Pattedyr: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m link til Cetartiodactyla
fra engelsk wiki
Linje 11: Linje 11:


'''Pattedyr''' ([[latin]]: ''Mammalia'') er en [[Klasse (biologi)|klasse]] af [[hvirveldyr]], der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: [[Mælkekirtel|mælkekirtler]] (yver eller patter) som deres unger får mælk fra, en [[neokortex]] (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler ([[hammer (knogle)|hammeren]], [[ambolt (knogle)|ambolten]] og [[stigbøjle (knogle)|stigbøjlen]]). Disse egenskaber afskiller dem fra [[krybdyr]] og [[fugle]] som de divergerede fra i slutningen af [[trias]] for 201–227 millioner år siden. Der findes omkring 5400 arter af pattedyr. De 3 største [[Orden (biologi)|ordner]] i klassen pattedyr er [[gnavere]], [[flagermus]] og [[spidsmus]]. De 3 næste er [[primater]] ([[menneske]]r og [[abe]]r), [[Cetartiodactyla]] ([[parrettåede hovdyr|klovdyr]] og [[hval]]er) og [[Rovdyr (orden)|Carnivora]] ([[kat]], [[hund]], [[sæl]], [[panda]] mv.).
'''Pattedyr''' ([[latin]]: ''Mammalia'') er en [[Klasse (biologi)|klasse]] af [[hvirveldyr]], der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: [[Mælkekirtel|mælkekirtler]] (yver eller patter) som deres unger får mælk fra, en [[neokortex]] (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler ([[hammer (knogle)|hammeren]], [[ambolt (knogle)|ambolten]] og [[stigbøjle (knogle)|stigbøjlen]]). Disse egenskaber afskiller dem fra [[krybdyr]] og [[fugle]] som de divergerede fra i slutningen af [[trias]] for 201–227 millioner år siden. Der findes omkring 5400 arter af pattedyr. De 3 største [[Orden (biologi)|ordner]] i klassen pattedyr er [[gnavere]], [[flagermus]] og [[spidsmus]]. De 3 næste er [[primater]] ([[menneske]]r og [[abe]]r), [[Cetartiodactyla]] ([[parrettåede hovdyr|klovdyr]] og [[hval]]er) og [[Rovdyr (orden)|Carnivora]] ([[kat]], [[hund]], [[sæl]], [[panda]] mv.).

Indenfor [[kladistik]] bliver patterdyr klassificeret som [[varmblodet|varmblodede]] [[amnioter]].


== Fællestræk ==
== Fællestræk ==

Versionen fra 22. mar. 2019, 21:59

Pattedyr
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Underrække Vertebrata (Hvirveldyr)
Overklasse Tetrapoda (Tetrapoder)
Klasse Mammalia
Hjælp til læsning af taksobokse

Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter) som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen). Disse egenskaber afskiller dem fra krybdyr og fugle som de divergerede fra i slutningen af trias for 201–227 millioner år siden. Der findes omkring 5400 arter af pattedyr. De 3 største ordner i klassen pattedyr er gnavere, flagermus og spidsmus. De 3 næste er primater (mennesker og aber), Cetartiodactyla (klovdyr og hvaler) og Carnivora (kat, hund, sæl, panda mv.).

Indenfor kladistik bliver patterdyr klassificeret som varmblodede amnioter.

Fællestræk

Særlig karakteristisk er mælkekirtlerne, der er omdannede svedkirtler. Disse kirtler producerer den mælk, som ernærer ungerne i deres første levetid. Desuden findes i øret tre øreknogler, der overfører vibrationerne fra trommehinden til det indre øre, og hver underkæbehalvdel består af en enkelt knogle.[1]

Hår

Karakteristisk for pattedyrene er hårene. De sidder enkeltvis i hårsække, der er dybe indposninger i huden. Hårene består af forhornede, døde overhudsceller.

Hos mange pattedyr skelner man mellem dækhår og uldhår. Dækhårene er kraftige, grove hår, der danner pelsens yderste lag, og uldhårene er tynde, bløde hår i bunden af pelsen. Dækhårene beskytter uldhårene og giver pelsen sin farve. Uldhårene virker varmeisolerende. Varbørsterne er lange, stive hår på dyrets snude. Deres hårsække er forsynet med særligt mange blodkar og nerver, så enhver berøring kan registreres. Lignende følehår findes ofte på andre dele af kroppen.

Med mellemrum afkastes hårene og de erstattes af nye. Denne fældning foregår hos nogle pattedyr jævnt over tid, men oftest sker den i en kortere periode, typisk en gang om året.[1]

Tænder

Antallet af tænder er som regel ret lille og karakteristisk for den enkelte art. De sidder i tandhuler og består af tandben, der på kronen er omgivet af emalje. Normalt har tænderne en afsluttet vækst, men f.eks. gnavernes fortænder er rodåbne, det vil sige at de mangler en egentlig rod og fortsætter væksten hele livet. Man skelner mellem fortænder, hjørnetænder og kindtænder. Som regel er fortænderne mejselformede, hjørnetænderne kegleformede og kindtænderne kan enten være forsynet med spidser, knuder eller emaljen kan danne dybe folder.[1]

Et tandskifte finder sted hos de fleste pattedyr. De unge dyr har tænder, der på et tidspunkt falder ud og erstattes af nye. Det første tandsæt, mælketænderne, består i hver kæbehalvdel højst af 3 fortænder, 1 hjørnetand og 4 kindtænder. Det blivende tandsæt kan have op til 7 kindtænder. De kindtænder, der erstatter mælketænderne, kaldes forkindtænder eller præmolarer, hvorimod bagkindtænderne, molarerne, ingen forgængere har haft i mælketandsættet.

Traditionel klassifikation

Pattedyrene opdeles traditionelt i tre store underklasser:

  • Kloakdyr (Prototheria), som lægger æg.
  • Pungdyr (Metatheria), som bærer deres uudviklede unge i en pung.
  • Placentale pattedyr (Eutheria), som føder fuldt udviklede unger.

Den største gruppe, de Placentale pattedyr, opdeles traditionelt i følgende ordener:

Systematik baseret på McKenna & Bell 1997

Et eksempel på en mere præcis opdeling, der dog foreslår nogle ændringer i forhold til den traditionelle inddeling, findes på: Systema Naturae 2000: Mammaliaformes, Mammalia og Systema Naturae 2000: Placentalia:

Mammaliaformes

Se også

Kilder og eksterne henvisninger

  1. ^ a b c Preben Bang (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 9, side 7-8. ISBN 87-423-0076-2.