Besættelsesmagtens fangelejre i Norge under Anden verdenskrig: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Fra nn-wiki
Linje 12: Linje 12:


I [[Nesseby|Nesseby kommune]]:
I [[Nesseby|Nesseby kommune]]:
:*"Fangeleiren ved Vesterelv" i Varangerbotn inderst i Varangerfjorden blev bygget som en baraklejr i slutningen af 1942 af Organisation Todt. Nogen måneder senere, den 6.februar 1943 kom der der mange sovjetiske fanger til Varangerbotn og baraklejren ved Vesterelv. De sovjetiske fanger ophold sig der kun fra februar 1943 til maj 1943. Til trods for dette blev indbyggerne her vidner til flere hændelser hvor fangerne blev udsat for en brutal behandling. Fangerne fik heller ikke nok mad.
:* '''Vesterelv fangelejr''' i Varangerbotn inderst i Varangerfjorden blev bygget som en baraklejr i slutningen af 1942 af Organisation Todt. Nogen måneder senere, den 6.februar 1943 kom der mange sovjetiske fanger til Varangerbotn og baraklejren ved Vesterelv. De sovjetiske fanger opholdt sig der kun fra februar 1943 til maj 1943. Til trods for dette blev indbyggerne her vidner til flere hændelser hvor fangerne blev udsat for en brutal behandling. Fangerne fik heller ikke nok mad.


:*'''Fangeleiren i Gornitak'''<ref>https://www.ifinnmark.no/nyheter/les-hans-dramatiske-fortelling-fra-brannhosten-1944/s/1-49-7735267</ref> var en lejr for sovjetiske fanger. Fangene fik en umenneskelig behandling af fangevogterne. Fangehytterne var bygget af krydsfinerplader. Efter tyskernes tilbagetrækning fra lejren opdagede den lokale befolkning at vejen til Gornitak var mineret.
:*'''Gornitak fangelejr'''<ref>https://www.ifinnmark.no/nyheter/les-hans-dramatiske-fortelling-fra-brannhosten-1944/s/1-49-7735267</ref> var en lejr for sovjetiske fanger. Fangene fik en umenneskelig behandling af fangevogterne. Fangehytterne var bygget af krydsfinerplader. Efter tyskernes tilbagetrækning fra lejren opdagede den lokale befolkning at vejen til Gornitak var mineret.


I [[Porsanger]] kommune:
I [[Porsanger]] kommune:
* I [[Porsangerfjorden|Ytre Billefjord]], ved [[Maggavann]]<ref>Thorbein Gamst. ''Finnmark under hakekorset''. Agdin forlag </ref> var en fangelejr med sovjetiske<ref>[https://tekstarbeid.wordpress.com/2013/07/25/minerydding-i-rasert-landskap/ July 25, 2013(.) Minerydding i rasert landskap]. "[...] russiske krigsfanger som ble satt inn i arbeidet med blant annet Banak flyplass, batteristøttepunkt Sandvik og Billefjord Sjøflyhavn. På minekartet over Billefjord er ”Russenlager” tegnet inn, en fangeleir for russere."</ref> fanger.<ref>http://www.travel-finnmark.no/blogg-finnmark-sjoflyhavna-i-billefjord/</ref>}>Et informationsskilt ved den tidligere fangelejr fortæller: "På dette sted byggede tyskerne vandflyvepladsen "Billefjord Sjøflyhavn", som var en strategisk placeret vandflyveplads fra 1941 indtil anlægget blev sprængt den 11. december 1944. Videre fortæeller tavlen at anlægget var under stadig udbygning og forbedringer. Arbejdet blev overvejende udført af sovjetiske krigsfanger.
* '''Maggavann fangelejr''' ved [[Porsangerfjorden|Ytre Billefjord]].<ref>Thorbein Gamst. ''Finnmark under hakekorset''. Agdin forlag </ref>var en fangelejr med sovjetiske<ref>[https://tekstarbeid.wordpress.com/2013/07/25/minerydding-i-rasert-landskap/ July 25, 2013(.) Minerydding i rasert landskap]. "[...] russiske krigsfanger som ble satt inn i arbeidet med blant annet Banak flyplass, batteristøttepunkt Sandvik og Billefjord Sjøflyhavn. På minekartet over Billefjord er ”Russenlager” tegnet inn, en fangeleir for russere."</ref> fanger.<ref>http://www.travel-finnmark.no/blogg-finnmark-sjoflyhavna-i-billefjord/</ref>Et informationsskilt ved den tidligere fangelejr fortæller: "På dette sted byggede tyskerne vandflyvepladsen "Billefjord Sjøflyhavn", som var en strategisk placeret vandflyveplads fra 1941 indtil anlægget blev sprængt den 11. december 1944. Videre fortæller tavlen at anlægget var under stadig udbygning og forbedringer. Arbejdet blev overvejende udført af sovjetiske krigsfanger.
*I [[Skoganvarre]]: Lejren havde plads til 100 fanger. Bygden Skoganvarre ligger ved E6 mellem [[Lakselv]] og [[Karasjok]].
* '''Skoganvarre fangelejr''' havde plads til 100 fanger. Bygden [Skoganvarre ligger ved E6 mellem [[Lakselv]] og [[Karasjok]].
*I [[Brennelv]] lå en fangelejr der havde 250 sovjetiske fanger. Den lå ved E 69, nord for [[Kistrand]].
* '''Brennelv fangeleire''' havde 250 sovjetiske fanger. Den lå ved E 69, nord for Kistrand på den vestlige side af [[Porsangerfjorden]]. I Brennelv bygd var der også en fangelejr; Fangerne var civile sovjetborgere some var interneret i ungdomshuset.<ref name=BrennelvSmørstadLaksel/>
*I Brennelv lå en fangelejr; Fangene var russiske civile og de var interneret i ungdomshuset.<ref name=BrennelvSmørstadLaksel/>
* '''Smørstad fangelejr''' var en fangelejr for tyske-desertører og sovjetiske fanger.<ref name=BrennelvSmørstadLaksel>[https://historier.no/historier/tyske-desertorer-og-russefanger/ TYSKE DESERTØRER OG RUSSEFANGER]. Hentet 2018-12-18</ref>
*I [[Smørstad]] var en fangelejr.<ref name=BrennelvSmørstadLaksel>[https://historier.no/historier/tyske-desertorer-og-russefanger/ TYSKE DESERTØRER OG RUSSEFANGER]. Hentet 2018-12-18</ref>


