Arnold Peter Møller: Forskelle mellem versioner
| Linje 13: | Linje 13: | ||
Al offentlig fremvisning af filmen i Danmark blev indstillet, efter at hans søn, skibsreder [[Mærsk Mc-Kinney Møller]], rettede personlig henvendelse til en række institutioner samt protesterede offentligt, både overfor [[SVT|svensk fjernsyn]], som havde vist filmen, og til den danske offentlighed. Mærsk Mc-Kinney Møller fik stillet sendetid til rådighed i svensk fjernsyn, hvor han benægtede at hans far skulle have næret nazistiske sympatier. Han hævdede i talen at være i besiddelse af personlige breve, som angiveligt skulle bevise dette. |
Al offentlig fremvisning af filmen i Danmark blev indstillet, efter at hans søn, skibsreder [[Mærsk Mc-Kinney Møller]], rettede personlig henvendelse til en række institutioner samt protesterede offentligt, både overfor [[SVT|svensk fjernsyn]], som havde vist filmen, og til den danske offentlighed. Mærsk Mc-Kinney Møller fik stillet sendetid til rådighed i svensk fjernsyn, hvor han benægtede at hans far skulle have næret nazistiske sympatier. Han hævdede i talen at være i besiddelse af personlige breve, som angiveligt skulle bevise dette. |
||
Da Danmark var besat under [[2. verdenskrig]] brugte tyskerne [[Dansk Industri Syndikat A/S]]s fabrikken til produktion af våben. Den [[10. maj]] [[1943]] blev Riffelsyndikatet udsat for en [[sabotage]]aktion. Det førte til en henvendelse fra A.P. Møller til [[Erik Seidenfaden]], [[Dagbladet Politiken|Politikens]] korrespondent i [[Stockholm]], som blev bedt om at »give London besked på at bringe sabotagen til ophør«<ref>Christian Jensen, Tomas Kristiansen og Karl Erik Nielsen, ''Krigens købmænd'', Gyldendal 2000, s. 155</ref>. Den [[22. juni]] [[1944]] blev Riffelsyndikatet ikke desto mindre igen udsat for sabotage af |
Da Danmark var besat under [[2. verdenskrig]] brugte tyskerne [[Dansk Industri Syndikat A/S]]s fabrikken til produktion af våben. Den [[10. maj]] [[1943]] blev Riffelsyndikatet udsat for en [[sabotage]]aktion. Det førte til en henvendelse fra A.P. Møller til [[Erik Seidenfaden]], [[Dagbladet Politiken|Politikens]] korrespondent i [[Stockholm]], som blev bedt om at »give London besked på at bringe sabotagen til ophør«<ref>Christian Jensen, Tomas Kristiansen og Karl Erik Nielsen, ''Krigens købmænd'', Gyldendal 2000, s. 155</ref>. Den [[22. juni]] [[1944]] blev Riffelsyndikatet ikke desto mindre igen udsat for sabotage af modstandsgruppen [[BOPA]]. |
||
I bogen ''[[Forræderi på Første Klasse]]'' skrevet af forfatteren og journalisten [[Asger Liebst]], kom det fram att A.P. Møller støttede højreekstreme strømninger i et da hidtil ukendt omfang. Ifølge breve, som Asger Liebst havde fået adgang til, støttede A. P. Møller flere gange den stærkt [[antisemitisk]]e og antidemokratiske politiker [[Victor Pürschel]], der i 1939 oprettede partiet [[Nationalt Samvirke]] for at forfægte sine synspunkter.<ref>[https://www.information.dk/indland/2008/10/ap-moeller-finansierede-hoejreekstremistisk-parti?vwo_exp_badges=|32| A.P. Møller finansierede højreekstremistisk parti - Information 15. oktober 2008]</ref> |
I bogen ''[[Forræderi på Første Klasse]]'' skrevet af forfatteren og journalisten [[Asger Liebst]], kom det fram att A.P. Møller støttede højreekstreme strømninger i et da hidtil ukendt omfang. Ifølge breve, som Asger Liebst havde fået adgang til, støttede A. P. Møller flere gange den stærkt [[antisemitisk]]e og antidemokratiske politiker [[Victor Pürschel]], der i 1939 oprettede partiet [[Nationalt Samvirke]] for at forfægte sine synspunkter.<ref>[https://www.information.dk/indland/2008/10/ap-moeller-finansierede-hoejreekstremistisk-parti?vwo_exp_badges=|32| A.P. Møller finansierede højreekstremistisk parti - Information 15. oktober 2008]</ref> |
||
Versionen fra 7. mar. 2019, 00:44
.jpg)
Arnold Peter Møller, kendt som A.P. Møller (2. oktober 1876 i Dragør[1] – 12. juni 1965 i København[2]) var en dansk grosserer og skibsreder i A/S Dampskibsselskabet Svendborg og Dampskibsselskabet af 1912 A/S.
