Roskilde Domkirke: Forskelle mellem versioner
| Linje 181: | Linje 181: | ||
<nowiki>***</nowiki>) Frederik 7.s første gemalinde [[Vilhelmine Marie|hertuginde Vilhelmine Marie af Glücksborg]] er begravet i det fyrstelige [[mausoleum]] ved [[Lyksborg Slot]]. Frederik 7.s anden gemalinde [[Mariane af Mecklenburg-Strelitz|kronprinsesse Mariane]] begravet i Johanitterkirken på Schlossinsel i [[Landkreis Mecklenburg-Strelitz|Mirow]]. Frederik 7.s tredje gemalinde [[Grevinde Danner]] blev begravet i haven ved [[Jægerspris Slot]]. |
<nowiki>***</nowiki>) Frederik 7.s første gemalinde [[Vilhelmine Marie|hertuginde Vilhelmine Marie af Glücksborg]] er begravet i det fyrstelige [[mausoleum]] ved [[Lyksborg Slot]]. Frederik 7.s anden gemalinde [[Mariane af Mecklenburg-Strelitz|kronprinsesse Mariane]] begravet i Johanitterkirken på Schlossinsel i [[Landkreis Mecklenburg-Strelitz|Mirow]]. Frederik 7.s tredje gemalinde [[Grevinde Danner]] blev begravet i haven ved [[Jægerspris Slot]]. |
||
<nowiki>****</nowiki>) Der har været tvivl om Margrete Estrid's grav evt. kunne være Knud den Stores søster Estrid. [[Kongehuset]] har anerkendt graven som tilhørende Margrete Estrid: [http://kongehuset.dk/kongelige-grave-i-roskilde-domkirke kilde]. |
<nowiki>****</nowiki>) Der har været tvivl om Margrete Estrid's grav evt. kunne være Knud den Stores søster Estrid. [[Kongehuset]] har anerkendt graven som tilhørende dronning Margrete Estrid: [http://kongehuset.dk/kongelige-grave-i-roskilde-domkirke kilde]. |
||
== Inventar og udsmykning == |
== Inventar og udsmykning == |
||
Versionen fra 28. jan. 2019, 13:03
| Roskilde Domkirke | |
|---|---|
 Luftfoto af Roskilde Domkirke | |
| Generelt | |
| Opført | 1175 |
| Viet til | Jomfru Maria (tidligere Sankt Lucius og treenigheden) |
| Geografi | |
| Adresse | Domkirkepladsen 3, 4000 Roskilde |
| Sogn | Roskilde Domsogn |
| Pastorat | Roskilde Dompastorat |
| Provsti | Roskilde Domprovsti |
| Stift | Roskilde Stift |
| Trosretning | Lutheranisme |
| Kommune | Roskilde Kommune |
| Kommune (1970) | Roskilde Kommune (1970-2006) |
| Arkitektur | |
| Periode |
Hovedstilen er Gotik Christian 4.s kapel er i Nederlandsk renæssancestil Frederik 5.s kapel er i nyklassicisme Christian 9.s kapel er i byzantinsk stil |
| Materiale | Tegl |
| Tårn | 2 tårne i vest. Spirene er opsat i 1635 |
| Tagrytter | Margrethespir fra 1400-tallet, fornyet 1999 |
| Portal | I renæssancestil fra 1635. I 1872 erstattet af en gotisk. |
| Kirkerummet | |
| Prædikestol | I renæssancestil fra Christian 4.s tid |
| Døbefont | Malmfont fra 1602 |
| Alter | Altertavle, udført i Antwerpen ca. 1560 |
| Eksterne henvisninger | |
| www.roskildedomkirke.dk | |
 Roskilde Domkirke på Commons | |
| Oversigtskort | |
.svg)
Roskilde Domkirke er Domkirken i Roskilde. Domkirken er et af de vigtigste monumenter i Danmark på grund af sine enestående arkitektur. Domkirken er opført i det 12. og 13. århundrede, og har været kongefamiliens gravkirke gennem århundreder og rummer 40 kongelige grave: 21 konger og 19 dronninger. Sammen med kalkmalerier og kunst fortæller de kongernes, kirkens og Danmarks historie gennem 800 år. Domkirken blev i 1995 optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.
Historie
Ifølge Saxo Grammaticus blev der bygget en trækirke af Harald Blåtand i 980'erne. Den lå, hvor Roskilde Domkirke ligger i dag. Trækirken hed Treeninghedskirken, og Harald blev ifølge overleveringer begravet i den. I Domkirken findes en gravpille for Harald, men graven er tom. Hans søn Svend Tveskæg udvidede kirken og blev også begravet i den.
I 1020 blev Roskilde udnævnt til bispesæde, og kirken blev Domkirke. I kirken myrdede kong Knud i 1028 sin søster Estrids mand, Ulf Jarl. Kongen blev af bispen dømt til at betale mandebod (erstatning) til sin søster, der brugte pengene til at bygge den første 'stenkirke' i 1035. I 1070'erne blev den under Svend Estridsen erstattet af en frådstenskirke, der fuldførtes af bisp Svend Nordmand i 1080. I slutningen af 1100-tallet påbegyndte Absalon den nuværende teglstenskirke, som opbyggedes gennem det 12- og 13. århundrede. Der udbrød brand i den nybyggede Domkirke i 1282, hvorved en del af kirkens skatte gik tabt.
I 1413 sker der noget afgørende i Roskilde Domkirkes historie. Margrete 1., Kalmarunionens moder er død året forinden, men kongen og biskoppen i Roskilde beslutter, at hendes lig skal flyttes til Roskilde Domkirke fra dets oprindelige plads i Sorø Klosterkirke. Margrete 1.'s nye sarkofag markerer begyndelsen på en gravkirke for Kalmarunionens regenter.
I 1443 brænder store dele af Roskilde og Domkirken beskadiges. Biskop Oluf Mortensen istandsætter kirken og bygger kirkens tre våbenhuse, samt sit eget gravkapel, Skt. Birgittes Kapel. Christian 1. bygger samtidig sit eget eget gravkapel, Helligtrekongers Kapel.
Martin Luther tanker spreder sig til Danmark. Christian 3. vil gøre Danmark lutheransk og gennemfører reformationen i Danmark i 1536. Roskilde er et af den romersk-katolske kirkes højborge på dette tidspunkt og modstanden mod Luther er stor. Biskoppen fængsles og kongen sender sin stærkeste reformator, Hans Tausen, til Roskilde for at indføre den luthersk-evangeliske kirke. I Domkirken fjernes de mange helgenaltre, kirkens relikvier og jord og skatte inddrages. I 1555 får Domkirken sit orgel, bygget af Herman Raphaëlis, der skal understøtte menighedens salmesang.
En ny altertavle kommer til kirken omkring 1600. Christian 4. opstiller sin egen loge og en prædikestol. Da dronning Anna Cathrine dør i 1612, bygger Christian 4. et nyt kapel til sin familie. I 1630'erne opfører Christian 4. desuden kirkens karakteristiske spir.
I 1690 ryddes det gamle katolske højkor og indrettes til gravplads for Christian 5. Muren imellem kirken og koret rives ned, og alteret flyttes op i koret. I 1770 igangsættes byggeriet af Frederik 5.s kapel. Byggeriet bliver dog langt dyrere end forventet, og kapellet står først færdigt i 1825. I sidste del af 1800-tallet gennemgår kirken en række hårdhændede istandsættelser, hvor en del af den originale kalkmaling fjernes.
Christian 9. var den første af den glückburgske kongeslægt, og både Frederik 8. og Christian 10. er begravet i hans smukke og enkle kapel. Efter Frederik 9.s død i 1972 omlægges Domkirkepladsen og kongens gravplads indrettes i et åbent kapel udenfor kirken, efter kongens eget ønske - og som det eneste af sin slags.
26. august 1968 udbrød der brand i tagværket under en restaurering af Margretespiret. Branden blev slukket, inden der skete skade indvendigt i kirken, men det oprindelige Margretespir og en klokke fra tidlig middelalder gik tabt. De nye trykimprægnerede spær og kopien af Margretespiret holdt imidlertid kun i 30 år, da beskyttelsesmidlerne viste sig at tære træet og nedbryde kobberet i taget. Så i 1990'erne måtte spiret igen udskiftes og i 2006-08 fik kirken nyt tag.
Arkitektur
Roskilde Domkirke er Danmarks betydeligste kirkebygning, både i arkitektonisk sammenhæng og som historisk monument, idet kirken afspejler Danmarks historie fra middelalderen til i dag. Domkirken er en af Danmarks absolutte mesterværker indenfor arkitekturen! Roskilde Domkirke er UNESCO verdensarv, fordi kirkens varierede arkitektur fortæller om den europæiske arkitekturs udvikling gennem 800 år!
Roskilde Domkirke er udpeget af UNESCO som verdensarv af 2 årsager:
1: Roskilde Domkirke er med sine ca. 2,5 millioner røde sten et enestående eksempel på den tidlige brug af teglsten til opførelse af store kirkebygninger i Nordeuropa. Domkirken fik afgørende indflydelse på udbredelsen af teglsten i Skandinavien.
2: 800 års europæisk arkitekturhistorie er samlet i Roskilde Domkirke gennem tilføjelsen af kapeller og våbenhuse i løbet af de århundreder, hvor Domkirken har fungeret som mausoleum for det danske kongehus.
Stilarterne spænder over romansk, gotisk, renæssance, nyklassicisme, historicisme og funktionalisme.
Opførelse af tårne, kapeller, spir og gravplads
Oprindeligt lignede kirken et kors, men den nye kirke blev bygget uden korsarme. Siden er der blevet tilføjet to tårne, tre spir og fire gravkapeller.
- De to vesttårne, o. 1400
- Margretespiret, o. 1420
- Christian 1.s (eller Helligtrekongers) kapel, o. 1460
- Christian 4.s kapel, o. 1620
- Tårnspir, o. 1635
- Frederik 5.s kapel, o. 1775
- Christian 9.s (eller det Glücksborgske) kapel, 1925
- Kong Frederik 9.s begravelsesplads, 1985
Pave Lucius 1. var i middelalderen Roskilde Domkirkes skytspatron.
Danske monarker begravet i Roskilde Domkirke
| UNESCO Verdensarvsområde Roskilde Domkirke | |
|---|---|
 Roskilde Domkirke set fra bispegården | |
| Land |
 Danmark |
| Type | Kultur |
| Sted | Roskilde, Region Sjælland |
| Kriterium | ii, iv |
| Reference | 695 |
| Region | Europa |
| Indskrevet | 1995 (19. session) |
*) Harald Blåtand og Svend Tveskæg blev begravet i Treenighedskirken, der lå samme sted som den nuværende Domkirke. Gravene er dog aldrig fundet.
**) Christian 7.s dronning, Caroline Mathilde er begravet i Celle.
***) Frederik 7.s første gemalinde hertuginde Vilhelmine Marie af Glücksborg er begravet i det fyrstelige mausoleum ved Lyksborg Slot. Frederik 7.s anden gemalinde kronprinsesse Mariane begravet i Johanitterkirken på Schlossinsel i Mirow. Frederik 7.s tredje gemalinde Grevinde Danner blev begravet i haven ved Jægerspris Slot.
****) Der har været tvivl om Margrete Estrid's grav evt. kunne være Knud den Stores søster Estrid. Kongehuset har anerkendt graven som tilhørende dronning Margrete Estrid: kilde.
Inventar og udsmykning
Det store krucifiks
Oprindeligt husede kirken et stort krucifiks, hvoraf mindre dele er bevaret og i dag kan ses på Nationalmuseet. Resten blev dels solgt på auktion i 1806, dels ophugget og brændt. Krucifikset bestod oprindeligt af kristusfiguren, hans moder Jomfru Maria og Apostlen Johannes samt et par ærkeengle (serafer). Det hele var malet i røde og gyldne farver. På nationalmuseet ses Jesus’ hoved samt et relief fra krucifiksets fod forestillende kvinderne ved Jesu grav. Ikke mindst ses det uhyre kostbare byzantinske relikviekors, der blev fundet gemt inde i kristushovedet, en ikke ukendt skik i datiden.
Orglet
Før Reformationen havde kirken mindst ét orgel, et såkaldt svaleredeorgel. Men efter reformationen blev det langt vigtigere med et orgel til at akkompagnere menighedens lovsang. Man valgte den hollandske orgelbygger Herman Raphaelis Rottensteen-Pock til at bygge det nye instrument. Det imponerende orgel stod færdigt i 1555 og var samtidens største. Orglet er blevet ombygget i 1654, 1832-33, 1926 og 1988-91 og indeholder stadig nogle originale piber fra Raphaelis’ værk.
Højaltertavlen
Højaltertavlen er fra ca. 1560 og fremstillet på et kunstmarked kaldet “Vor Frue kirkes Pand” i Antwerpen. En altertavle derfra kunne let koste det samme som et helt hus. Tavlen viser Jesus’ liv og hans gerninger i en stil, der er tydeligt post-reformatorisk. Den er forgyldt, men mange detaljer er yderligere fremhævet med maling.
