Forskel mellem versioner af "Smagssans"

Spring til navigation Spring til søgning
1 byte fjernet ,  for 1 år siden
Linkret
m (Gendannelse til seneste version ved NisJørgensen, fjerner ændringer fra 130.225.168.72 (diskussion | bidrag))
Tag: Tilbagerulning
(Linkret)
[[FileFil:Bernardo Eberhart Keilhau, A Boy with a Dog (Allegory of "Taste").jpg|thumb|[[Bernardo Eberhart Keilhau]]s maleri ''Dreng med en hund. (Allegori paa "Smagen")''.]]
'''Smagssansen''' er kombinationen af [[smagsstof]]fers registrering via [[smagsløg]], der sidder på [[tunge]]n, og som sender [[Nerveimpuls|impulser]] til [[smagscenteret]] i [[hjerne]]n.
 
Mennesket har traditionelt 5 sanser: [[følesans]]en, [[synssans|synet]], [[hørelse]]n, [[lugtesans]]en og smagssansen. En af de sværeste at definere er smagssansen, da vores opfattelse af smag ikke kun frembringes ved påvirkning af smagsløgene, men også i høj grad af en kombination af synsindtryk, madens [[konsistens]], madens [[temperatur]], vores [[humør]] osv.
Smagssansen har tillige en udtalt samordning med [[lugtesansenlugtesans]]en i [[pandelappen]], hvilket er med til at give smagsoplevelsen flere nuancer, da mennesket kan opfatte en del flere lugte- end smagsstoffer.
 
Der har gennem tiderne været opstillet mange [[teori]]er for, hvilke smagskomponenter der findes. I [[1592]] opstilledes en teori med 9 forskellige smagskomponenter: salt, flov, bitter, fedtet, harsk, skarp, stikkende, sød og sur. I [[1751]] blev denne teori lavet lidt om af [[Carl von Linné|Linné]], der havde 11 forskellige komponenter: sød, sur, bitter, flov, salt, skarp, fedtet, astringerende, klæbrig, vandet og kvalmende. I [[1910]] mente [[Wilhelm Wundt]], en tysk [[filosof]] og [[psykolog]], at der fandtes en alkalisk og en metallisk smag, men i [[1924]] opstilledes teorien, illustreret af smagstetraederet, som også i dag anvendes: Teorien om de fire smagskomponenter: sødt, salt, surt og bittert. I 2001 kom den femte smag [[umami]] med. Det menes, at alle andre smage kan lokaliseres på stregerne mellem de fem komponenter i tetraederet, dette er dog en noget simplificeret fremstilling.
Når receptorcellerne opfanger et signal, opstår der en [[elektrisk]] impuls i dem, der starter en bølge – et signal, der "løber" med op til 200 km i timen op til [[hjernen]]. <br />
Signalerne føres via tre forskellige [[Kranienerve|kranienerver]]: [[nervus facialis|n. facialis]], [[nervus glossopharyngeus|n. glossopharyngeus]] og [[nervus vagus|n. vagus]]. <br />N. facialis innerverer den største del af tungen (forreste 2/3). Signalet føres via den gren, som hedder Chorda tympani. Den bagest 1/3 af tungen innerveres af n. glossopharyngeus, og smagsløgene på forsiden af [[epiglottis]] (strubelåget) føres via n. vagus.<br /> Nervebanerne løber til [[medulla oblongata]], hvorfra banerne projekteres til [[thalamus]], hvor banerne igen projicerer videre til det primære smagscortex i [[insula]]. Insula er et cortikalt område af neocortex, som findes i bunden af lateralfuren (sulcus lateralis).<br />
Insula har igen vigtige baner til den orbitofrontale cortex i [[pandelappen]]. Den orbitofrontale cortex har også stor betydning for [[lugtesansenlugtesans]]en, og det er grunden til det tætte forhold mellem smags- og lugteindtryk. Samordningen mellem de to sanser er med til at give smagsindtrykkene flere nuancer og er samtidig grunden til, at vi mister meget af vores smagssans, når næsen tilstoppes, f.eks. ved forkølelse.
 
== Neurologisk betydning ==
11.924

redigeringer

Navigationsmenu