Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m {{harflertydig}}
m fix link
Linje 1: Linje 1:
{{ingen kilder|dato=juli 2014}}
{{ingen kilder|dato=juli 2014}}
[[Fil:1640 sitzung-des-immerwaehrenden-reichstags-regensburg-stich-merian 1-1560x1100.jpg|thumb|Rigsdagen i Regensburg i 1640]]
[[Fil:1640 sitzung-des-immerwaehrenden-reichstags-regensburg-stich-merian 1-1560x1100.jpg|thumb|Rigsdagen i Regensburg i 1640]]
{{harflertydig|Rigsdagen}}
{{harflertydig|Rigsdag}}
'''Rigsdagen''' ([[Tysk (sprog)|tysk]]: ''Reichstag'') i [[Det tysk-romerske Rige]] betegnede oprindeligt forsamlingen af [[Stand (samfundsgruppe)|stænderne]], når de besluttede ''rigets'' anliggender.
'''Rigsdagen''' ([[Tysk (sprog)|tysk]]: ''Reichstag'') i [[Det tysk-romerske Rige]] betegnede oprindeligt forsamlingen af [[Stand (samfundsgruppe)|stænderne]], når de besluttede ''rigets'' anliggender.



Versionen fra 1. jan. 2019, 17:04

Rigsdagen i Regensburg i 1640
For alternative betydninger, se Rigsdag. (Se også artikler, som begynder med Rigsdag)

Rigsdagen (tysk: Reichstag) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af stænderne, når de besluttede rigets anliggender.

Den uformelle kreds rundt omkring kongen/kejseren udviklede sig fra det 12. århundrede fra den formløse Hoftag til de faste stændermøder. I en overenskomst mellem kejseren og stænderne i 1495 blev rigsdagen en fast institution i rigsforfatningen.

Indtil det 16. århundrede blev rigsdagene indkaldt med ujævne mellemrum. Til rigsdagene indkaldtes rigsfyrsterne, fyrstbiskoprne, rigsgreverne, rigsprælaterne og de frie rigsstæder.

Fra 1663 blev det etableret en fast rigsdag i Regensburg. Rigsdagen blev opløst samtidig med det Tysk-romerske rige i 1806.

Se også

PolitikSpire
Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.