Ymer (surmælksprodukt): Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 16. nov. 2006, 10:47

For alternative betydninger, se Ymer.

Ymer er et dansk surmælksprodukt, der har været kendt siden 1930. Det bliver fremstillet af sødmælk, der er syrnet med bakteriekulturen Lactococcus lactis. Når man fremstiller syrnede mælkeprodukter, som f.eks. yoghurt, ymer, tykmælk, skyr, kvark og A-38, og også når man fremstiller ost, tilsætter man mælken bestemte nyttige bakterier, Mælkesyrebakterier, der omdanner mælkesukker i mælken til mælkesyre og andre stoffer. Syrningen gør mælken tykkere og giver den en god syrlig smag. Desuden forøger det holdbarheden med nogle dage.

Ymer er opkaldt efter jætten Ymer fra skabelsesberetningen i den nordiske mytologi. Mejeribestyrer E. Larsen i Hatting fik i 1937 sit nye syrnede mælkeprodukt registreret som ymer, og det navn blev også brugt af andre mejerier, der begyndte at lave produktet.

I modsætning til andre tykmælksprodukter bliver der drænet valle fra, når man laver ymer. Det betyder, at ymer får et højere indhold af tørstof, det vil sige protein, mens fedtindholdet ligger på 3,5% som i sødmælk.

Ymer er meget velegnet til morgenmad, mellemmåltider, desserter, dressinger og bagning. 1 dl ymer indeholder 35 kcal.

Spire

Denne artikel om mad og drikke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {{Harflertydig2|Ymer}}
-'''Ymer''' er et [[Danmark|dansk]] surmælksprodukt, der har været kendt siden [[1930]]. Det bliver fremstillet af [[sødmælk]], der er syrnet med  [[bakterie]]kulturen ''[[Lactococcus lactis]]''.
+'''Ymer''' er et [[Danmark|dansk]] surmælksprodukt, der har været kendt siden [[1930]]. Det bliver fremstillet af [[sødmælk]], der er syrnet med  [[bakterie]]kulturen ''[[Lactococcus lactis]]''. Når man fremstiller syrnede mælkeprodukter, som f.eks. [[yoghurt]], ymer, [[tykmælk]], [[skyr]], [[kvark]] og [[A-38]], og også når man fremstiller [[ost]], tilsætter man mælken bestemte nyttige bakterier, [[Mælkesyrebakterie]]r, der omdanner [[Laktose|mælkesukker]] i mælken til [[mælkesyre]] og andre stoffer. Syrningen gør mælken tykkere og giver den en god syrlig smag. Desuden forøger det holdbarheden med nogle dage.
 Ymer er opkaldt efter jætten [[Ymer (nordisk mytologi)|Ymer]] fra skabelsesberetningen i den [[Nordisk mytologi|nordiske mytologi]]. [[mejeri|Mejeribestyrer]] [[E. Larsen]] i [[Hatting]] fik i 1937 sit nye syrnede mælkeprodukt registreret som ymer, og det navn blev også brugt af andre [[mejeri]]er, der begyndte at lave produktet.
@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 I modsætning til andre [[tykmælk]]sprodukter bliver der drænet [[valle]] fra, når man laver ymer. Det betyder, at ymer får et højere indhold af tørstof, det vil sige protein, mens fedtindholdet ligger på 3,5% som i sødmælk.
+Ymer er meget velegnet til morgenmad, mellemmåltider, desserter, dressinger og bagning.
-Man tilsætter bestemte nyttige bakterier til mælken, når man fremstiller syrnede mælkeprodukter, som f.eks. [[yoghurt]], ymer, tykmælk og [[A-38]], og når man fremstiller [[ost]]. [[Mælkesyrebakterie]]r omdanner [[Laktose|mælkesukker]] i mælken til [[mælkesyre]] og andre stoffer. Syrningen gør mælken tykkere og giver den en god syrlig smag. Ymer er meget velegnet til morgenmad, mellemmåltider, desserter, dressinger og bagning.
 dl ymer indeholder 35 kcal.