Prædikestolen
Prædikestolen blev bestilt i 1609 af Christian 4. og leveret samme år. Den er fremstillet af den i tiden berømte kunstner Hans Brockman. Den er udformet i sandsten med skulpturer udskåret i alabast og hvid og sort belgisk marmor. Udsmykningen er i en stil kaldet manierisme.
Maleri af Frederik 3.s død
Det mere end 10 kvadratmeter store maleri af den tyskfødte maler Heinrich Dittmers fra (senest) 1674 viser Frederik 3. på lit de parade. Billedet er typisk for den barokke totalkunst. Man ser den døde konge, realistisk bleg og grønlig, ligge på et prægtigt leje bestrøet med blomster. Fra oven strømmer lyset og engle svæver omkring. Stilen er tydeligt inspireret af Caravaggio.
Andreaskapellet
I 2010 omskabte maleren Peter Brandes Andreaskapellet til en lille kirke i den store som ramme om mere intime kirkelige handlinger. Gitteret ind til kapellet består af ottetakkede stjerner, det traditionelle kors overlagt med et X, idet Apostlen Andreas ifølge overleveringen blev korsfæstet på et X-formet kors. I centrum af hver stjerne ses de tolv sendebudes ansigter. Altertavlen, en gylden mosaik, er udformet som et koncentrat af de centrale personer og begreber i den protestantiske tro. Jesus, Maria, Johannes, æblet, olivengrenen.
Kongelige gravminder
Margrete 1.
Skønt Margrete 1.s far og søn begge var begravet i Sorø, blev Margrete altså selv begravet i Roskilde. Alt tyder på, at Margretes biskop Peder Jensen Lodehat og hendes plejesøn Erik af Pommern besluttede, at der ikke var en passende gravplads i Sorø, og at kun Roskilde Domkirke kunne yde hendes eftermæle retfærdighed. En krønikeskriver fra Tyskland berettede efter begravelsen, at der intetsteds i Europa var fejret en mere pragtfuld fest. For at skaffe plads til monumentet blev hele koret bygget om, så dronningen kom til at ligge i centrum af korsgangen. Herover blev rejst et spir, Margretespiret, så man også udefra kunne se, hvilken betydningsfuld person her var begravet. Selve sarkofagen blev udført i en særlig mørk kalksten, der formentlig stammer fra Bornholm eller Skåne. Dronningefiguren på låget og reliefferne på sarkofagens sider er udført i hvid alabast. Ifølge indskriften er mindesmærket sat i 1423 på foranledning af Erik af Pommern til minde om Margrete, da hele efterverdenen ikke formår at hædre hende, som hun fortjener.
Christian 1. og dronning Dorothea
Christian 1. og dronning Dorothea byggede et nyt gravkapel til den nye oldenborgske slægt, kaldet Helligtrekongerskapellet. De hellige tre konger var symbolet på den danske, norske og svenske kongetrone. Kapellet skulle, ifølge et gavebrev udstedt af kongen og dronningen i 1459, have tre formål. Dels naturligvis at huse deres og deres efterkommeres gravmonumenter, dels at rumme altre til afholdelse af sjælemesser og dels at være tilholdssted for et broderskab, som kongen tilsyneladende havde stiftet. Ordenssalen til broderskabet havde sin egen overetage, en såkaldt riddersal, i kapellet. Kapellet er fyldt med kalkmalerier fra ca. 1465. I kapellet ses også Christian 3.s og Frederik 2.s gravmæler, udført af den berømte flamske kunstner Cornelis Floris de Vriendt.
Christian 4.
Udover at have tilføjet sin egen kongestol og prædikestol samt en ny vestportal til kirken (portalen flyttedes i 1871 til Holmens Kirke), lod Christian 4. to ældre kapeller nedrive til fordel for det kapel, der skulle huse hans egen og hans hustrus gravmonumenter. Han valgte Kgl. Bygmester Hans van Steenwinckel den ældres søn Lorenz van Steenwinckel som bygmester og da denne døde, forblev byggeriet i familien, da broderen Hans van Steenwinckel den yngre overtog. Skønt kongen var meget engageret i arbejdet og givetvis har haft en passion for arkitektur, er det næppe ham selv, der har tegnet kapellet, men der hersker ikke tvivl om, at han har vogtet nidkært over dets udførsel. Selve gravmælet blev bygget inde på Tøjhuset, men da det brændte i 1647, et års tid før kongens død, forsvandt også gravmælet og det meste af, hvad vi ved om dets udseende. Kongens sølvbeslåede kiste står nu midt i kapellet, der afgrænses af et storslået gitter udført af Caspar Fincke.