I [[Sør-Varanger|Sør-Varanger kommune]]:
I [[Sør-Varanger|Sør-Varanger kommune]]:


* [[Oksbåsen]]. Lejren her havde 20 sovjetiske fanger.<ref name="RapportOversikt709Lejre" />{{rp|6}}
* '''Oksbåsen fangelejr''' havde 20 sovjetiske fanger.<ref name="RapportOversikt709Lejre" />{{rp|6}}
⚫
*'''Fangelejre ved Langvasseid''' (ved Langfjorden) og Ørnevatn lå derflere fangelejre (en arbejdslejr for sovjetiske frivillige og en stor forsyningslejr).<ref name=SørVarangerMesteKartlagt/>

*«Fangeleiren ved [[Sauvatn]]»<ref name=SørVarangerMesteKartlagt/>

⚫
*I området [[Langvasseid]] (ved [[Langfjorden]]) og [[Ørnevatn]] lå flere fangelejre (og «arbejdslejr for sovjetiske frivillige» og «en stor forsyningslejr»).<ref name=SørVarangerMesteKartlagt/>


:* [[Neiden]] havde ein fangelejr for sovjetiske<ref name="Narviksenteret">{{Cite journal|last=Samuelsen|first=Geir|title=14.000 straffanger i Finnmark|url=https://www.nrk.no/troms/14.000-straffanger-i-finnmark-1.11222876|journal=NRK|language=nb-NO}}</ref>.
:* [[Neiden]] havde ein fangelejr for sovjetiske<ref name="Narviksenteret">{{Cite journal|last=Samuelsen|first=Geir|title=14.000 straffanger i Finnmark|url=https://www.nrk.no/troms/14.000-straffanger-i-finnmark-1.11222876|journal=NRK|language=nb-NO}}</ref>.

Versionen fra 11. jan. 2019, 12:27

Den tyske besættelsesmagt i Norge under Anden verdenskrig etablerede fangelejre. 709[1] lejre blev talt i et projekt, der var under rådgivning af Randi Bratteli;[2] andre tal siger "omkring 500",[3] 294[4] eller 110[5] fangelejre.

