Algegift: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 26. feb. 2019, 12:10

Den kemiske struktur af okadainsyre

Den kemiske struktur af ciguatoxin CTX1B

Algegifte eller algetoxiner er giftstoffer som visse alger danner. De dannes af blågrønalger, furealger og visse andre mikroalger, der kan være en sundhedsrisiko for mennesker og dyr, både gennem fødekæden, ved opblomstring af algevækst i badevandet og gennem overfladevand, der bliver brugt som drikkevand.^[1]^[2]^[3] Igennem fødekæden kan de toksin-producerende alger forgifte muslinger og være årsag til skaldyrsforgiftning.^[4]

Algetoksiner omtales også som phycotoksiner og cyanotoksiner.

Toksinernes kemi

Den kemiske struktur af aplysiatoxin, et stærkt virkende carcinogen

Algetoksinerne inddeles normalt i tre til fire hovedgrupper. Dertil kommer en overlappende gruppe benævnt cyanotoksiner. Forskellige kemiske strukturer er repræsenteret og giftene har navn efter den sygdom, de fremkalder, eller efter algen, der producerer giftstoffet.

DSP-toksiner (Diarrhetic Shellfish Poisoning toxin) er en diarréfremkaldende gift. DSP-toksinerne er enzymhæmmere og nedbryder bl.a. tarmepithelet. De bedst kendte toksiner er okadainsyre og dinophysistoksin-1.
PSP-toksiner (Paralytic Shellfish Poisoning toxin) og NSP-toksin (Neurolytic Shellfish Poisoning toxin) er nervegifte, der hæmmer impulsoverførslen mellem nerveceller og muskelceller ved at hæmme natriumpumpen. Der kendes 20 forskellige forbindelser, bl.a. den meget giftige forbindelse saxitoksin, STX. Andre nervetoksiner er anatoksin-a, homoanatoksin-a og anatoksin-a(s).
ASP-gift (Amnesic Shellfish Poisoning toxin) kan skade hjernecellerne og give varigt hukommelsestab.
CFP-toksin (Ciguatera Fish Poisoning) også kaldet CTX, ciguatera-toksin, ciguatoksin eller maitotoxin MTX.

Cyanotoxiner. Cyanobakterier omtales populært - og fejlagtigt - som alger, men alligevel nævnes cyanotoxinerne her. Cyanotoksiner kan være levertoksiner (microcystiner, nodularin, cylindrospermopsin), nervetoksiner (anatoksin-a, homoanatoksin-a, anatoksin-a(s)), dermatotoksiner (aplysiatoksin m.fl.) og LPS (endotoxin, lipopolysaccharid).

Se også

Eksterne links og henvisninger

[dmuTema-1] Giftige alger og algeopblomstringer. TEMA

[a-2] Håndbog om giftige alger i badevand. Miljøstyrelsen

[3] r i badevandet. Naturstyrelsen

[4] Blåmuslingeforgiftning. Patienthåndbogen

[1]

[2]

[3]

[4]

Versionen fra 26. feb. 2019, 12:09 redigér Drlectin (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 8.960 edits →‎Toksinernes kemi: links ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 26. feb. 2019, 12:10 redigér fjern redigering Drlectin (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 8.960 edits →‎Toksinernes kemi Gå til næste forskel →
Linje 23:		Linje 23:


	* Cyanotoxiner. [[Cyanobakterier]] omtales populært - og fejlagtigt - som alger, men alligevel nævnes cyanotoxinerne her. Cyanotoksiner kan være levertoksiner (microcystiner, nodularin, cylindrospermopsin), nervetoksiner (anatoksin-a, homoanatoksin-a, anatoksin-a(s)), dermatotoksiner (aplysiatoksin m.fl.) og [[LPS]] ([[~~endotoksin~~]], [[lipopolysaccharid]]).		* Cyanotoxiner. [[Cyanobakterier]] omtales populært - og fejlagtigt - som alger, men alligevel nævnes cyanotoxinerne her. Cyanotoksiner kan være levertoksiner (microcystiner, nodularin, cylindrospermopsin), nervetoksiner (anatoksin-a, homoanatoksin-a, anatoksin-a(s)), dermatotoksiner (aplysiatoksin m.fl.) og [[LPS]] ([[endotoxin]], [[lipopolysaccharid]]).

	== Se også ==		== Se også ==