Christian 5. og Frederik 4.
Som enevældig konge og dermed “statholder i Guds eget rige” måtte Christian 5. have et stateligt gravmæle. Og hvad mere stateligt end koret, der havde stået halvtomt og ventet på udsmykning siden reformationen. Arbejdet blev indledt i 1689 og varede fem år. Selve gravmonumenterne af hvidt marmor blev først påbegyndt efter både kongen og dronningen var døde. De blev udfærdiget af Andreas Gercken og billedhuggeren Johan Christopher Sturmberg. Frederik 4. og hustrus gravmonumenter ligner de førnævnte meget, og der er da også et slægtskab mellem ophavsmændene, da de er opført af Andreas Gerckens nevø Didrik, på opdrag af Laurids de Thurah, påbegyndt ca. 1735.
Christian 9.
Da Christian 9. døde i 1906 blev der udskrevet en konkurrence om en dobbeltsarkofag til ham og Dronning Louise, der skulle opstilles i Frederik 5.s kapel. Konkurrencen blev vundet af JF Willumsen, men hans forslag var for kontroversielt og blev ikke antaget. I stedet blev to helt andre kunstnere pålagt opgaven, Den Lille Havfrues skaber Edvard Eriksen og arkitekten Hack Kampmann. De skabte en stor sarkofag i hvidt marmor flankeret af tre yndefulde skulpturer forestillende Erindringen, Kærligheden og Sorgen.
Frederik 9.
Frederik 9.s gravmæle, der stod færdigt i 1985 er skabt af en række fremtrædende danske kunstnere og arkitekter og er det første siden vikingetiden, der er placeret udendørs. Det er opført af Inger og Johannes Exner i samarbejde med domkirkens arkitekt Wilhelm Wohlert af specialbrændte mursten i en ottekantet form. Bronzelågen er tegnet af Sven Havsteen-Mikkelsen og billedhuggeren Erik Heide har udformet gravstenen i grønlandsk granit. Der er otte gravpladser, og Dronning Ingrid blev begravet ved siden af Frederik 9. i 2000.
Dronning Margrethe 2.s sarkofag er opstillet i Domkirken skabt af kunstneren Bjørn Nørgaard. Gravmælet vil først blive offentligt tilgængeligt ved regentens død og Bjørn Nørgaard har derfor udfærdiget en kunstnerisk tildækning. Gravmælet er en såkaldt kenotaf, dvs. at Dronningen skal begraves i en krypt under gravmælet. Sarkofagen hviler på tre søjler af hhvs. dansk granit, færøsk basalt og grønlandsk marmor. Den står i Sankt Birgittes kapel, som er udsmykket med kalkmalerier der kan dateres tilbage til 1511.[1]
Galleri
-
Roskilde Domkirke - set fra bispegården -
Roskilde Domkirke, vestfacaden -
Christian 4.s kapel på nordsiden af kirkeskibet -
Orglet -
Alteret -
Absalonsbuen fra 1200-tallet, der forbinder domkirken med bispegården -
Wilhelm Marstrands maleri af Christian 4. på Trefoldigheden -
Relief over Korstole -
Margrethe 1.s sarkofag, set fra siden -
Frederik V's grav -
Kirken indvendig -
Kirken indvendig -
Kapellet for "Glücksborgerne"
-
Margrethe I's grav bag alteret -
Christian 4.s kapel -
Kirkens orgel -
Margrethe I. grav -
Kirkens indre - sideakse -
Christian III' grav -
Indre af kirken - set oppe fra -
Stenen udenfor Roskilde Domkirke, der ifølge folkemindet er ridset i af djævlen -
Se også
Noter
Eksterne henvisninger
- Ulla Kjær: Roskilde Domkirke. Kunst og historie. Nationalmuseet og Gyldendal, 2013
- Roskilde Domkirke
- Roskilde Domkirke hos denstoredanske.dk
- Roskilde Domkirke hos KortTilKirken.dk
- Roskilde Domkirke i bogværket Danmarks Kirker (udg. af Nationalmuseet)