Der var 709 krigsfangelejre og arbejdslejre for udenlandske krigsfanger; Ved frigivelsen var disse lejre fordelt på ca. 400 [igangværende] lejre af varierende størrelser; "Stalag som var tyskernes navn på hovedlejren havde en del underlejre i sin administration"; [Der var] fire norske Stalags: 1: Lillehammer, 2 Alta (flyttet til Beisford ved Narvik), 3: Drevja Oppdal og 4: Elvenes ved Kirkenes, sagde en rapport fra projektet "Norge under okkupasjonen".[6]

Fangelejre

Finnmark fylke

I Karasjok kommune:

  • Lager 4 Karasjok, kendt på norsk som Karasjok fangeleir,[7][8] lå i bygden Karasjok. Lejren blev drevet af SS. I juli 1943 blev 374 politiske fanger og krigsfanger (for det meste jugoslaviske) indsat i koncentrationslejren. De fik som opgave at udvide vejen til Karigasniemi, Finland.[9] Disse fanger byggede "Blodvejen" til Finland - en af flere "blodveje" i Norge. Efter fire eller fem måneder havde blot 111 af disse fanger overlevet. Ved afslutningen af ​​fangernes ophold i Karasjok, kort før transporten fra Karasjok, blev 45 fanger massakreret med skydevåben.

I Nesseby kommune:

  • Vesterelv fangelejr i Varangerbotn inderst i Varangerfjorden blev bygget som en baraklejr i slutningen af 1942 af Organisation Todt. Nogen måneder senere, den 6.februar 1943 kom der mange sovjetiske fanger til Varangerbotn og baraklejren ved Vesterelv. De sovjetiske fanger opholdt sig der kun fra februar 1943 til maj 1943. Til trods for dette blev indbyggerne her vidner til flere hændelser hvor fangerne blev udsat for en brutal behandling. Fangerne fik heller ikke nok mad.
  • Gornitak fangelejr[10] var en lejr for sovjetiske fanger. Fangene fik en umenneskelig behandling af fangevogterne. Fangehytterne var bygget af krydsfinerplader. Efter tyskernes tilbagetrækning fra lejren opdagede den lokale befolkning at vejen til Gornitak var mineret.

I Porsanger kommune:

  • Maggavann fangelejr ved Ytre Billefjord.[11]var en fangelejr med sovjetiske[12] fanger.[13]Et informationsskilt ved den tidligere fangelejr fortæller: "På dette sted byggede tyskerne vandflyvepladsen "Billefjord Sjøflyhavn", som var en strategisk placeret vandflyveplads fra 1941 indtil anlægget blev sprængt den 11. december 1944. Videre fortæller tavlen at anlægget var under stadig udbygning og forbedringer. Arbejdet blev overvejende udført af sovjetiske krigsfanger.
  • Skoganvarre fangelejr havde plads til 100 fanger. Bygden [Skoganvarre ligger ved E6 mellem Lakselv og Karasjok.
  • Brennelv fangeleire havde 250 sovjetiske fanger. Den lå ved E 69, nord for Kistrand på den vestlige side af Porsangerfjorden. I Brennelv bygd var der også en fangelejr; Fangerne var civile sovjetborgere some var interneret i ungdomshuset.[14]
  • Smørstad fangelejr var en fangelejr for tyske-desertører og sovjetiske fanger.[14]

I Sør-Varanger kommune:

  • Oksbåsen fangelejr havde 20 sovjetiske fanger.[15]:6
  • Fangelejre ved Langvasseid (ved Langfjorden) og Ørnevatn lå derflere fangelejre (en arbejdslejr for sovjetiske frivillige og en stor forsyningslejr).[16]
  • Neiden havde ein fangelejr for sovjetiske[5].
  • På Kjelmøy: Fangelejren havde 80 sovjetiske fanger.[15]:6
  • Sandnes[17] En population af fanger, havde 650 norske lærere, til september–november 1942;[22] En (anden) population, havde sovjetiske soldater. Sandnes er en bygd ti kilometer syd for Kirkenes.
  • Elvenes:[17] Fangelejren Stalag 322[16], med sovjetiske fanger blev etableret på Elvenes i juni 1941. I forbindelse med evakueringen i august 1944 blev lejren flyttet og lagt ind under Stalag 330 i Alta.[23] I 1942 blev 600 norske lærere fra hele Norge deporteret til Elvenes. Bygden blev raseret under den tyske tilbagetrækning i 1944, men senere genrejst. Bygden ligger ved bunden af Bøkfjorden, ti kilometer syd for Kirkenes, tæt ved grænsen til Rusland.

