CPU: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Udelukkende rettet kommaer og tilføjet et enkelt manglende "at"
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Pentium4 northwood.png|thumb|250px|En Intel Pentium 4 CPU]]
[[Fil:Pentium4 northwood.png|thumb|250px|En Intel Pentium 4 CPU]]
'''Central Processing Unit''' forkortes næsten altid til '''CPU'''. Den kan også kaldes en '''centralenhed''' eller blot en '''processor'''. Er den så lille at den kan være i en [[Mikrochip|chip]] kaldes den for en [[mikroprocessor]].
'''Central Processing Unit''' forkortes næsten altid til '''CPU'''. Den kan også kaldes en '''centralenhed''' eller blot en '''processor'''. Er den så lille, at den kan være i en [[Mikrochip|chip]], kaldes den for en [[mikroprocessor]].


CPU'en er den centrale regneenhed i en [[computer]] og den omtales af mange som computerens [[hjerne]]. Det var CPU'en der foretog alle beregningerne indtil grafikkort omkring årtusindskiftet blev programmerbare.<ref>[http://www.version2.dk/artikel/er-cpuen-langsom-brug-grafikkortet-og-regn-50-gange-hurtigere-47949 Aarhusiansk forsker flytter dine beregninger fra CPU til GPU - og 50-dobler hastigheden] - Torsdag, d. 27. september 2012 - 6:29</ref> En computer kan f.eks. være en [[Personlig Computer|PC]] eller et [[indlejret system]].
CPU'en er den centrale regneenhed i en [[computer]], og den omtales af mange som computerens [[hjerne]]. Det var CPU'en, der foretog alle beregningerne, indtil grafikkort omkring årtusindskiftet blev programmerbare.<ref>[http://www.version2.dk/artikel/er-cpuen-langsom-brug-grafikkortet-og-regn-50-gange-hurtigere-47949 Aarhusiansk forsker flytter dine beregninger fra CPU til GPU - og 50-dobler hastigheden] - Torsdag, d. 27. september 2012 - 6:29</ref> En computer kan f.eks. være en [[Personlig Computer|PC]] eller et [[indlejret system]].


Der findes forskellige typer af CPU'er. De mest kendte i [[Personlig Computer|personlige computere]] er fra [[Intel]], [[AMD]], [[Sun]], [[Motorola]] og [[Transmeta]]. Det ses ofte, at man sætter flere CPU'er sammen i en computer ([[SMP]]) for at opnå større regnekraft.
Der findes forskellige typer af CPU'er. De mest kendte i [[Personlig Computer|personlige computere]] er fra [[Intel]], [[AMD]], [[Sun]], [[Motorola]] og [[Transmeta]]. Det ses ofte, at man sætter flere CPU'er sammen i en computer ([[SMP]]) for at opnå større regnekraft.


Når en CPU's hastighed skal betegnes, nævnes dens interne regnehastighed i [[Hertz|Hz]] ([[Megahertz|MHz]] og [[Gigahertz|GHz]]). Dette afspejler ikke direkte hvor mange beregninger per sekund en CPU kan udføre. I "gamle dage" kunne en CPU normalt udføre: beregninger per sekund = Hz divideret med cyklusser per instruktion og det er almindeligt med 2-200 cyklusser per instruktion. Se også [[CPU Benchmark]] [[CPU Benchmark|FLOPS]], [[CPU Benchmark|MIPS]] og [[CPU Benchmark|BogoMips]].
Når en CPU's hastighed skal betegnes, nævnes dens interne regnehastighed i [[Hertz|Hz]] ([[Megahertz|MHz]] og [[Gigahertz|GHz]]). Dette afspejler ikke direkte, hvor mange beregninger per sekund en CPU kan udføre. I "gamle dage" kunne en CPU normalt udføre: beregninger per sekund = Hz divideret med cyklusser per instruktion og det er almindeligt med 2-200 cyklusser per instruktion. Se også [[CPU Benchmark]] [[CPU Benchmark|FLOPS]], [[CPU Benchmark|MIPS]] og [[CPU Benchmark|BogoMips]].


