Giovanni Carlo Tramontano af Matera: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
sprogret
 
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Matera0009.jpg|thumb|210 px|Grevskabet og byen Matera]]
[[Fil:Matera0009.jpg|thumb|210 px|Grevskabet og byen Matera]]
'''Hans Excellence Giovanni Carlo baron Tramontano af Sorrento og greve af Matera''' (født i [[1451]] som '''Hans Nåde Giovanni Carlo baron Tramontano af Sorrento''', død i [[1514]]) var en [[italien]]sk [[adel]]smand, som tilhører [[uradel]]s[[slægt (genealogi)|slægt]]en [[Tramontano]].
'''Hans Excellence Giovanni Carlo baron Tramontano af Sorrento og greve af Matera''' (født i [[1451]] som '''Hans Nåde Giovanni Carlo baron Tramontano af Sorrento''', død i [[1514]]) var en [[italien]]sk [[adel]]smand af [[uradel]]s[[slægt (genealogi)|slægt]]en [[Tramontano]].


[[Baron]]en af [[Sorrento]] blev ofte kaldt "Giancarlo" eller "Gian Carlo" – en sammentrækning af hans to [[fornavn]]e Giovanni Carlo.
[[Baron]]en af [[Sorrento]] blev ofte kaldt "Giancarlo" eller "Gian Carlo" – en sammentrækning af hans to [[fornavn]]e Giovanni Carlo.


== Greve af Matera ==
== Greve af Matera ==
Baron Giovanni Carlo Tramontano af Sorrento blev den [[1. oktober]] [[1497]] tildelt [[by]]en [[Matera]] i den syditalienske [[region]] [[Basilicata]] som sit [[grevskab]] af den daværende [[konge]] i [[Napoli]], [[Ferdinand den Katolske af Aragonien|Ferdinand II af]] [[Aragonien]].
Baron Giovanni Carlo Tramontano af Sorrento blev den [[1. oktober]] [[1497]] tildelt [[by]]en [[Matera]] i den syditalienske [[region]] [[Basilicata]] som sit [[grevskab]] af [[konge]]n i [[Napoli]], [[Ferdinand den Katolske af Aragonien|Ferdinand II af]] [[Aragonien]].


Giancarlo baron Tramontano fik [[titel (person)|titlen]] og [[prædikat (tiltale)|prædikatet]] ''Hans Excellence Greven af Matera'' og opførte den historisk kendte [[borg|middelalderborg]] ''Castello Tramontano'' ("Slot Tramontano").
Giancarlo baron Tramontano fik [[titel (person)|titlen]] og [[prædikat (tiltale)|prædikatet]] ''Hans Excellence Greven af Matera'' og opførte den kendte [[borg|middelalderborg]] ''Castello Tramontano'' ("Slot Tramontano").


== På visit i Napoli ==
== På visit i Napoli ==
[[Fil:FerdinandIIA.jpg|thumb|85 px|Ferdinand II af Aragonien]]
[[Fil:FerdinandIIA.jpg|thumb|85 px|Ferdinand II af Aragonien]]
Efter 9 år som hersker i Matera var [[Greve (rang)|greven]] i [[1506]] tæt på at miste sin magt. Kong Ferdinand II meddelte nemlig den [[19. oktober]] 1506, at han agtede at fratage flere af kongerigets grever og baroner deres grevskaber og [[baroni]]er for at give dem til en gruppe [[Spanien|spanske]] adelsmænd.
Efter ni år som hersker i Matera var [[Greve (rang)|greven]] i [[1506]] tæt på at miste sin magt. Kong Ferdinand II meddelte nemlig den [[19. oktober]] 1506, at han agtede at fratage flere af kongerigets grever og baroner deres grevskaber og [[baroni]]er for at give dem til [[Spanien|spanske]] adelsmænd.


I håb om ikke at få frataget sit grevskab drog Grev Giovanni Carlo med sin [[hustru]] Grevinde Elisabetta Restigliano til [[hof]]fet i Napoli, hvor grevinden – for at formilde kongen – overrakte [[Dronning (monark)|Dronning]] [[Germaine af Foix|Germaine]] en [[guld]][[halskæde]] med 25 kostbare [[perle]]r til en værdi af 700 dukater.
I håb om ikke at få frataget sit grevskab drog grev Giovanni Carlo med sin [[hustru]] grevinde Elisabetta Restigliano til [[hof]]fet i Napoli, hvor grevinden – for at formilde kongen – overrakte [[Dronning (monark)|Dronning]] [[Germaine af Foix|Germaine]] en [[guld]][[halskæde]] med 25 kostbare [[perle]]r til en værdi af 700 dukater.


Besøget resulterede i, at kongen gav Grev Gian Carlo Tramontano af Matera lov til at beholde sit grevskab.
Besøget resulterede i, at kongen gav Grev Gian Carlo Tramontano af Matera lov til at beholde sit grevskab.


== Folket gør oprør ==
== Folket gør oprør ==
Adelsstanden og [[Arbejderklasse|folket]] i Matera betragtede greven som en meget arrogant [[tyran]] og nådeløs hersker, især fordi han [[skat|beskattede]] sine undersåtter hårdt for selv at kunne leve i en overflod af [[rigdom]]. Desuden indførte Greven af Matera en lang række regler og [[lov (jura)|love]], der begrænsede folkets [[frihed]] i dagligdagen.
Adelsstanden og [[Arbejderklasse|folket]] i Matera greven som en meget arrogant [[tyran]] og nådeløs hersker, især fordi han [[skat|beskattede]] sine undersåtter hårdt for selv at kunne leve i [[rigdom]]. Desuden indførte han en lang række regler og [[lov (jura)|love]], der begrænsede folkets [[frihed]] i dagligdagen.


Den [[28. december]] [[1514]] meddelte Greven af Matera, at byens adelsstand og folket tilsammen skulle betale greven et engangsbeløb på 24.000 dukater, som skulle bruges til at dække en stor gæld, som greven skyldte.
Den [[28. december]] [[1514]] meddelte greven af Matera, at byens adelsstand og folket skulle betale greven et engangsbeløb på 24.000 dukater, som skulle bruges til at dække grevens store gæld.


Dette blev for meget for befolkningen. Den efterfølgende aften ([[29. december]] [[1514]]) var Grev Giancarlo og Grevinde Elisabetta taget til [[messe (gudstjeneste)|messe]] i byens [[Kirke (bygning)|kirke]]. Da Greven og Grevinden af Matera trådte ud af kirken, blev greven overfaldet af en gruppe oprørske mænd, der først afklædte ham og derpå tæskede den nøgne greve til [[død]]e for til sidst at efterlade ham midt på [[vej]]en i en [[blod]]pøl. Grevinden blev skånet og fik lov at flygte.
Det blev for meget for befolkningen. Næste aften ([[29. december]] [[1514]]) var Giancarlo og Elisabetta gået til [[messe (gudstjeneste)|messe]] i byens [[Kirke (bygning)|kirke]]. Da de trådte ud af kirken, blev greven overfaldet af oprørske mænd, der først afklædte ham og derpå tæskede den nøgne greve til [[død]]e for at efterlade ham midt på [[vej]]en i en [[blod]]pøl. Grevinden blev skånet og fik lov at flygte.


Efter [[drab]]et ringede [[kirkeklokke]]rne uafbrudt for at markere grevens død og folket festede i hele byen.
Efter [[drab]]et ringede [[kirkeklokke]]rne uafbrudt for at markere grevens død og hele byen festede.


Kongen i Napoli betragtede [[mord]]et på Grev Gian Carlo som et [[politik|politisk]] drab og som et forsøg på at ramme [[trone]]n, hvorfor han sendte en [[kommissær]] til Matera for at opklare [[forbrydelse]]n. Fire uskyldige mænd blev hængt, men de skyldige gerningsmænd blev aldrig fundet.
Kongen i Napoli [[mord]]et på grev Gian Carlo som [[politik|politisk]] og som et forsøg på at ramme [[trone]]n, hvorfor han sendte en [[kommissær]] til Matera for at opklare [[forbrydelse]]n. Fire uskyldige mænd blev hængt, men de skyldige blev aldrig fundet.


== Se også ==
== Se også ==

Nuværende version fra 20. mar. 2019, 23:56

Grevskabet og byen Matera

Hans Excellence Giovanni Carlo baron Tramontano af Sorrento og greve af Matera (født i 1451 som Hans Nåde Giovanni Carlo baron Tramontano af Sorrento, død i 1514) var en italiensk adelsmand af uradelsslægten Tramontano.

Baronen af Sorrento blev ofte kaldt "Giancarlo" eller "Gian Carlo" – en sammentrækning af hans to fornavne Giovanni Carlo.

Greve af Matera[redigér | rediger kildetekst]

Baron Giovanni Carlo Tramontano af Sorrento blev den 1. oktober 1497 tildelt byen Matera i den syditalienske region Basilicata som sit grevskab af kongen i Napoli, Ferdinand II af Aragonien.

Giancarlo baron Tramontano fik titlen og prædikatet Hans Excellence Greven af Matera og opførte den kendte middelalderborg Castello Tramontano ("Slot Tramontano").

På visit i Napoli[redigér | rediger kildetekst]

Ferdinand II af Aragonien

Efter ni år som hersker i Matera var greven i 1506 tæt på at miste sin magt. Kong Ferdinand II meddelte nemlig den 19. oktober 1506, at han agtede at fratage flere af kongerigets grever og baroner deres grevskaber og baronier for at give dem til spanske adelsmænd.

I håb om ikke at få frataget sit grevskab drog grev Giovanni Carlo med sin hustru grevinde Elisabetta Restigliano til hoffet i Napoli, hvor grevinden – for at formilde kongen – overrakte Dronning Germaine en guldhalskæde med 25 kostbare perler til en værdi af 700 dukater.

Besøget resulterede i, at kongen gav Grev Gian Carlo Tramontano af Matera lov til at beholde sit grevskab.

Folket gør oprør[redigér | rediger kildetekst]

Adelsstanden og folket i Matera så greven som en meget arrogant tyran og nådeløs hersker, især fordi han beskattede sine undersåtter hårdt for selv at kunne leve i rigdom. Desuden indførte han en lang række regler og love, der begrænsede folkets frihed i dagligdagen.

Den 28. december 1514 meddelte greven af Matera, at byens adelsstand og folket skulle betale greven et engangsbeløb på 24.000 dukater, som skulle bruges til at dække grevens store gæld.

Det blev for meget for befolkningen. Næste aften (29. december 1514) var Giancarlo og Elisabetta gået til messe i byens kirke. Da de trådte ud af kirken, blev greven overfaldet af oprørske mænd, der først afklædte ham og derpå tæskede den nøgne greve til døde for at efterlade ham midt på vejen i en blodpøl. Grevinden blev skånet og fik lov at flygte.

Efter drabet ringede kirkeklokkerne uafbrudt for at markere grevens død og hele byen festede.

Kongen i Napoli så mordet på grev Gian Carlo som politisk og som et forsøg på at ramme tronen, hvorfor han sendte en kommissær til Matera for at opklare forbrydelsen. Fire uskyldige mænd blev hængt, men de skyldige blev aldrig fundet.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]