Troms fylke

  • Bardufoss fangelejr blev oprettet i marts 1944 ved Bardufoss flyveplads ved bygden Bardufoss i Målselv Kommune . Krigsfanger og norske politiske fanger blev brugt til tvangsarbejde på flypladsen. Fangetallet var på det højeste omkring 800.
  • Tromsdalen fangeleir blev bygget i 1942 på Krøkebærsletta[21] Lejren skulle erstatte fangelejren "Sydspissen leir" på det sydlige Tromsøya som havde været i brug siden juni 1941. Antallet af fanger var på omkring 230 mænd og 20 kvinder. De fleste af fangere var norske og hovedsageligt politiske fanger og folk som var arresteret for militær modstand. Der forekom jævnlig en brutal behandling af fangerne. Fanger med dødsdom blev eksekveret i nærområdet. Den sidste fange som blev indsat på Krøkebærsletta den 2. maj 1945, blev registreret som fange nummer 2488, og løsladt 4. maj 1945. Miindesmærket over Tromsdalen fangeleir står i dag foran Tromstun Skole hvor lejren engang lå.
  • Kvænangen (Den bestod af to underlejre, Veidal og Badderen, som også var kendt som Veiskaret.[17])
  • Sydspissen fangeleir for politiske fanger ved Tromsø, var i brug fra juni 1941.[21]. Den blev bygget af omkring 300 fanger. De første fangere kom til leiren 17. og 18. juni da omkring 100 personer i Nord-Norge blev arrestert, deriblandt alle de mandlige jøder i Tromsø. I begyndelsen af 1942 blev et antal lærerene fra på folkeskolen og gymnasiet interneret i lejren. Barakkene havde en lang gang i midten med «kabiner» på hver side med en smal liggeplads til fire mand. Vagterne var hensynsløse, og der var også dårlig med mad indtil folk på Tromsøya fik organiseret en hjælpetjeneste som leveede mad til fangerne. Der var for det meste 100-120 mand. De fleste opholdt sig relativt kort tid på stedet, "Sydspissen" fungerede som opsamlings- og gennemgangslejr for området nord for Lofoten. Det er ikke kend hvor mange fanger som totalt var på gennemgang på Sydspissen før juli 1942, da blev alle overført til Krøkebærsletta.
  • Skorpa fangeleir blev oprettet på øen Skorpa i 1940 af den norske 6. divisjon for at holde tyske krigsfanger indespærret efter det tyske angreb på Norge. Skorpa var den vigtigste fangelejr i Nord-Norge og havde i begyndelsen af maj 1940 ca. 400 fanger fra de tre våbengrene Luftwaffe, Kriegsmarine og Heer, i tillæg til nogen civile tyske sømænd. Da lejren blev nedlagt efter den norske kapitulation var antallet fanger ca. 500. Da tyskerne i 1942 begyndte at bygge militære anlæg på Sydspissen, blev dert bygget en ny og større leir på Krøkebærsletta i Tromsdalen. Også her var der hård behandling. Boforholdene var dårlige, særlig den i den sidste del af vinteren, når lejren var overfyldt. Men selv om det var hårdt for de politiske fanger, blev dem som var taget for at have været med i militært modstandsarbejde ofte en grusommere behandling. Den 20. oktober 1943 blev 8 af fangerne dømt til døden. De blev skudt den 23. oktober og begravet i en mose et stykke nord for Krøkebærsletta. Omkring 2000 politiske fanger regnes for at have passeret Krøkebærsletta, på vej til Falstad, Grini eller Tyskland. Antallet fanger var på det meste omkring 250. Den sidte fange blev indsatt 2. maj 1945 som nr. 2487 og løsladt 2 dage senere, den 4. maj.

Nordland


28 fangelejre var placeret mellem Mo i Rana og Fauske (og 25 af disse var for sovjetiske krigsfanger).[27]

Helgeland og Salten

I Hamarøy kommune:

I Sørfold kommune:


I Steigen kommune:

I Bodø kommune:

I Saltdal kommune:

Steder på kortet, med fangelejrer: Setså, Stamnes, Langset og Rognan. Det blå kvadrat markerer fangelejren i Botn.
Foto: Kartverket
I Saltdalen:
  • Sundby eller Nedre Sundby fangeleir[35]: Lejren havde 500 fanger i maj 1945.[31] I lejrens levetid havde den fanger fra Sovjetunionen.[15]:8
  • Brenne: Lejren havde 118fanger i maj 1945.[31] I lejrens levetid havde den fanger fra Sovjetunionen.[15]:8