== Flere kerner ==
== Flere kerner ==
{{Uddybende|Flerkerne-processor}}
{{Uddybende|Flerkerne-processor}}
Kernen i CPU'en er der hvor beregningerne foretages, og det er almindeligt at producenterne indlægger flere kerner i en CPU. Designet af hver kerne er identisk, og de kan foretage samme type beregninger med samme hastighed. At [[producere]] en processor med flere kerner letter designomkostningerne betydeligt, da man i stedet for at designe en dobbelt så stor og effektiv kerne kan nøjes med anvende flere af samme arkitektur og lade dem udføre beregningerne sideløbende. At udnytte en CPU med flere kerner stiller krav til de [[Computerprogram|programmer]] man kører på computeren, da programmerne skal [[Optimering (datalogi)|optimeres]] til at sprede de nødvendige beregninger ud over alle kernerne. Mange programmer er begrænset til kun at udnytte en kerne, og derfor kan ydedelsesforbedringerne for et enkelt program være minimale ved at bruge en CPU med flere kerner. Flere kerner kan imidlertid være en stor fordel, hvis man kører flere krævende programmer på sin computer samtidig, da programmerne kan deles ud over kernerne.
Kernen i CPU'en er der, hvor beregningerne foretages, og det er almindeligt, at producenterne indlægger flere kerner i en CPU. Designet af hver kerne er identisk, og de kan foretage samme type beregninger med samme hastighed. At [[producere]] en processor med flere kerner letter designomkostningerne betydeligt, da man, i stedet for at designe en dobbelt så stor og effektiv kerne, kan nøjes med at anvende flere af samme arkitektur og lade dem udføre beregningerne sideløbende. At udnytte en CPU med flere kerner stiller krav til de [[Computerprogram|programmer]], man kører på computeren, da programmerne skal [[Optimering (datalogi)|optimeres]] til at sprede de nødvendige beregninger ud over alle kernerne. Mange programmer er begrænset til kun at udnytte en kerne, og derfor kan ydedelsesforbedringerne for et enkelt program være minimale ved at bruge en CPU med flere kerner. Flere kerner kan imidlertid være en stor fordel, hvis man kører flere krævende programmer på sin computer samtidig, da programmerne kan deles ud over kernerne.


AMD var først på markedet med en 2-kernet processor, som hed Athlon X2. [[Intel]] lavede derefter deres Pentium D processor. I dag ser man CPU'er med mere end 22 kerner i servermiljøer.
AMD var først på markedet med en 2-kernet processor, som hed Athlon X2. [[Intel]] lavede derefter deres Pentium D processor. I dag ser man CPU'er med mere end 22 kerner i servermiljøer.


== Pipelining ==
== Pipelining ==
I dag benytter de fleste CPU'er instruktionspipelining, der betyder at en CPU kan starte en ny [[instruktion]] hver cyklus. Visse CPU'er kan have 10-20 instruktioner i gang samtidigt.
I dag benytter de fleste CPU'er instruktionspipelining, der betyder, at en CPU kan starte en ny [[instruktion]] hver cyklus. Visse CPU'er kan have 10-20 instruktioner i gang samtidigt.


== Single Instruction Multiple Data (SIMD) ==
== Single Instruction Multiple Data (SIMD) ==
Nogle CPU'er understøtter også [[SIMD]] – vektor processering. Hos [[Intel Pentium]] 4 hedder det MMX/SSE/SSE2 og i Motorola's G4 hedder det [[AltiVec Velocity Engine]].
Nogle CPU'er understøtter også [[SIMD]] – vektor processering. Hos [[Intel Pentium]] 4 hedder det MMX/SSE/SSE2, og i Motorola's G4 hedder det [[AltiVec Velocity Engine]].


Både pipelining og SIMD gør CPU-hastigheden potentielt hurtigere, men pipelining kræver at oversættere (eng. compiler) flytter rundt på instruktionsrækkefølgen, så de bliver optimeret til pipelining. For at SIMD skal udføre programmer hurtigere, er det nødvendigt at optimere dem til det.
Både pipelining og SIMD gør CPU-hastigheden potentielt hurtigere, men pipelining kræver, at oversættere (eng. compiler) flytter rundt på instruktionsrækkefølgen, så de bliver optimeret til pipelining. For at SIMD skal udføre programmer hurtigere, er det nødvendigt at optimere dem til det.


== CPU-arkitekturer ==
== CPU-arkitekturer ==
Hoved-CPU-arkitekturen i en [[Personlig Computer|PC]] eller et [[indlejret system]], afgør almindeligvis også hvilke [[styresystem]]er (eng. [[styresystem|Operativ System]], [[styresystem|OS]]), der kan anvendes:
Hoved-CPU-arkitekturen i en [[Personlig Computer|PC]] eller et [[indlejret system]] afgør almindeligvis også, hvilke [[styresystem]]er (eng. [[styresystem|Operativ System]], [[styresystem|OS]]) der kan anvendes:
* I[[Intel|ntel]] [[x86]], [[Intel Pentium]].
* I[[Intel|ntel]] [[x86]], [[Intel Pentium]].
* AMD x86, AMD K5, K6. Anvendes i PC som f.eks. kan køre [[DOS]], [[Microsoft Windows]] eller en [[Unix]] variant: [[Linux]], [[FreeBSD]] og [[OpenBSD]].
* AMD x86, AMD K5, K6. Anvendes i PC, som f.eks. kan køre [[DOS]], [[Microsoft Windows]] eller en [[Unix]] variant: [[Linux]], [[FreeBSD]] og [[OpenBSD]].
* [[Motorola]], [[IBM]] [[PowerPC]] [[PowerPC|G3]], [[PowerPC|G4]], [[PowerPC|G5]]. Anvendes i [[IBM]]'s [[CHRP]]. [[Apple Macintosh]] kan f.eks. køre [[Apple Inc.|Apple]] [[Mac OS|Mac OS X]] ([[FreeBSD]]- og [[MACH kerne|MACH]]-baseret).
* [[Motorola]], [[IBM]] [[PowerPC]] [[PowerPC|G3]], [[PowerPC|G4]], [[PowerPC|G5]]. Anvendes i [[IBM]]'s [[CHRP]]. [[Apple Macintosh]] kan f.eks. køre [[Apple Inc.|Apple]] [[Mac OS|Mac OS X]] ([[FreeBSD]]- og [[MACH kerne|MACH]]-baseret).
* [[Sun|SUN]] [[Sparc]], [[Sparc|UltraSparc]]. Anvendes i PC som f.eks. kan køre [[SUN Solaris]].
* [[Sun|SUN]] [[Sparc]], [[Sparc|UltraSparc]]. Anvendes i PC som f.eks. kan køre [[SUN Solaris]].

Versionen fra 27. feb. 2019, 02:33

En Intel Pentium 4 CPU

Central Processing Unit forkortes næsten altid til CPU. Den kan også kaldes en centralenhed eller blot en processor. Er den så lille, at den kan være i en chip, kaldes den for en mikroprocessor.

CPU'en er den centrale regneenhed i en computer, og den omtales af mange som computerens hjerne. Det var CPU'en, der foretog alle beregningerne, indtil grafikkort omkring årtusindskiftet blev programmerbare.[1] En computer kan f.eks. være en PC eller et indlejret system.

Der findes forskellige typer af CPU'er. De mest kendte i personlige computere er fra Intel, AMD, Sun, Motorola og Transmeta. Det ses ofte, at man sætter flere CPU'er sammen i en computer (SMP) for at opnå større regnekraft.

Når en CPU's hastighed skal betegnes, nævnes dens interne regnehastighed i Hz (MHz og GHz). Dette afspejler ikke direkte, hvor mange beregninger per sekund en CPU kan udføre. I "gamle dage" kunne en CPU normalt udføre: beregninger per sekund = Hz divideret med cyklusser per instruktion og det er almindeligt med 2-200 cyklusser per instruktion. Se også CPU Benchmark FLOPS, MIPS og BogoMips.

Flere kerner

Uddybende Uddybende artikel: Flerkerne-processor

Kernen i CPU'en er der, hvor beregningerne foretages, og det er almindeligt, at producenterne indlægger flere kerner i en CPU. Designet af hver kerne er identisk, og de kan foretage samme type beregninger med samme hastighed. At producere en processor med flere kerner letter designomkostningerne betydeligt, da man, i stedet for at designe en dobbelt så stor og effektiv kerne, kan nøjes med at anvende flere af samme arkitektur og lade dem udføre beregningerne sideløbende. At udnytte en CPU med flere kerner stiller krav til de programmer, man kører på computeren, da programmerne skal optimeres til at sprede de nødvendige beregninger ud over alle kernerne. Mange programmer er begrænset til kun at udnytte en kerne, og derfor kan ydedelsesforbedringerne for et enkelt program være minimale ved at bruge en CPU med flere kerner. Flere kerner kan imidlertid være en stor fordel, hvis man kører flere krævende programmer på sin computer samtidig, da programmerne kan deles ud over kernerne.

AMD var først på markedet med en 2-kernet processor, som hed Athlon X2. Intel lavede derefter deres Pentium D processor. I dag ser man CPU'er med mere end 22 kerner i servermiljøer.

Pipelining

I dag benytter de fleste CPU'er instruktionspipelining, der betyder, at en CPU kan starte en ny instruktion hver cyklus. Visse CPU'er kan have 10-20 instruktioner i gang samtidigt.

Single Instruction Multiple Data (SIMD)

Nogle CPU'er understøtter også SIMD – vektor processering. Hos Intel Pentium 4 hedder det MMX/SSE/SSE2, og i Motorola's G4 hedder det AltiVec Velocity Engine.

Både pipelining og SIMD gør CPU-hastigheden potentielt hurtigere, men pipelining kræver, at oversættere (eng. compiler) flytter rundt på instruktionsrækkefølgen, så de bliver optimeret til pipelining. For at SIMD skal udføre programmer hurtigere, er det nødvendigt at optimere dem til det.

CPU-arkitekturer

Hoved-CPU-arkitekturen i en PC eller et indlejret system afgør almindeligvis også, hvilke styresystemer (eng. Operativ System, OS) der kan anvendes:

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Noter