M/S Hans Hedtoft: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
m Ændret jomfrurejse til Grønland til "hjemrejse fra Grønland" . Orden i kronologien
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 31: Linje 31:
| helikopter=
| helikopter=
}}
}}
'''M/S Hans Hedtoft''' var et dansk [[motorskib]], der d. [[30. januar]] [[1959]] på sin [[jomfrurejse]] til [[Grønland]] ramte et [[isbjerg]] og sank. Det var opkaldt efter den tidligere [[Danske statsministre|statsminister]] [[Hans Hedtoft]] og er blevet kaldt Grønlands [[RMS Titanic|Titanic]].{{kilde mangler|dato=november 2017}}
'''M/S Hans Hedtoft''' var et dansk [[motorskib]], der d. [[30. januar]] [[1959]] på sin [[jomfrurejse|hjemrejse]] [[Grønland|fra Grønland]] ramte et [[isbjerg]] og sank. Det var opkaldt efter den tidligere [[Danske statsministre|statsminister]] [[Hans Hedtoft]] og er blevet kaldt Grønlands [[RMS Titanic|Titanic]].{{kilde mangler|dato=november 2017}}


M/S Hans Hedtoft var i 1959 den [[Kongelige Grønlandske Handel]]s (KGH) største og nyeste skib på 2.800 [[bruttoregisterton]]. Det blev bygget på [[Frederikshavn Værft & Tørdok]] i [[Frederikshavn]] byggenummer 226, påbegyndt den [[13. august]] [[1958]] og færdiggjort den [[17. december]].<ref>Miramar Ship Index. R.B. Haworth. http://www.miramarshipindex.org.nz. Retrieved 4 November 2009.</ref> Skibet var specielt konstrueret til sejlads i isfyldt farvand og var bygget med blandt andet en forstærket [[stævn]] og dobbeltbund, men ikke dobbeltskrog. Endvidere var det inddelt i syv vandtætte rum, hvorfor det ifølge beregningerne skulle kunne holde sig flydende, selv om det ene rum blev fyldt med vand. Men modsat andre polarskibe var M/S Hans Hedtoft kun [[Svejsning|svejset]] på [[spant]]erne, og ikke også [[nitte (mekanik)|nitte]]t. Dette bevirkede at skibet blev mere stift og derfor havde sværere ved at modstå sammenstød med f.eks. isbjerge.<ref name="weekendavisen.dk doden i det kolde hav">http://www.weekendavisen.dk/boeger/doeden-i-det-kolde-hav?page=0,1</ref>
M/S Hans Hedtoft var i 1959 den [[Kongelige Grønlandske Handel]]s (KGH) største og nyeste skib på 2.800 [[bruttoregisterton]]. Det blev bygget på [[Frederikshavn Værft & Tørdok]] i [[Frederikshavn]] byggenummer 226, påbegyndt den [[13. august]] [[1958]] og færdiggjort den [[17. december]].<ref>Miramar Ship Index. R.B. Haworth. http://www.miramarshipindex.org.nz. Retrieved 4 November 2009.</ref> Skibet var specielt konstrueret til sejlads i isfyldt farvand og var bygget med blandt andet en forstærket [[stævn]] og dobbeltbund, men ikke dobbeltskrog. Endvidere var det inddelt i syv vandtætte rum, hvorfor det ifølge beregningerne skulle kunne holde sig flydende, selv om det ene rum blev fyldt med vand. Men modsat andre polarskibe var M/S Hans Hedtoft kun [[Svejsning|svejset]] på [[spant]]erne, og ikke også [[nitte (mekanik)|nitte]]t. Dette bevirkede at skibet blev mere stift og derfor havde sværere ved at modstå sammenstød med f.eks. isbjerge.<ref name="weekendavisen.dk doden i det kolde hav">http://www.weekendavisen.dk/boeger/doeden-i-det-kolde-hav?page=0,1</ref>

Versionen fra 30. jan. 2019, 20:00

M/S Hans Hedtoft
Karriere
Navn M/S Hans Hedtoft
Type Passager- og handelsskib
Historie
Værft Frederikshavn Værft & Tørdok, Frederikshavn
Køl lagt 13. august 1958
Søsat 17. december 1958
Skæbne Sank 30. januar 1959
Tekniske data
Deplacement 2.875 BRT
Længde 82,65 meter
Bredde 14,17 meter
Dybgang 6,43 meter
Hastighed 14 knob
Maskine B&W 6-cyl. 2SA turboladet dieselmotor
Kraftkilde 2900 HK
Besætning 40
Passagerer 60
Bestykning 3× 40 mm antiluftskyts

M/S Hans Hedtoft var et dansk motorskib, der d. 30. januar 1959 på sin hjemrejse fra Grønland ramte et isbjerg og sank. Det var opkaldt efter den tidligere statsminister Hans Hedtoft og er blevet kaldt Grønlands Titanic.[kilde mangler]

M/S Hans Hedtoft var i 1959 den Kongelige Grønlandske Handels (KGH) største og nyeste skib på 2.800 bruttoregisterton. Det blev bygget på Frederikshavn Værft & Tørdok i Frederikshavn byggenummer 226, påbegyndt den 13. august 1958 og færdiggjort den 17. december.[1] Skibet var specielt konstrueret til sejlads i isfyldt farvand og var bygget med blandt andet en forstærket stævn og dobbeltbund, men ikke dobbeltskrog. Endvidere var det inddelt i syv vandtætte rum, hvorfor det ifølge beregningerne skulle kunne holde sig flydende, selv om det ene rum blev fyldt med vand. Men modsat andre polarskibe var M/S Hans Hedtoft kun svejsetspanterne, og ikke også nittet. Dette bevirkede at skibet blev mere stift og derfor havde sværere ved at modstå sammenstød med f.eks. isbjerge.[2]

M/S Hans Hedtoft indledte sin jomfrurejse med afsejling fra København den 7. januar 1959, og det gennemførte rejsen til Julianehåb i Grønland på rekordtid. I Grønland anløb skibet flere havne, inden returrejsen fra Julianehåb mod København blev påbegyndt den 19. januar.

Forliset

Da M/S Hans Hedtoft var udråbt til at være synkefrit, blev der ikke taget specielt hensyn til advarsler om isbjerge, hvilket blev skæbnesvangert. Men blandt mange af rederiets egne kaptajner var der stor modstand mod helårssejlads i det arktiske farvand, specielt i farvandet omkring Kap Farvel. Denne frygt blev dog fra politisk hold tiet ihjel.[2]

Den 30. januar 1959 kl. 13:56 modtog vejrstationen i Prins Christians Sund et mayday fra skibet at det var kollideret med et isbjerg 20 sømil syd for Kap Farvel. Den tyske trawler Johannes Krüss befandt sig ca. 25 sømil øst for M/S Hans Hedtoft og sejlede på trods af meget dårligt vejr mod positionen. Kl. 17:41 meddelte M/S Hans Hedtoft "Vi synker langsomt...". Det var det sidste, man hørte til M/S Hans Hedtoft.

I de følgende dage ledte skibe og fly efter vraggods og eventuelle overlevende. Man fandt dog intet. Samtlige 95 ombordværende (40 besætningsmedlemmer og 55 passagerer) formodedes omkommet og er ikke siden set.

Med sig til havets bund tog skibet kirkebøger fra alle Grønlands sogne, da det var bestemt at de skulle på arkiv i Danmark. Ni måneder senere drev en redningskrans[3] i land i Island. Det er det eneste vraggods, der er fundet. Redningskransen kan i dag ses i Frelserens Kirke i Qaqortoq.

Det danske "Titanic"

Det er fortsat en gåde, hvordan skibet kunne forlise. M/S Hans Hedtoft er blevet kaldt det danske Titanic, idet skibet, ligesom Titanic, på sin jomfrurejse påsejlede et isbjerg og sank, selvom skibet blev betragtet som synkefrit. Grønlandsminister Johannes Kjærbøl blev i Folketinget truet med en rigsretssag, da han angiveligt havde tvunget skibet til helårssejlads af personlig prestige.[4]

Eftertiden

M/S Hans Hedtofts forlis gav anledning til, at der blev projekteret og bygget fire inspektionsskibe til Søværnet, specielt designet til arktisk sejlads. Disse inspektionsskibe af Hvidbjørnen-klassen indgik i flådens tal i starten af 1960'erne.

En mindesten for de omkomne blev afsløret den 30. januar 2005Nordatlantens Brygge i København.[5]

Gennem årene har der været adskillige forsøg på at lokalisere M/S Hans Hedtofts vrag, men det er endnu ikke lykkedes. Siden 2004 har navigatør Claude Enoch kæmpet for at rejse penge til at finde skibet.[6]

Galathea-ekspeditionen meddelte den 12. september 2006, at man ville lede efter vraget på to sandsynlige lokaliteter, men denne eftersøgning gav heller ikke noget resultat.

Referencer

Eksterne henvisninger

Koordinater: 59°30′N 43°00′V / 59.5°N 43°V / 59.5; -43