  • Pothus[31] (eller Potshus): Lejren havde 749 fanger i maj 1945. I lejrens levetid havde den fanger fra Jugoslavien; Efter at fangerne blev flyttet, kom russiske fanger. "Leiren lå vest for Saltdalselva, ca. 1 km syd for broen ved Røkland".[40]
  • Russånes: Lejren havde 291 fanger i maj 1945.[31] I lejrens levetid havde den fanger fra Sovjetunionen.[15]:8
I Lønsdalen:
  • Kjemåga leir,[42]:4 i blandt kaldet Kjemåga:[31] Ei bru vart bygd over Kjemågelva; spennet var om lag 12 meter. Ei hjelpebane vart bygd ved siden av hovud-togsporet mellem Lønsdal og Kjemåga.[42]:22 792 sovjetiske fangar var der (i mai 1945).[42]:4 [15]:8
På Semska:
  • Rødelva [eller Rotelva ]: Lejren havde 550 fanger i maj 1945.[31] I lejrens levetid havde den fanger fra Polen.[47]
Syd for polarcirklen

På Saltfjellet:

Lager Polarkreis (norsk: Polarkreis-fangeleiren) var en fangelejr i Nordland fylke. Fangelejren lå på Saltfjeldet i Saltdal kommune. Fangerne var med til at bygge "riksveg 50" (den senere E6). * Bolna: Lejren havde 539 fanger i maj 1945.[31]
  • Randalsvollen var en fangelejr ca. 2 km fra Bolna station ved fjeldet Bolna]] i Rana kommune, som blev åbnet i 1943. Mange fanger døde her. De døde fangere blev begravet på en fælles gravplads som blev delt med døde fanger fra Bolna fangeleir, som lå i nærheden af Bolna station. Lejren havde 523 fanger i maj 1945.

I Dunderlandsdalen:

  • Fangelejren på Brennhei, eller Brennheia[48] i Krokstrand i Rana kommune. Den blev nedlagt i 1943 og de omkring 100 fanger blev flyttet videre til nye fangelejrer i takt med fremdriften af Nordlandsbanen og en uvis skæbne for mange af dem. Ikke kun fra tysk side men naturkræfterne og dårlig beklædning gjorde at mange liv gik tabt
  • Nabbvollen fangeleir[49] (eller Nabbvolden):[31] havde 426 sovjetfanger, deraf 20 friske og arbejdsdygtige.»[50] Lejren havde 436 fanger i maj 1945.[31]
  • Hjartåsen Fangeleir, også kaldt Raufjellforsen havde 922 fanger i maj 1945, deraf 430 syge. 18 med tuberkulose. I nærheden af skydebanen ligger en gravplads. 63 sovjetfanger og 13 jugoslavere er begravet her.
  • Storvollen fangeleir lå øverst i Dunderlandsdalen mellem Mo i Rana og Polarcirklen. 422 sovjetiske krigsfanger var indkvarteret her. Status 8/5-1945: 300 syge. 23 med tuberkulose, ca. 30 døde efter 26 marst 1945.
  • [Dunderland fangeleir havde 481 fanger i maj 1945. 300 af dem var syge på grund af underernæring og dårlig behandling. Mere end 100 kunne ikke gå. Vejen ind til Dunderland fangeleir hed Adolf Hitlers Strasse.

På Andfjellet:

  • Andfjell fangeleir;[33] eller Andfjell.[31] Leiren havde russiske fangar.[48] Nettstaden historieblogg.no skriver at lejren havde norske fanger fra august 1944: «Organisation Todt beordrede en evakuering af Andfjell allerede efter tre uger, for at fylde fangeleiren med sovjetiske krigsfanger. De norske fanger blev den 5. september sendt til en anden lejr.[33] Lejren havde 509 fanger i maj 1945.[31]

I Hemnes kommune:

I Vefsn kommune:

I Meløy kommune:

I Vega kommune:

  • På Ylvingen[15]:13 var der "fangerne"[54] [udenlandske krigsfanger], der arbejdede ved kystfortet.[55]

I Hattfjelldal kommune:

Grønsvik kystfort i Lurøy kommune

I Lurøy kommune:

Ofoten

I Lødingen kommune.

