Kuldioxid: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Gjorde den bedre
Tags: Erstattet Mobilredigering Mobilwebredigering
sidste
Linje 1: Linje 1:
{{Infoboks Kemi
| BilledFil = Carbon-dioxide-2D-dimensions.svg
| BilledTekst = Kuldioxid-molekylets opbygning med længde på bindingen.
| BilledFilV1 = Carbon_dioxide_structure.png
| BilledTekstV1 =
| BilledFilH1 = Carbon-dioxide-3D-vdW.svg
| BilledTekstH1 =
| BilledFilV2 =
| BilledTekstV2 =
| BilledFilH2 =
| BilledTekstH2 =
| BilledFil2 =
| BilledTekst2 =
| Navn =
| IUPACNavn =
| SystematiskNavn =
| AndreNavne = Carbondioxid<br />Kultveilte
| Forkortelser =
| Formel =
| Molarmasse =
| Fremtræden = Farveløs
| CASNr =
| EC-Nr =
| PubChem =
| SMILES = O=C=O
| InChI =
| ENummer =
| Massefylde = 1562 kg/m<sup>3</sup> <small>(fast form ved 1&nbsp;atm og −78.5&nbsp;°C)</small><br />770 kg/m<sup>3</sup> <small>(flydende form ved 56&nbsp;atm og 20&nbsp;°C)</small><br />1,977&nbsp;kg/m<sup>3</sup> <small>(luftformig ved 1&nbsp;atm og 0&nbsp;°C)</small>
| OplVand =
| OplAndre =
| OplAndreSolvent =
| Smeltepunkt = 194,7 K
| Kogepunkt = 216,6 K
| pKa =
| pKb =
| IsoelektriskPkt =
| SpecRotation =
| Refraktionsindeks =
| Viskositet =
| Krystalstruktur =
| Koordinationstal =
| MolShape =
| Dipolmoment =
| DeltaHf =
| DeltaHc =
| Entropi =
| Varmekapacitet =
| ATCKodePræfiks =
| ATCKodeSuffiks =
| ATCKode =
| DrugBank =
| Biotilgæng =
| Metabolisme =
| Biohalvtid =
| Udskil =
| PregCat =
| AdminMåde =
| SlagFøls =
| FriktionsFøls =
| ExplosivHast =
| REFaktor =
| MSDS =
| EUKlasse =
| Hovedfarer =
| NFPA-H =
| NFPA-F =
| NFPA-R =
| Rsætninger =
| Ssætninger =
| LD50 =
| FlammePkt =
| Selvantændelse =
| Explosionsgrænser =
| AndreAnioner =
| AndreKationer =
| AndreFunk =
| AndreFunkGruppe =
| SeOgsåForb =
}}


[[Fil:Mauna Loa CO2 monthly mean concentration.svg|thumb|280px|Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO<sub>2</sub>) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO<sub>2</sub> viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO<sub>2</sub> fra atmosfæren.]]
* co2 linger pikke

[[Fil:CO2-src.png|thumb|280px|''' Det årlige CO<sub>2</sub>-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: [[kul]], violet: [[olie]], gul: [[gas]], grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder [[ton]] karbon.]]

[[Fil:CO2 responsibility 1950-2000.svg|thumb|280px|{{chem|CO|2}}-udledning pr indbygger]]

Det [[kemi]]ske stof '''kuldioxid''', '''CO<sub>2</sub>''' (også '''carbondioxid''' ([[Kemisk Ordbog]]) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, '''kultveilte''') er et [[molekyle]], med et [[Carbon|kulstofatom]] og 2 [[oxygen]]atomer.

Ved atmosfærisk tryk kan kuldioxid kun findes i to tilstandsformer; som en gas, og ved temperaturer under -78,5 [[celsius|°C]], et fast stof der ligner fin, tætpakket sne. På grund af den "manglende" væske-tilstand omtales dette faste kuldioxid som [[tøris]], da det direkte omdannes til gas ved fordampning. Væskeformen findes, men den opstår kun ved tryk over 5,1 atm. Dette udnyttes ved opbevaring af kuldioxid på trykflaske.

