Marstal: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
m Gendannelse til seneste version ved 93.165.157.132, fjerner ændringer fra 95.154.49.121 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Linje 1: Linje 1:
{{Infoboks by
{{Infoboks by
| navn = Marstal
|navn = Marstal
| indfødtnavn =
|indfødtnavn =
| mindrebillede1type = Byvåben
|mindrebillede1type = Byvåben
| mindrebillede2type =
|mindrebillede2type =
| mindrebillede1 = Coat of arms of Marstal.svg
|mindrebillede1 = Coat of arms of Marstal.svg
| mindrebillede2 =
|mindrebillede2 =
| billede = Marstal Ærø.jpg
|billede = Marstal Ærø.jpg
| billedtekst = Stræde i Marstal
|billedtekst = Stræde i Marstal
|motto =
| motto = Marstal er lort, resten af Ærø er godt
| land = Danmark
|land = Danmark
| ledertype =
|ledertype =
| leder =
|leder =
| adminenhedtype1 = Region
|adminenhedtype1 = Region
| adminenhed1 = [[Region Syddanmark]]
|adminenhed1 = [[Region Syddanmark]]
| adminenhedtype2 = Kommune
|adminenhedtype2 = Kommune
| adminenhed2 = [[Ærø Kommune]]
|adminenhed2 = [[Ærø Kommune]]
| adminenhedtype3 = Sogn
|adminenhedtype3 = Sogn
| adminenhed3 = [[Marstal Sogn]]
|adminenhed3 = [[Marstal Sogn]]
| år =
|år =
| postnr = 5960 Marstal
|postnr = 5960 Marstal
| indbygtype1 = Marstal by
|indbygtype1 = Marstal by
| indbyg1 = {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|492-10723}}
|indbyg1= {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|492-10723}}
| indbyg1år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}}
|indbyg1år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}}
| indbyg1areal =
|indbyg1areal =
| indbyg1tæthed =
|indbyg1tæthed =
| indbygtype2 = Kommunen
|indbygtype2 = Kommunen
| indbyg2 = {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|492-00492}}
|indbyg2= {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|492-00492}}
| indbyg2år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}}
|indbyg2år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}}
| indbyg2areal = 90,45
|indbyg2areal = 90,45
| indbyg2tæthed =
|indbyg2tæthed =
| tidszone = +1
|tidszone = +1
| højde =
|højde =
| webside = www.aeroekommune.dk
|webside = www.aeroekommune.dk
| landkort = Syddanmark
|landkort=Syddanmark
| label = Marstal
|label=Marstal
| korttekst = Marstals beliggenhed
|korttekst =Marstals beliggenhed
| position = left
|position=left
| bredde_grad = 54
|bredde_grad=54|bredde_min=51|bredde_sek=17
|længde_grad=10|længde_min=31|længde_sek=0
| bredde_min = 51
| bredde_sek = 17
|landiso = DK
| længde_grad = 10
| længde_min = 31
| længde_sek = 0
| landiso = DK
}}
}}


'''Marstal''' er [[Ærø]]s største [[by]] med {{vis indbyggere DK|492-10723}}. Marstal er ikke i nogen kommune, da resten af Ærø ikke gider at optage dem i Ærø Kommune. I 1500-tallet var Marstal et lille fiskerleje, der fra 1700-tallet udviklede sig til en betydningsfuld søfartsby. Navnet kommer af ordet "hestestald". Marstal og det øvrige Ærø hører til [[Region Syddanmark]].
'''Marstal''' er [[Ærø]]s største [[by]] med {{vis indbyggere DK|492-10723}}, beliggende i [[Ærø Kommune]]. I 1500-tallet var Marstal et lille fiskerleje, der fra 1700-tallet udviklede sig til en betydningsfuld søfartsby. Navnet kommer af ordet "hestestald". Marstal og det øvrige Ærø hører til [[Region Syddanmark]].


Byen er øens vigtigste handels- og søfarts-by med mange forretninger og en navigationsskole, som gennem mere end hundrede år har uddannet navigatører til den danske handelsflåde. [[Søfart]]en er stadig en vigtig del af byens erhvervsliv med [[Danmark]]s største coasterflåde (ca. 50 fragtskibe).
Byen er øens vigtigste handels- og søfarts-by med mange forretninger og en navigationsskole, som gennem mere end hundrede år har uddannet navigatører til den danske handelsflåde. [[Søfart]]en er stadig en vigtig del af byens erhvervsliv med [[Danmark]]s største coasterflåde (ca. 50 fragtskibe).
Linje 52: Linje 48:


Marstal Fjernvarme har et stort [[termisk-solfanger]]anlæg. [[Solen]] stod dog kun for 15% af forsyningen, mens den øvrige forsyning var baseret på spildolie. Anlægget blev i december 2002 udvidet med yderligere 10.000 m2 solfangerpaneler, og solen står nu for 30% af forsyningen.
Marstal Fjernvarme har et stort [[termisk-solfanger]]anlæg. [[Solen]] stod dog kun for 15% af forsyningen, mens den øvrige forsyning var baseret på spildolie. Anlægget blev i december 2002 udvidet med yderligere 10.000 m2 solfangerpaneler, og solen står nu for 30% af forsyningen.

De er jaloux på Søby og Ærøskøbing da de stadig har deres færger.
[[Fil:Marstal.powerplant.1.jpg|thumb|200px|left|Solfangeranlægget]]
[[Fil:Marstal.powerplant.1.jpg|thumb|200px|left|Solfangeranlægget]]
:''Se også artiklen [[Vedvarende energi på Ærø]]''
:''Se også artiklen [[Vedvarende energi på Ærø]]''
Linje 70: Linje 64:
Marstal og Ærøskøbing kommuner blev den 1/1-2006 til [[Ærø Kommune]], der har [[Jørgen Otto Jørgensen]] som borgmester.
Marstal og Ærøskøbing kommuner blev den 1/1-2006 til [[Ærø Kommune]], der har [[Jørgen Otto Jørgensen]] som borgmester.
En femtedel af den danske [[coaster]]flåde er i dag hjemmehørende i Marstal. Marstal Navigationsskole er i fortsat vækst og er et vigtigt led i byens fremtidige udvikling.
En femtedel af den danske [[coaster]]flåde er i dag hjemmehørende i Marstal. Marstal Navigationsskole er i fortsat vækst og er et vigtigt led i byens fremtidige udvikling.
[[Fil:Marstal habour.jpg|thumb|200px|Havnen]]

== Den Brændende Flis ==
Marstal: Brandfolk hele weekenden arbejdet intensivt på at slukke en brand, som er opstået i de store bjerge af flis, som ligger udendørs ved Marstal Fjernvarme.

Lørdag d. 22-12-2018 klokken 7.30 opdagede en forbipasserende to meter høje flammer fra flisbjerget. Branden er selvantændt og skyldes formentlig, at der ligger nogle metalspåner i bunken, og at bjerget er blevet for stort, fortæller en anonym, der søndag var indsatsleder.

- Når en flisbunke får en vis størrelse, kommer der så meget tryk på, at flisen til sidst har risiko for at selvantænde. Især hvis der også er metalspåner i bunken, forklarer han.

Søndag 20-12-2018 har lastbiler med rygende flis kørt i pendulfart mellem fjernvarmeværket på Skolevej og en mark på hjørnet af Reberbanen og Knasterbjergvej, hvor flisen er blevet læsset af i mindre bunker.

- Det er ikke til at sige, hvor lang tid arbejdet vil stå på. Alt flis skal køres væk, fortæller en anonym.

Det overrasker ikke nogen, at brænden står på i så lang tid, da ingen fra Marstal kan finde ud af noget.
<br />[[Fil:Marstal habour.jpg|thumb|200px|Havnen]]
[[File:Marstal Schifffahrtsmuseum.JPG|thumb|200px|[[Marstal Søfartsmuseum]]]]
[[File:Marstal Schifffahrtsmuseum.JPG|thumb|200px|[[Marstal Søfartsmuseum]]]]



Versionen fra 6. feb. 2019, 13:53

Marstal
Byvåben

Stræde i Marstal
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Syddanmark
Kommune Ærø Kommune
Sogn Marstal Sogn
Postnr. 5960 Marstal
Demografi
Marstal by 2.119[1] (2023)
Kommunen 6.008[1] (2023)
 - Areal 90,45 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.aeroekommune.dk
Oversigtskort
Marstal ligger i Region Syddanmark
Marstal
Marstal
Marstals beliggenhed

Marstal er Ærøs største by med 2.119 indbyggere (2023)[1], beliggende i Ærø Kommune. I 1500-tallet var Marstal et lille fiskerleje, der fra 1700-tallet udviklede sig til en betydningsfuld søfartsby. Navnet kommer af ordet "hestestald". Marstal og det øvrige Ærø hører til Region Syddanmark.

Byen er øens vigtigste handels- og søfarts-by med mange forretninger og en navigationsskole, som gennem mere end hundrede år har uddannet navigatører til den danske handelsflåde. Søfarten er stadig en vigtig del af byens erhvervsliv med Danmarks største coasterflåde (ca. 50 fragtskibe). Der er flere rederier, træ- og stålskibsværfter, anløbskajer for charterskonnerter, fiskerihavn og bådforbindelse til Birkholm.

Marstal Fjernvarme har et stort termisk-solfangeranlæg. Solen stod dog kun for 15% af forsyningen, mens den øvrige forsyning var baseret på spildolie. Anlægget blev i december 2002 udvidet med yderligere 10.000 m2 solfangerpaneler, og solen står nu for 30% af forsyningen.