I Narvik kommune:

  • Lager I Beisfjord, eller Beisfjord fangeleir på norsk, ved Beisfjorden (Narvik)|Beisfjorden, 12 km sydøst for Narvik, blev oprettet af Schutzstaffel (SS), i juni 1942 for 900 jugoslaviske fanger. Om aftenen 17. juli 1942 blev 588 uden tyfus ført ud af lejren med kurs for et karantænested på Bjørnefjell. 287 blev tilbage i sygebarakkerne. Vagterne satte maskingeværer op på taget af en barak og i et vagttårn, og i grupper på 20 blev de syge ført ud til grøfterne udenfor pigtrådgærdet. Her blev de skudt. Nogle fanger barrikaderede sig i den ene barak og ville ikke komme ud. Da satte SS ild til barakken, så de syge indebrændte. De to yngste fanger var 14 år gamle, den ældste 58. [56]Det er den største kendte massakre på norsk jord. 17 norske fangevogtere var til stede og deltog. [57] (Se Beisfjord-massakren)
  • Ved Jernvann på Bjørnfjell: Fangelejren ved Øvre Jernvann[58] var en underlejr af Beisfjord-lejren.[8]
  • Bjerkvik [i Narvik kommune] var der 400 sovjetiske fanger i 2 lejre.[15]:7
  • Kirkegården i Narvik: Lejren havde 500-1200 fanger.[15]:7
  • Sykehuset i Narvik: Lejren havde 120 sovjetiske fanger.[15]:8
  • Framnæsodden i Narvik: Lejren havde 80-100 sovjetiske fanger.[15]:8
  • Dronningsgate: Lejren havde 65 sovjetiske fanger.[15]:8
  • Kongensgate i Narvik: Lejren havde 40 sovjetiske fanger.[15]:8

I Evenes kommune:

I Tysfjord kommune:

Lofoten og Vesterålen

I Flakstad kommune:

Trøndelag

Hordaland

Vestfold

Akershus

I Bærum kommune:

I Nittedal kommune:

Buskerud

I Hurum kommune:

Kildehenvisning

  1. ^ Rapporter fra Norge under okkupasjonen. Oversikt over antall sider i rapportene
  2. ^ "De sovjetiske, polske og jugoslaviske (serbiske) krigsfanger i tysk fangenskap i Norge 1941-1945. Oversikt over 709 krigsfange- og arbeidsleirer for utenlandske krigsfanger. Fordelt på 19 fylker". Utgivet af projektet "Norge under okkupasjonen"
  3. ^ http://falstadsenteret.no/forskning/tidligere-prosjekter/painful-heritage/
  4. ^ a b c Fangeleirene i Saltdal. Hentet 26. juni 2017 Fodnotefejl: Ugyldigt <ref> tag; navnet "Fangeleirene i Saltdal" er defineret flere gange med forskelligt indhold
  5. ^ a b Sergej ble «skutt under flukt» i Finnmark [Sergej was "shot during escape" in Finnmark] Fodnotefejl: Ugyldigt <ref> tag; navnet "Narviksenteret" er defineret flere gange med forskelligt indhold
  6. ^ Rapporter fra Norge under okkupasjonen.Oversikt over antall sider i rapportene:. s.4-5
  7. ^ http://www.vg.no/nyheter/innenriks/her-er-eirik-veums-liste-over-de-20-verste-torturistene-i-hirden/a/10144796/
  8. ^ a b c d e f g Asbjørn Svarstad; Line Brustad (8 november 2013). "Massakrer i Nord-Norge - utført av norske hirdmenn" [Massacres in North Norway - performed by Norwegian members of Hirden]. Dagbladet. s. 19.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  9. ^ Følelsesladet møte med Karasjok
  10. ^ https://www.ifinnmark.no/nyheter/les-hans-dramatiske-fortelling-fra-brannhosten-1944/s/1-49-7735267
  11. ^ Thorbein Gamst. Finnmark under hakekorset. Agdin forlag
  12. ^ July 25, 2013(.) Minerydding i rasert landskap. "[...] russiske krigsfanger som ble satt inn i arbeidet med blant annet Banak flyplass, batteristøttepunkt Sandvik og Billefjord Sjøflyhavn. På minekartet over Billefjord er ”Russenlager” tegnet inn, en fangeleir for russere."
  13. ^ http://www.travel-finnmark.no/blogg-finnmark-sjoflyhavna-i-billefjord/
  14. ^ a b TYSKE DESERTØRER OG RUSSEFANGER. Hentet 2018-12-18
  15. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å aa ab ac ad ae af ag ah ai aj ak al am an ao ap aq ar as at au av aw ax ay az aæ aø aå ba bb bc bd Bache, Andrew. [rapporten] "De sovjetiske, polske og jugoslaviske (serbiske) krigsfanger i tysk fangenskap i Norge 1941-1945. Oversikt over 709 krigsfange- og arbeidsleirer for utenlandske krigsfanger. Fordelt på 19 fylker" fra bogen Norge under okkupasjonen : 25 rapporter med kartlegging og registrering av spørreundersøkelser og dokumentasjon . Utgivet af projektet "Norge under okkupasjonen"
  16. ^ a b c d e Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet SørVarangerMesteKartlagt
  17. ^ a b c d e f g h i j k l m n o 11 Eitinger-rapporten - del 1
  18. ^ Partisankrigen i nord: Nazistene slo i hjel 11 nordmenn med spader(.) De havde hjulpet partisaner. De dømmes til døden, og må grave sine egne graver. Men da en full nazioffiser spytter en kar fra Berlevåg i ansiktet, sprakk det. Karen dreper offiseren med ett spadeslag. Tyskernes hevn: Alle 11 dødsdømte blir slått i hjel med spade. VG. Hentet 2018-11-19
  19. ^ http://www.himmelstigen.no/panorama.htm . Hentet 2018-12-17
  20. ^ "GSV GRENSESTASJON NORD: FASTSETTELSE AV PLANPROGRAM FOR REGULERINGSPLAN MED KONSEKVENSUTREDNING". pdf-fil: [1]
  21. ^ a b c https://www.arkivverket.no/utforsk-arkivene/andre-verdenskrig/fredstid/frigjoring-og-gjenreisning-i-troms-og-finnmark
  22. ^ Skodvin, Magne. (2017, 21. mars). Kirkenesferden. I Store norske leksikon. Hentet 18. desember 2018 fra https://snl.no/Kirkenesferden.
  23. ^ Elvenes fangeleir
  24. ^ https://folk.uio.no/nordseth/Geoturisme/TROMS%20OG%20FINNMARK.pdf . S. 86
  25. ^ http://www.sva.no/nyheter/fant-massegravene-til-76-krigsfanger-paa-jarfjordfjellet
  26. ^ a b c d http://polarbanen.no/Polarbanen/7.Elvkroken.html Fodnotefejl: Ugyldigt <ref> tag; navnet "Elvkroken" er defineret flere gange med forskelligt indhold
  27. ^ Halvor Hegtun (2015-02-27). NSB sa ja til slavedrift - Disse russerfangene ble tvunget til å bygge Nordlandsbanen. Så skulle de glemmes. Aftenposten A-magasinet.
  28. ^ a b https://www.nrk.no/nordland/udokumenterte-krigsminner-er-i-ferd-med-a-forsvinne-1.13183535
  29. ^ http://www.nord-salten.no/admin/tinymce/jscripts/tiny_mce/plugins/filemanager/files/client_113/diverse/Krigsfoto.pdf
  30. ^ https://www.nrk.no/nordland/kartlegger-fangeleiren-ned-til-centimeteren_-for-omradet-asfalteres-vekk-1.13722998
  31. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å aa ab "Utsultede fanger ble drevet til slavearbeid. NSB tiet om alt etter krigen". www.nordlys.no (norsk). 2015-02-28. Fodnotefejl: Ugyldigt <ref> tag; navnet "NordlysUtsultede" er defineret flere gange med forskelligt indhold