==Farer==
Kuldioxid er tungere end luft og i høje koncentration kan den fortrænge luftens ilt. Den er uden lugt og kan medføre døden ved kvælning grundet iltmangel. Der opleves dog først væsentlige fysiologiske effekter, herunder forøget respiration (forpustet, stakåndethed) og narkotisk virkning <ref>Kage årsag til iltmangel og indlæggelse på hospital - KemiFOKUS http://www.kemifokus.dk/wp-content/uploads/sites/7/DAK12-2015-s14-17.pdf </ref>

En kulsyreslukker må aldrig tømmes ind i en beholder, hvor der kan være brandfarlige dampe, eksempelvis benzin, i et misforstået forsøg på at gøre atmosfæren ”sikker”. Det er livsfarligt. Der dannes gnister, som kan antænde dampene og medføre eksplosion <ref>Kuldioxid er uegnet til kvælning af glødebrande - DTU Orbit http://orbit.dtu.dk/files/144426784/2018_01_DKemi_Kuldioxid_er_uegnet_til_kv_lning_af_gl_debrande.pdf</ref>

==Forbrænding==
Kuldioxid dannes ved forbrænding, [[forbrænding|oxidation]] af organisk materiale som [[fossile brændstoffer]] og andet [[organisk materiale]], når der er tilstrækkelig ilt ([[oxygen]]) tilstede.
Hvis der er iltunderskud, kan der dannes [[kulmonooxid]].

==Respiration og fotosyntese==
Ved respiration omdannes kulhydrater under optagelse af ilt til kuldioxid og vand. Respirationen foregår i alle levende organismer. Hos mennesker og dyr udåndes kuldioxid via lungerne. Et menneske udånder ca. 450 L kuldioxid svarende til 900 gram pr. dag.

Respirationsligningen: C<sub>6</sub>H<sub>12</sub>O6 + 6 O<sub>2</sub> → 6 CO<sub>2</sub> + 6 H<sub>2</sub>O

[[Plante]]r optager kuldioxid ved [[fotosyntese]] og omdanner kuldioxid og vand til kulhydrater.

Fotosynteseligningen: 6 CO<sub>2</sub> + 6 H<sub>2</sub>O → C<sub>6</sub>H<sub>12</sub>O<sub>6</sub> + 6 O<sub>2</sub>

Kuldioxid er i dag til stede i [[Jorden]]s atmosfære i en koncentration på ca. 0,04 % (400 ppm) i den tørrede luft.<ref>[http://www.sciencealert.com/earth-s-co2-levels-just-permanently-crossed-a-really-scary-threshold Earth's CO2 levels just crossed a really scary threshold - and it's permanent. ScienceAlert 2016]</ref> <ref>[http://climate.nasa.gov/vital-signs/carbon-dioxide/ Carbon Dioxide. Opdatering fra NASA]</ref> Koncentrationen er stigende, og er tiltaget med 40% siden industrialiseringen startede.

Luftens indhold varierer lidt med årstiden. Luftarten virker som en [[drivhusgas]]. Kuldioxid indgår i et stort [[kulstofkredsløbet|kredsløb]]. Luftens indhold af kuldioxid er i ligevægt med [[hydrosfæren]]s indhold af kuldioxid. [[Hydrosfæren]]s stigende kuldioxidindhold medfører en ændring af pH kaldet [[forsuring]]. [[havenes forsuring|Verdenshavenes forsuring]] omtales som "det andet kuldioxid-problem".

== Se også ==
* [[Drivhuseffekten]], [[Havenes forsuring]]
* [[Kulstofkredsløb#Kulstof i "dødens søer"|Dødens søer]]: [[Kivusøen]], [[Nyossøen]] og [[Monounsøen]]
* [[Fotosyntese]], [[Blad (organ)]], [[Autotrof]], [[Heterotrof]]
* [[Geologisk CO2-lagring|Geologisk CO<sub>2</sub>-lagring]]
* [[Jordens atmosfære]]
* [[Kulsyre]], [[Tøris]], [[Sodavand]]
* [[Respiration]], [[Lunge]], [[Gælle]]