Solfangeranlægget
Se også artiklen Vedvarende energi på Ærø

Historie

Uddybende Uddybende artikel: Marstals historie

I læ af Ærøs Hale boede i 1634 en ikke ubetydelig fiskerbefolkning. Hertugen, der havde fået denne del af øen, lod forpagteren af sin gård "Gudsgave" sælge landbrugsprodukter til Marstals fiskere. Handelen foregik i begyndelsen med stedets egne produkter, som man afhændede dels i Kongeriget, dels i Hertugdømmerne, hvortil man havde let adgang gennem et løb ud til Østersøen. På den tid skulle al handel gå over de privilegerede købstæder. Marstalskipperne og oplandets bønder drev derfor smughandel, og Marstals flåde voksede eksplosivt. Smughandelen var nødvendig, fordi ærøskibene blev anset som tilhørende Kongeriget, når de kom til Hertugdømmerne, og omvendt i Kongeriget blev de anset for Hertugdømmets skibe, og blev derfor ramt af ekstra told og havneafgift. Smughandelen var en anerkendt og accepteret levevej i Marstal i den periode.

1729 overgik Søbygårds og Gudsgave Len til kongen, medens den midterste del af øen først kom med i 1750. Marstallernes skibe fik en fortrinsstilling ved at være anerkendt som fartøjer under Kongeriget (en snes år før købstaden Ærøskøbings skibe) og kunne derfor sejle under de samme betingelser.

Marstal Kirke er opført i 1738. Før den tid benyttedes Rise Kirke. Kirkens tværskib er fra 1772 og tårnet fra 1920. 7 kirkeskibe vidner om byens tilknytning til havet og søfartens udvikling fra 1700-tallets jagt til vor tids coaster.

1867 fik Marstal status som handelsplads. En by med status som handelsplads havde nogle af de rettigheder der normalt kun tilkom købstæder og blev tildelt byer som havde udviklet sig i købstadslignende retning. Før det havde den ”legale” handel kun foregået i Ærøskøbing, som ikke tillod handel i Marstal.

1880 gik man over til tremastede skibe, som ofte blev bygget på værfter i Marstal, og i 1890 var der ca. 350 sejlskibe hjemmehørende i Marstal. I 1911 var Marstals andel af den samlede danske sejlskibsflåde (målt i antallet af skibe) 23,92%

Marstal og Ærøskøbing kommuner blev den 1/1-2006 til Ærø Kommune, der har Jørgen Otto Jørgensen som borgmester. En femtedel af den danske coasterflåde er i dag hjemmehørende i Marstal. Marstal Navigationsskole er i fortsat vækst og er et vigtigt led i byens fremtidige udvikling.

Havnen
Marstal Søfartsmuseum

Skoler

  • Marstal Skole [2] havde i 2018 335 elever og 42 lærere. Skolen er 2-sporet med børnehaveklasse, 0.-10. klasse og centerklasse. Skolen er opført i 1969.
  • Marstal Navigationsskole [3] startede undervisningen af søfolk i 1861. Skolen har ca. 300 elever som undervises i følgende katogorier:

Uddannelse af navigatører til handelsflåden – dvs. skippere og skibsførere. HF-søfart, som er en ungdomsuddannelse, der kombinerer en grundlæggende søfartsskole med en HF-uddannelse.

  • VUC FYN Ærø. På VUC i Marstal har man den særlige 3-årige HF-søfart i samarbejde med Marstal Navigationsskole. VUC er, sit navn til trods, primært en ungdomsuddannelsesinstitution med ca. 200 elever.

Turisme

Badehus på Eriks hale ved Marstal

Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn. Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder i 1825. Der er mange restauranter og cafeer i de hyggelige gader og stræder.

Marstal Søfartsmuseum råder i dag over fire udstillingsbygninger med mere end 30 udstillingslokaler, hvor søfarten er rigt repræsenteret. Her findes over 200 skibsmodeller, mere end 130 flaskeskibe, flere hundrede skibsportrætter, styrehus og kahytter fra coaster, kabys og kahytter fra sejlskibe, andet større skibsgrej og meget mere. Der endvidere samlinger af gamle dragter, fajance og malerisamlinger bl.a. af marine- og grønlandsmaler Carl Rasmussen. I museets gårdhave er indrettet en maritim legeplads. I umiddelbar nærhed af museet ligger den restaurerede New Foundlands-sejler, marstalskonnerten Bonavista. Indtil ”Bonavista” kan stå til søs for sejl, er den et overdækket udstillings-skib ved Marstal Søfartsmuseums historiske skibsbyggeri på Eriksens Plads.

Der er campingplads, vandrerhjem og hoteller. Man kan besøge stranden (syd for byen) ved Eriks Hale med de maleriske badehuse.

Kendte Bysbørn

Noter

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Marstal Skole
  3. ^ Marstal Navigationsskole

Eksterne henvisninger og kilder