  32. ^ http://www.riksantikvaren.no/Aktuelt/Forvaltningsnytt/Mange-gode-resultater-fra-krigsminneprosjekter
  33. ^ a b c Gunnar D. Hatlehol. Fanget i tyskerarbeid. Vitja 2018-04-22
  34. ^ https://nordlandsmuseet.no/?id=1009900710&Article=191 . Henten 2018-12-22
  35. ^ a b c d e f Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet PolarbanenS4
  36. ^ Dette er Nord-Norges ukjente bødler
  37. ^ "BAKKEN FANGELEIR.", digitaltmuseum.no (nynorsk), hentet 2018-11-20
  38. ^ http://www.historieblogg.no/?p=3429 "... fangeleiren Bakken nær Rognan ..."
  39. ^ Guri Kulås (2015-03-03). "Ny dokumentar om sovjetisk krigsfange blir vist under filmfestivalen Kosmorama i Trondheim: Han berga seg med song - Konsentrasjonsleir, tvangsarbeid og venskap med den seinare spionen Gunvor Galtung Haavik er berre nokre av opplevingane Igor Trapitsin omskapte til song". Klassekampen. s. 28.
  40. ^ Slaveanlegget i Nordland 1940-1945. Fangeleirer og russiske gravsteder. Vandalisering av russiske minnestøtter.
  41. ^ "Godtur.no - Artikkel: Krigsminne Varghola (Berghulnes)", www.godtur.no, hentet 2018-11-20
  42. ^ a b c d Finn Rønnebu. "Kulturminner Lønsdal- Kjemåga":4
  43. ^ a b Å lære seg norsk var for en serberfange ensbetydende med å bli henrettet. Hvordan greide så Cveja dette?
  44. ^ Grenseløs interesse for skjelettfunnet
  45. ^ Halvor Hegtun (2015-02-27). NSB said yes to. Aftenposten A-magasinet. s. 27.
  46. ^ Silje Løvstad Thjømøe. «Da regjeringen fikk krigsminnesmerker sprengt». VG. 2016-08-14. S. 16
  47. ^ https://digitaltmuseum.no/021016899702/polsk-fangeleir
  48. ^ a b c http://polarbanen.no/Polarbanen/slaveanlegget/Slaveanlegget/3.html Vitja 2018-04-21
  49. ^ Jan H. Steen. «Hvem bygde banen i nord?» [Who built the railway of the North?] (19 July 2017) Klassekampen. s. 21
  50. ^ Bjørn Westlie. Fangene som forsvant. S. 9
  51. ^ "Dette er Nord-Norges ukjente bødler". www.nordlys.no (norsk). 2013-11-05.
  52. ^ Dette er Nord-Norges ukjente bødler - Se oversikt over Hirden-medlemmene fra nord som ble dømt i landssvikoppgjøret.
  53. ^ https://www.nysgjerrigpermetoden.no/Uploads/Reports/2012_1832_2012.04.30.pdf
  54. ^ Etterlyser folk som husker krigens dager
  55. ^ Guri Kulås (2015-03-03). "Ny dokumentar om sovjetisk krigsfange blir vist under filmfestivalen Kosmorama i Trondheim: Han berga seg med song - Konsentrasjonsleir, tvangsarbeid og venskap med den seinare spionen Gunvor Galtung Haavik er berre nokre av opplevingane Igor Trapitsin omskapte til song". Klassekampen. s. 28-9.
  56. ^ Her ble 287 mennesker brent levende eller skutt i løpet av en natt – NRK Nordland – Lokale nyheter, TV og radio
  57. ^ Noen av krigens grusomme dødsleirer var på norsk jord - Aftenposten
  58. ^ https://www.nordlys.no/kronikk/krigsgraver-soker-namn/s/1-79-4253383 Vitja 2018-05-10
  59. ^ Thorsnæs, Geir. (2017, 2. november). Evenes. I Store norske leksikon. Hentet 24. mai 2018 fra https://snl.no/Evenes.
  60. ^ a b – Hvem var Fjodor?
  61. ^ «Takk til det norske folk» - Med utstillingen «Takk til det norske folk» fortelles historien om krigsfangene fra Jugoslavia, og om den norske lokalbefolkningens hjelp og vennskap.
  62. ^ "8. mars 1947" (6. mars 2017) Vi Menn. s. 5
  63. ^ Halkvor Hegtun (2015-02-27). NSB said yes to. Aftenposten A-magasinet. s. 32.
  64. ^ https://www.bt.no/direkte/politikk-og-samfunn/pinned/125285
  65. ^ På innsida av den eneste norske konsentrasjonsleiren. Martin Meholm overlevde «Quislings hønsegård». Nå er han død. 2019-01-02. Dagbladet (journalist: Asbjørn Svarstad)
  66. ^ "Martin var siste tidsvitne fra da norske nazister lagde konsentrasjonsleir for jøder. Han overlevde «Quislings hønsegård»." 2019-01-03. Dagbladet (journalist: Asbjørn Svarstad). "Moses Mankowitz, Martin Meholm"
  67. ^ "Djeveløya - Historie", www.side3.no (norsk), hentet 2018-11-20
  68. ^ Bay, Eirik Gripp (2014). "The Front-sisters: A new take on Norwegian women in the German Red Cross of WWII" (PDF). University of Oslo. s. 88. Hentet 2015-03-16.
  69. ^ Festningsverk.no. "Dødsleiren på Bolærne 1944" (bokmål). {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  70. ^ a b https://www.rha.no/kultur/for-dynamitten-kom-skjedde-det-ikke-sa-mye/s/2-2.1747-1.8279767

Kilder

  • Norge under okkupasjonen : 25 rapporter med kartlegging og registrering av spørreundersøkelser og dokumentasjon. 1997

Se oså

ArtikelstumpSpire
Denne artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Besættelsesmagtens_fangelejre_i_Norge_under_Anden_verdenskrig&oldid=9799045"