== Referencer ==
{{reflist}}

== Eksterne henvisninger ==
* [http://scifun.chem.wisc.edu/chemweek/CO2/CO2.html Chemical of the Week: Carbon Dioxide]
* [http://www.klimadebat.dk/grafer_co2udledning.php Grafer over udviklingen i den globale og den danske udledning af CO2]
* [http://www.ingenCO2.dk Initiativ til reduktion af CO2 fra internettet]
* [http://www.dryiceinfo.com/science.htm Dry Ice information]
* [http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2016/juni/sidste-sted-paa-jorden-krydser-klimatisk-milepael/ Sidste sted på Jorden krydser klimatisk milepæl. DMI 2016]
* [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/07/050705232102.htm 2005-07-06, Sciencedaily: NASA Satellite Data Capture A Big Climate Effect On Tiny Ocean Life] Citat: "...[[El Niño]] and La Niña play with the populations of microscopic ocean plants called [[fytoplankton|phytoplankton]]. That's what scientists have found using [[NASA]] [[satellit]]e data and a computer model...Surprisingly, this study found that this transfer of [[carbon]] to the deep ocean increased by a factor of eight due to the large phytoplankton blooms that can occur during a [[La Niña]]..."

{{Commonskat|Carbon dioxide}}

{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Kulstofforbindelser]]
[[Kategori:Gasser]]
[[Kategori:Økologi]]
[[Kategori:Oxider]]
[[Kategori:Forbrænding]]
[[Kategori:Drivhusgasser]]

Versionen fra 18. jan. 2019, 13:35

Kuldioxid
Kuldioxid-molekylets opbygning med længde på bindingen.

Generelt
Andre navne Carbondioxid
Kultveilte
Fremtræden Farveløs
SMILES O=C=O
Kemiske egenskaber
Massefylde 1562 kg/m3 (fast form ved 1 atm og −78.5 °C)
770 kg/m3 (flydende form ved 56 atm og 20 °C)
1,977 kg/m3 (luftformig ved 1 atm og 0 °C)
Smeltepunkt 194,7 K
Kogepunkt 216,6 K
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for
stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon.
CO2-udledning pr indbygger

Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Ved atmosfærisk tryk kan kuldioxid kun findes i to tilstandsformer; som en gas, og ved temperaturer under -78,5 °C, et fast stof der ligner fin, tætpakket sne. På grund af den "manglende" væske-tilstand omtales dette faste kuldioxid som tøris, da det direkte omdannes til gas ved fordampning. Væskeformen findes, men den opstår kun ved tryk over 5,1 atm. Dette udnyttes ved opbevaring af kuldioxid på trykflaske.

Farer

Kuldioxid er tungere end luft og i høje koncentration kan den fortrænge luftens ilt. Den er uden lugt og kan medføre døden ved kvælning grundet iltmangel. Der opleves dog først væsentlige fysiologiske effekter, herunder forøget respiration (forpustet, stakåndethed) og narkotisk virkning [1]

En kulsyreslukker må aldrig tømmes ind i en beholder, hvor der kan være brandfarlige dampe, eksempelvis benzin, i et misforstået forsøg på at gøre atmosfæren ”sikker”. Det er livsfarligt. Der dannes gnister, som kan antænde dampene og medføre eksplosion [2]

Forbrænding

Kuldioxid dannes ved forbrænding, oxidation af organisk materiale som fossile brændstoffer og andet organisk materiale, når der er tilstrækkelig ilt (oxygen) tilstede. Hvis der er iltunderskud, kan der dannes kulmonooxid.

Respiration og fotosyntese

Ved respiration omdannes kulhydrater under optagelse af ilt til kuldioxid og vand. Respirationen foregår i alle levende organismer. Hos mennesker og dyr udåndes kuldioxid via lungerne. Et menneske udånder ca. 450 L kuldioxid svarende til 900 gram pr. dag.

Respirationsligningen: C6H12O6 + 6 O2 → 6 CO2 + 6 H2O

Planter optager kuldioxid ved fotosyntese og omdanner kuldioxid og vand til kulhydrater.

Fotosynteseligningen: 6 CO2 + 6 H2O → C6H12O6 + 6 O2

Kuldioxid er i dag til stede i Jordens atmosfære i en koncentration på ca. 0,04 % (400 ppm) i den tørrede luft.[3] [4] Koncentrationen er stigende, og er tiltaget med 40% siden industrialiseringen startede.

Luftens indhold varierer lidt med årstiden. Luftarten virker som en drivhusgas. Kuldioxid indgår i et stort kredsløb. Luftens indhold af kuldioxid er i ligevægt med hydrosfærens indhold af kuldioxid. Hydrosfærens stigende kuldioxidindhold medfører en ændring af pH kaldet forsuring. Verdenshavenes forsuring omtales som "det andet kuldioxid-problem".

Se også

Referencer

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: