Thyra Sehested: Forskelle mellem versioner
Pandikas (diskussion | bidrag) kilder i tekst |
No edit summary |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
== Historiker == |
== Historiker == |
||
Thyra Sehested var fra sin ungdom optaget af litterære interesser med en forkærlighed for [[Middelalderen|middelalderens]] [[Folkevise|folkeviser]].<ref name=runeberg/> Hun viste tidligt historisk interesse i sin families slægt og arbejdede på sin fars sidste værk, [[Arkæologiske Undersøgelser (1878-81)]].<ref name=runeberg/> Efter sin fars død begyndte hun at studere sin slægts historie og flyttede til [[København]] for at kunne benytte de historiske arkiver til rådighed.<ref name=runeberg/> Desuden tog hun jævnligt på studierejser og fik derved et omhyggeligt kendskab til sin slægts historie. |
Thyra Sehested var fra sin ungdom optaget af litterære interesser med en forkærlighed for [[Middelalderen|middelalderens]] [[Folkevise|folkeviser]].<ref name=runeberg/> Hun viste tidligt historisk interesse i sin families slægt og arbejdede på sin fars sidste værk, [[Arkæologiske Undersøgelser (1878-81)]].<ref name=runeberg/> Efter sin fars død begyndte hun at studere sin slægts historie og flyttede til [[København]] for at kunne benytte de historiske arkiver til rådighed.<ref name=runeberg/> Desuden tog hun jævnligt på studierejser og fik derved et omhyggeligt kendskab til sin slægts historie. |
||
I sine egne skrifter behandlede hun historien om adelsslægten [[Sehested (adelsslægter)|Sehested]]. Disse omfatter: |
I sine egne skrifter behandlede hun historien om adelsslægten [[Sehested (adelsslægter)|Sehested]]. Disse omfatter: |
||
Versionen fra 9. mar. 2019, 21:03
Thyra Sehested (28. marts 1840[1] på Broholm, Fyn – 12. januar 1923 i København[2]) var en dansk historiker og forfatterinde.
Baggrund
Hun er søster til Hannibal, Knud og Hilda Sehested samt datter af stamhusbesidder og arkæolog Niels Frederik Bernhard Sehested.[2] Fra 1886 boede hun som stiftsdame i Vallø Stift.[1]
Historiker
Thyra Sehested var fra sin ungdom optaget af litterære interesser med en forkærlighed for middelalderens folkeviser.[1] Hun viste tidligt historisk interesse i sin families slægt og arbejdede på sin fars sidste værk, Arkæologiske Undersøgelser (1878-81).[1] Efter sin fars død begyndte hun at studere sin slægts historie og flyttede til København for at kunne benytte de historiske arkiver til rådighed.[1] Desuden tog hun jævnligt på studierejser og fik derved et omhyggeligt kendskab til sin slægts historie.
I sine egne skrifter behandlede hun historien om adelsslægten Sehested. Disse omfatter:
- Hannibal Sehested (2 bind, 1886)
- Rigskansler Christians Christophersen Sehested (1894)
- Admiral C. T. Sehesteds Saga (1904)
- Rigsmarsk Steen Maltese Sehested (1911)
- Afhandlingerne Malthe Sehested og Mogens Sehested (1919)