Magnus den Gode: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Rmir2 (diskussion | bidrag)
95.108 edits
m sprogret
m Mellemrumkorrektion
Linje 35: Linje 35:


== Baggrund ==
== Baggrund ==
Allerede som fireårig blev Magnus bragt ud af Norge, da hans far flygtede til [[Rusland]] i [[1028]]. Der blev drengen boende i [[Novgorod]]. I 1035, efter [[Knud 2. den Store|Knud den Stores]] død, blev han hentet hjem fra Rusland af de [[Trøndelag|trønderske]] [[høvding]]e [[Einar Tambeskælver]] og [[Kalv Arnesson]] og kåret til konge af de norske høvdinge, der havde fået nok af det danske styre under dronning [[Ælfgifu|Alfiva]] og hendes søn [[Svend Knutsson|Svend Alfivason]], som hun havde fået som Knud den Stores frille. <ref>[https://nbl.snl.no/Svein_Alfivason Svein Alfivason – Norsk biografisk leksikon<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Dronning Alfiva havde ifølge [[Snorre]] ytret tvivl om at det, der blev fremstillet som liget efter Olav den Hellige, uberørt af forrådnelse efter et år i jorden, faktisk kunne være liget efter den afdøde konge. <ref>[https://www.nrk.no/trondelag/_-byttet-olav-den-helliges-lik-1.7395843 – Byttet Olav den helliges lik - NRK Trøndelag - Lokale nyheter, TV og radio<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Allerede som fireårig blev Magnus bragt ud af Norge, da hans far flygtede til [[Rusland]] i [[1028]]. Der blev drengen boende i [[Novgorod]]. I 1035, efter [[Knud 2. den Store|Knud den Stores]] død, blev han hentet hjem fra Rusland af de [[Trøndelag|trønderske]] [[høvding]]e [[Einar Tambeskælver]] og [[Kalv Arnesson]] og kåret til konge af de norske høvdinge, der havde fået nok af det danske styre under dronning [[Ælfgifu|Alfiva]] og hendes søn [[Svend Knutsson|Svend Alfivason]], som hun havde fået som Knud den Stores frille.<ref>[https://nbl.snl.no/Svein_Alfivason Svein Alfivason – Norsk biografisk leksikon<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Dronning Alfiva havde ifølge [[Snorre]] ytret tvivl om at det, der blev fremstillet som liget efter Olav den Hellige, uberørt af forrådnelse efter et år i jorden, faktisk kunne være liget efter den afdøde konge.<ref>[https://www.nrk.no/trondelag/_-byttet-olav-den-helliges-lik-1.7395843 – Byttet Olav den helliges lik - NRK Trøndelag - Lokale nyheter, TV og radio<!-- Bot genereret titel -->]</ref>


== Konge ==
== Konge ==
Linje 44: Linje 44:
== Efterkommere ==
== Efterkommere ==
[[Fil:Magnus den gode mynt.png|thumb|[[Mønt]] med Magnus I.]]
[[Fil:Magnus den gode mynt.png|thumb|[[Mønt]] med Magnus I.]]
Magnus den Godes eneste barn var '''Ragnhild Magnusdatter''', født uden for [[ægteskab]], mor ukendt. Ragnhild omtales i ''[[Morkinskinna]]'' og i ''[[Heimskringla]]'', og giftede sig med [[jarl (titel)|jarl]]en Håkon Ivarsson. Hendes farfars halvbror, Harald Hårderåde, var konge og fik dræbt både Einar Tambeskælver og hans søn, Eindride Einarsson. <ref>Snorre: ''Harald Hårderådes saga'', kap. 44</ref> Håkon var i familie med Eindride, og ønskede at hævne sin frænde, mens kong Harald i stedet ønskede at indgå et forlig. Håkon satte dog som en betingelse, at han blev gift med Ragnhild. <ref>Snorre: ''Harald Hårderådes saga'', kap. 45-46</ref> Kong Harald svarede, at til det måtte han få Ragnhilds samtykke. Ragnhild mente, Håkon ikke var hende værdig, og skal ifølge Snorre have sagt: "''Tit kan jeg mærke, at kong Magnus, min far, er død og borte, hvis jeg nu skal gifte mig med en bonde, selv om du er en køn mand og ualmindelig dygtig i idræt. Hvis kong Magnus havde levet, ville han nok ikke have giftet mig væk til en mindre mand end en konge.''" <ref>Snorre: ''Harald Hårderådes saga'', kap. 48</ref> Håkon mente sig berettiget til en jarletitel, så han kunne blive en kongedatter værdig, men det sagde kong Harald nej til, fordi der allerede var en jarl i Norge, Orm Eilivsson. Håkon rejste så til Danmark. Da han vendte tilbage til Norge, var jarlen Orm død, og Harald gjorde så Håkon til jarl, og Ragnhild giftede sig med ham. <ref>Snorre: ''Harald Hårderådes saga'', kap. 48-50</ref>
Magnus den Godes eneste barn var '''Ragnhild Magnusdatter''', født uden for [[ægteskab]], mor ukendt. Ragnhild omtales i ''[[Morkinskinna]]'' og i ''[[Heimskringla]]'', og giftede sig med [[jarl (titel)|jarl]]en Håkon Ivarsson. Hendes farfars halvbror, Harald Hårderåde, var konge og fik dræbt både Einar Tambeskælver og hans søn, Eindride Einarsson.<ref>Snorre: ''Harald Hårderådes saga'', kap. 44</ref> Håkon var i familie med Eindride, og ønskede at hævne sin frænde, mens kong Harald i stedet ønskede at indgå et forlig. Håkon satte dog som en betingelse, at han blev gift med Ragnhild.<ref>Snorre: ''Harald Hårderådes saga'', kap. 45-46</ref> Kong Harald svarede, at til det måtte han få Ragnhilds samtykke. Ragnhild mente, Håkon ikke var hende værdig, og skal ifølge Snorre have sagt: "''Tit kan jeg mærke, at kong Magnus, min far, er død og borte, hvis jeg nu skal gifte mig med en bonde, selv om du er en køn mand og ualmindelig dygtig i idræt. Hvis kong Magnus havde levet, ville han nok ikke have giftet mig væk til en mindre mand end en konge.''" <ref>Snorre: ''Harald Hårderådes saga'', kap. 48</ref> Håkon mente sig berettiget til en jarletitel, så han kunne blive en kongedatter værdig, men det sagde kong Harald nej til, fordi der allerede var en jarl i Norge, Orm Eilivsson. Håkon rejste så til Danmark. Da han vendte tilbage til Norge, var jarlen Orm død, og Harald gjorde så Håkon til jarl, og Ragnhild giftede sig med ham.<ref>Snorre: ''Harald Hårderådes saga'', kap. 48-50</ref>


De fik datteren '''Sunniva Håkonsdatter''', Magnus den Godes datterdatter. Hun fik sønnen '''Håkon Sunnivasson''', Magnus' oldebarn, og denne Håkon omtales i dansk historie som enten '''Hakon Jyde''' eller '''Hakon Nordmand'''. Håkon blev gift med Ragnhild Eriksdatter, datter af [[Erik Ejegod]]. Ragnhild og Håkons søn [[Erik Lam]] blev også konge af Danmark. <ref>''Morkinskinna'': ''Harald Hårderådes saga'', s. 93</ref> [[Saxo]] hævder, at Hakon Jyde blev gift med kongedatteren i bytte mod at hævne [[drab]]et på Erik Ejegods bror Bjørn. Senere deltog Hakon Jyde i sammensværgelsen mod sin svoger [[Knud Lavard]] sammen med [[Henrik Skadelår]]. Imidlertid ombestemte han sig, da han blev klar over, at de planlagde at dræbe Knud Lavard. Bundet af sin [[Ed (løfte)|ed]] kunne han ikke advare sin svoger; men efter Knuds drab i [[Haraldsted skov]] i [[1131]] slog Hakon Jyde sig sammen med [[Skjalm Hvide]]s sønner og [[Peder Bodilsen]] om at hævne drabet. <ref>[http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Myndigheder_og_politisk_styre/H%C3%B8vding/Hakon_Jyde Hakon Jyde | Gyldendal - Den Store Danske<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Med dette forsvinder Magnus den Godes [[æt]] ud af danmarkshistorien.
De fik datteren '''Sunniva Håkonsdatter''', Magnus den Godes datterdatter. Hun fik sønnen '''Håkon Sunnivasson''', Magnus' oldebarn, og denne Håkon omtales i dansk historie som enten '''Hakon Jyde''' eller '''Hakon Nordmand'''. Håkon blev gift med Ragnhild Eriksdatter, datter af [[Erik Ejegod]]. Ragnhild og Håkons søn [[Erik Lam]] blev også konge af Danmark.<ref>''Morkinskinna'': ''Harald Hårderådes saga'', s. 93</ref> [[Saxo]] hævder, at Hakon Jyde blev gift med kongedatteren i bytte mod at hævne [[drab]]et på Erik Ejegods bror Bjørn. Senere deltog Hakon Jyde i sammensværgelsen mod sin svoger [[Knud Lavard]] sammen med [[Henrik Skadelår]]. Imidlertid ombestemte han sig, da han blev klar over, at de planlagde at dræbe Knud Lavard. Bundet af sin [[Ed (løfte)|ed]] kunne han ikke advare sin svoger; men efter Knuds drab i [[Haraldsted skov]] i [[1131]] slog Hakon Jyde sig sammen med [[Skjalm Hvide]]s sønner og [[Peder Bodilsen]] om at hævne drabet.<ref>[http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Myndigheder_og_politisk_styre/H%C3%B8vding/Hakon_Jyde Hakon Jyde | Gyldendal - Den Store Danske<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Med dette forsvinder Magnus den Godes [[æt]] ud af danmarkshistorien.


== Noter ==
== Noter ==

Versionen fra 19. mar. 2019, 08:26

Magnus den Gode
Magnus den Gode og Hardeknud mødes
Konge af Norge
Regerede 12. november 1035
– 25. oktober 1047
Forgænger Svend Knutsson
Regent Magnus 1. den Gode
Efterfølger Harald 3. Hårderåde
Ægtefælle Ingen
Børn Ragnhild (frilledatter)
Fulde navn Magnus Olavsson
Hus Hårfagerslægten
Far Olav den Hellige
Mor Alvhild (frille)
Født Ca. 1024
Død 25. oktober 1047
Hvilested Trondheim Domkirke

Magnus den Gode (født 1024, død 25. oktober 1047[1]), også Magnus Olavsson, var konge af Norge fra 1035–1047 og af Danmark 1042–1047. Han var frillesøn af den norske konge Olav den Hellige og Alvhild, der var tjenestepige på kongsgården. I dåben fik han navnet Karlamagnus (= Karl den Store).[2]

Baggrund

Allerede som fireårig blev Magnus bragt ud af Norge, da hans far flygtede til Rusland i 1028. Der blev drengen boende i Novgorod. I 1035, efter Knud den Stores død, blev han hentet hjem fra Rusland af de trønderske høvdinge Einar Tambeskælver og Kalv Arnesson og kåret til konge af de norske høvdinge, der havde fået nok af det danske styre under dronning Alfiva og hendes søn Svend Alfivason, som hun havde fået som Knud den Stores frille.[3] Dronning Alfiva havde ifølge Snorre ytret tvivl om at det, der blev fremstillet som liget efter Olav den Hellige, uberørt af forrådnelse efter et år i jorden, faktisk kunne være liget efter den afdøde konge.[4]

Konge

Efter Hardeknuds død i 1042 kåredes han til dansk konge, selv om Svend Estridsen i hast var sejlet til Danmark for at gøre krav på tronen. Svend var søn af Estrid, Knud den Stores søster. Der var store uroligheder syd for den danske grænse, og i 1043 besejrede Magnus venderne i slaget på Lyrskov Hede, hvor omkring 15.000 vendere menes at have mistet livet. Det var vistnok den sejr, der sikrede ham tilnavnet "den Gode".

Hans stærke rival, Svend Estridsen, gav ikke op. Efter Magnus' tronbestigelse var der talrige konflikter mellem dem. De indgik et forlig, som gjorde Svend til jarl i Danmark. Magnus havde nok at gøre i Norge, hvor hans farbroder Harald Hårderåde gjorde krav på den norske trone. I 1046 måtte Magnus anerkende Harald Hårderåde som medkonge. I 1047 fordrev Svend Estridsen Magnus fra Danmark med hjælp fra kong Anund Jakob af Sverige. Svend kunne ikke samle den fornødne opbakning, og det endte med, at Svend måtte flygte til Skåne. Magnus døde den 25. oktober 1047 vistnok ved et styrt med hesten. På sit dødsleje bestemte han, at Svend skulle arve Danmark og Harald Norge. Hans lig førtes til Norge og begravedes i Nidarosdomen, hvor hans fader ligger.

Efterkommere

Mønt med Magnus I.

Magnus den Godes eneste barn var Ragnhild Magnusdatter, født uden for ægteskab, mor ukendt. Ragnhild omtales i Morkinskinna og i Heimskringla, og giftede sig med jarlen Håkon Ivarsson. Hendes farfars halvbror, Harald Hårderåde, var konge og fik dræbt både Einar Tambeskælver og hans søn, Eindride Einarsson.[5] Håkon var i familie med Eindride, og ønskede at hævne sin frænde, mens kong Harald i stedet ønskede at indgå et forlig. Håkon satte dog som en betingelse, at han blev gift med Ragnhild.[6] Kong Harald svarede, at til det måtte han få Ragnhilds samtykke. Ragnhild mente, Håkon ikke var hende værdig, og skal ifølge Snorre have sagt: "Tit kan jeg mærke, at kong Magnus, min far, er død og borte, hvis jeg nu skal gifte mig med en bonde, selv om du er en køn mand og ualmindelig dygtig i idræt. Hvis kong Magnus havde levet, ville han nok ikke have giftet mig væk til en mindre mand end en konge." [7] Håkon mente sig berettiget til en jarletitel, så han kunne blive en kongedatter værdig, men det sagde kong Harald nej til, fordi der allerede var en jarl i Norge, Orm Eilivsson. Håkon rejste så til Danmark. Da han vendte tilbage til Norge, var jarlen Orm død, og Harald gjorde så Håkon til jarl, og Ragnhild giftede sig med ham.[8]

De fik datteren Sunniva Håkonsdatter, Magnus den Godes datterdatter. Hun fik sønnen Håkon Sunnivasson, Magnus' oldebarn, og denne Håkon omtales i dansk historie som enten Hakon Jyde eller Hakon Nordmand. Håkon blev gift med Ragnhild Eriksdatter, datter af Erik Ejegod. Ragnhild og Håkons søn Erik Lam blev også konge af Danmark.[9] Saxo hævder, at Hakon Jyde blev gift med kongedatteren i bytte mod at hævne drabet på Erik Ejegods bror Bjørn. Senere deltog Hakon Jyde i sammensværgelsen mod sin svoger Knud Lavard sammen med Henrik Skadelår. Imidlertid ombestemte han sig, da han blev klar over, at de planlagde at dræbe Knud Lavard. Bundet af sin ed kunne han ikke advare sin svoger; men efter Knuds drab i Haraldsted skov i 1131 slog Hakon Jyde sig sammen med Skjalm Hvides sønner og Peder Bodilsen om at hævne drabet.[10] Med dette forsvinder Magnus den Godes æt ud af danmarkshistorien.

Noter

  1. ^ Magnus den Gode på gravsted.dk
  2. ^ Magnus 1 den gode – Store norske leksikon
  3. ^ Svein Alfivason – Norsk biografisk leksikon
  4. ^ – Byttet Olav den helliges lik - NRK Trøndelag - Lokale nyheter, TV og radio
  5. ^ Snorre: Harald Hårderådes saga, kap. 44
  6. ^ Snorre: Harald Hårderådes saga, kap. 45-46
  7. ^ Snorre: Harald Hårderådes saga, kap. 48
  8. ^ Snorre: Harald Hårderådes saga, kap. 48-50
  9. ^ Morkinskinna: Harald Hårderådes saga, s. 93
  10. ^ Hakon Jyde | Gyldendal - Den Store Danske

Eksterne henvisninger

Foregående: Kongerækken
0
Norges regenter 		Efterfølgende:
Knud 3. Hardeknud
(1035 – 1042)
Svend Knutsson
(1029 – 1035) 		Svend 2. Estridsen
(1047 – 1076)
Harald 3. Hårderåde
(1046 – 1066)
Magnus den Godes anetavle
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Bjørn Farmann (søn af Harald Hårfager, hvis mormor skulle være datter af Harald Klak)
 
 
 
 
 
 
 
Gudrød Bjørnsson
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Harald Grenske
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Olav den Hellige
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Åsta Gudbrandsdatter
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Magnus den Gode
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Alvhild
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Magnus_den_Gode&oldid=9870118"