Opvækst
Døbt i Store Magleby Kirke, Dragør[1] – 9. barn og 5. søn, ud af en søskendeflok på 12, af skibskaptajn Peter Mærsk Møller (1836–1927) og Ane "Anna" Hans Jeppesen (1842–1922).
Rederierne
D/S Svendborg havde han stiftet i 1904 sammen med sin far, kaptajn Peter Mærsk Møller, men ønskede at oprette et nyt dampskibsselskab, hvori han selv havde det afgørende ord. Dette selskab, D/S 1912, blev stiftet i 1912.
Nazistiske sympatier
Den dansk dokumentarfilm Ingen Hamlet på Kronborg i år fra 1986, instrueret af den danske-svenske instruktør Maj Wechselmann, som handler især om den kommunistiske del af modstandsbevægelsen i Danmark under besættelsen vakte opsigt, da den havde premiere i 1986, fordi den beskylder da afdøde A. P. Møller for at have næret nazistiske sympatier. Beskyldningerne blev baseret på en tale, som A. P. Møller havde afholdt i Studenterforeningen i 1940, hvorunder han havde citeret Rasmus Rask: "Sit fædreland skylder man alt", og derefter havde fortsat: "i dette har han, som i så meget andet, ret".[3] Yderligere hævdede filmen, at A.P. Møllers medejerskab af Dansk Riffel-syndikat, der bl.a. havde fremstillet våben til den danske hær, og som under krigen blev brugt af tyskerne til at levere våben til værnemagten.
Al offentlig fremvisning af filmen i Danmark blev indstillet, efter at hans søn, skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, rettede personlig henvendelse til en række institutioner samt protesterede offentligt, både overfor svensk fjernsyn, som havde vist filmen, og til den danske offentlighed. Mærsk Mc-Kinney Møller fik stillet sendetid til rådighed i svensk fjernsyn, hvor han benægtede at hans far skulle have næret nazistiske sympatier. Han hævdede i talen at være i besiddelse af personlige breve, som angiveligt skulle bevise dette.
Da Danmark var besat under 2. verdenskrig brugte tyskerne Dansk Industri Syndikat A/Ss fabrikken til produktion af våben. Den 10. maj 1943 blev Riffelsyndikatet udsat for en sabotageaktion. Det førte til en henvendelse fra A.P. Møller til Erik Seidenfaden, Politikens korrespondent i Stockholm, som blev bedt om at »give London besked på at bringe sabotagen til ophør«[4]. Den 22. juni 1944 blev Riffelsyndikatet ikke desto mindre igen udsat for sabotage af modstandsgruppen BOPA.
I bogen Forræderi på Første Klasse skrevet af forfatteren og journalisten Asger Liebst, kom det fram att A.P. Møller støttede højreekstreme strømninger i et da hidtil ukendt omfang. Ifølge breve, som Asger Liebst havde fået adgang til, støttede A. P. Møller flere gange den stærkt antisemitiske og antidemokratiske politiker Victor Pürschel, der i 1939 oprettede partiet Nationalt Samvirke for at forfægte sine synspunkter.[5]
Familieliv
A.P. Møller blev gift den 30. april 1910 i Mayview, Missouri, USA med Chastine Estelle Roberta Mc-Kinney Møller kaldet "Chassie" (født 13. september 1881 i Kentucky, USA).
"Chassie" døde 18. september 1948, og fire år senere giftede A. P. Møller sig med Pernille Ulrikke Amalie Nielsen (1886–1972) født i Norge.
Arnold Peter Møller døde i 1965 og blev begravet på Hellerup Kirkegård ved siden af "Chassie".
Børn (alle fra første ægteskab)
- Sally Mc-Kinney Møller, (15. februar 1912 – 19. september 1989).
- Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller, (13. juli 1913 – 16. april 2012).
- Hans Mc-Kinney Møller, (1915 – 1934).
- Jane Mc-Kinney Møller, (1. januar 1926 – 4. januar 2002).
Se også
- A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Familiefond
- A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
Litteratur
- Ove Hornby, Ved rettidig omhu. Skibsreder A.P. Møller 1876-1965, Schultz, 1996. ISBN 87-569-2294-9.
Referencer
- ^ a b Kirkebog for Store Magleby Sogn, ("1875-1891" s. 10; opslag 12, nr. 33, se kirkebogsside) på Arkivalieronline, Statens Arkiver.
- ^ Arnold Peter Møller på gravsted.dk
- ^ Mærsk og Mogens DR Senior Provins, 2012
- ^ Christian Jensen, Tomas Kristiansen og Karl Erik Nielsen, Krigens købmænd, Gyldendal 2000, s. 155
- ^ A.P. Møller finansierede højreekstremistisk parti - Information 15. oktober 2008
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne biografi om en erhvervsleder er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |