Vigerslev-ulykken

Vigerslev-ulykken er en jernbaneulykke, som skete 1. november 1919.

De ødelagte vogne og lokomotivet morgenen efter ulykken. Fotografi af pressefotograf Holger Damgaard

Ulykken

Tredjeklassesvognene bagest i tog 168 fra Kalundborg var fyldt med unge mennesker med penge på lommen og i godt humør på vej til hovedstaden for at møde venner og familie og måske have et lille selskab. Toget, der var forsinket på grund af den megen trafik, skulle have passeret Vigerslev blokpost 20:35, men var der ikke før 20:50. Lige efter passagen stoppede toget, og overportør Hansen gik ud for at undersøge hvorfor. Årsagen var, at der var trukket i nødbremsen, da en otte år gammel dreng havde åbnet en dør og var faldet ned på skinnerne. Dette var slet ikke så usædvanligt, i årene 1908-15 var så mange som 52 børn faldet ud af kørende tog i Danmark. Toget var nødt til at bakke for at finde drengen, og overportør Hansen forstod, at dette ville tage noget tid.

Dette var uheldigt, da Kalundborgtoget allerede var forsinket. Et tog med brandslukningsudstyr holdt også ventende på at passere – det skulle assistere ved en stor brand i Køge. Det ekstra eksprestog fra Korsør ville også komme snart.

Så langt viste alle signaler rigtigt, og noget sikkerhedsproblem var endnu ikke opstået. Overportør Hansen ønskede imidlertid at give klarsignal til brandtoget, da det hastede med at få dette af sted. Han brød forseglingen, gav klarsignal til Køge-toget, gav samtidig stop til Kalundborg-toget; så langt alt vel. Det næste, han gjorde, var imidlertid hovedårsagen til ulykken. Hansen gav af gammel vane samtidig klarsignal til blokposten ved Brøndbyøster. Dette skete ofte, når der var megen trafik, for at slippe flere tog ind i blokafsnittet.

Snart konstaterede Hansen til sin skræk, hvad han havde gjort, og forsøgte at komme i forbindelse med blokposten i Brøndbyøster. Personalet her svarede ikke umiddelbart, da de stod ude for at se eksprestoget fra Korsør passere. Da de kom ind, kunne de blot beklage, at det var for sent at standse toget. Hansen forstod, at hvert sekund talte. Han greb en rød signallygte, løb ud til Kalundborg-toget og bad føreren om straks at sætte det i bevægelse fremad. Derefter løb han tilbage langs sporet, mens han svingede lygten.

Drengen var fundet med begge ben brækket, men i live. Moderen, en ældre bror og konduktørerne stod ved sporet med drengen, da de kunne se eksprestoget komme. I mellemtiden havde brandtoget til Køge krydset linjen.

Lokomotovet forrest på tog 8064 fra Korsør var P904, DSBs stolthed konstrueret af Busse jr. og Dorph og bygget af Hanomag i Hannover 1907-8. Lokomotivet var i stand til at opnå en hastighed på 160 km/t. Det kaldtes ”den højbenede”, da det kun havde to drivaksler, men meget store hjul. Dette skabte problemer under acceleration med megen hjulspin og førte i sidste ende til, at nogle af disse maskiner blev bygget om. Efter lokomotivet fulgte en toakslet postvogn, en firakslet godsvogn og en firakslet personvogn.

Tog 168 fra Kalundborg var 398 meter fra signalet på Vigerslev. Til trods for at signalet viste stop og var synligt på lang afstand, til trods for at overportør Hansen kom løbende med sin lygte, og til trods for de tændte baglygter på Kalundborg-toget lod eksprestoget ikke til at prøve at standse. Dampen var slået fra, men ingen om bord i toget kunne mærke noget tegn på bremsning.

21:01 kørte eksprestog 8064 ind i bagenden af tog 168. Moderen med børnene, konduktørerne og overportør Hansen var hjælpeløse vidner.

Konsekvenser

De fem bageste toakslede tredjeklassevogne blev totalt ødelagt og kastet ned fra den otte meter høje banedæmning. Derefter landede P904 med de tre første vogne oven på vraget. I de bageste vogne på Kalundborg-toget blev 30 mennesker dræbt. Lokomotivføreren og fyrbøderen blev begge skoldet ihjel, og yderligere otte passagerer blev dræbt i Korsørtoget. 58 passagerer blev såret, 27 heraf alvorligt.

Brandtoget kom ikke videre, og frontlygterne lyste scenen op. Dette var det eneste tilgængelige lys i lang tid, og selv om der var redningspersonel til stede, var det vanskeligt at hjælpe folk i mørket.

På Hovedbanegården forstod man snart at noget var hændt. Sammenstødet havde afbrudt telefon- og telegraflinjerne, og man antog, at ulykken var alvorlig. En reporter fra Berlingske Tidende lejede en bil og kørte i stor hast mod Vigerslev. Han ankom 45 minutter efter ulykken og var lamslået af hvad han så.

Næste dag, søndag den 2. november, var en stor menneskemængde samlet ved ulykkesstedet. De døde og sårede var blevet fjernet, men vognene og lokomotivet lå i en stor vragdynge. Mængden ødelagde snart gartneriet på ulykkesområdet. Dets ejer fik 2600 kr. for skaden, mens bonden ved siden af fik 500 kr.

I alt kostede ulykken 1.217.823,69 kr. – inklusive ødelæggelsen på tog og vogne.

Oversigt

Følgende tilfældigheder førte til ulykken og dens omfang:

• Det var skiftedag, som ledte til forsinkelser for Kalundborg-toget
• Af samme grund havde DSB indsat et ekstratog fra Korsør, nemlig 8064
• Ildebranden i Køge, der ledte til hastværket med at ville lade redningstoget komme frem
• Drengen, der faldt af toget
• Tog 168 bakkede i stedet for at blive holdende
• Det mest afgørende: Overportør Hansens fejl med signalerne

Straf

Hansen blev den 12. november 1920 dømt til to måneders fængsel på vanlig fængselsmad. Han beholdt sit arbejde og sin pension. DSBs stolthed P904 blev repareret og sat i tjeneste igen. I 1943 blev lokomotivet ombygget til PR904, men 32 år på dagen efter den første ulykke, var det på ny involveret i en ulykke, front mod front med et andet lokomotiv, og denne gang blev det ikke genopbygget.

Kilder

• Aviser, dagblade mv. november 1920
• "Vigerslev-ulykken" af Eigil Christensen i "Jernbanehistorisk Årbog ’94" af Eigil Christensen og John Poulsen (red.). BaneBøger 1994.
• "På sporet 1847-1997" bind 2 af Steen Ousager. DSB Jernbanemuseet 1997.

Se også

• Jernbaneulykker

Eksterne henvisninger

• Vigerslev-ulykken