levnedsbeskrivelser af [[Lorenzo de' Medici]] (1784), [[Cosimo de' Medici]] (1788-89) og [[Leo X]] (1797), samt på [[Italiensk (sprog)|italiensk]] en række [[Panegyrik|lovtaler]] med titel ''Elogi d'illustri Italiani'' (2 bind, 1786-89) og ''Elogi di [[Dante Alighieri]] e di [[Torquato Tasso]]'' (1800). 1771-96 redigerede han endvidere omtrent alene den i [[Pisa]] udkommende [[tidsskrift]] ''Giornale de' Letterati'' (i alt 102 bind). Fabronis [[selvbiografi]] står i sidste bind af hans ''Vitæ Italorum'' etc.