Erik Ejegod: Forskelle mellem versioner
m Tilføjet datteren "Bodil" |
Tilføjet indlægget "Bodil Eriksdatter" |
||
| Linje 49: | Linje 49: | ||
Erik Ejegods vældige kirke indgik [[1175]] i [[Cistercienserordenen]]s første (og største) nonne[[kloster]] i Danmark. Efter [[reformationen]] blev bygningerne nedrevet og materialerne solgt til opførelsen af [[Frederiksborg Slot]] i [[Hillerød]]. Selv er kong Erik beæret med en massiv [[granit]]statue af sig på Slangerups rådhusplads.<ref>https://www.visitdenmark.no/no/danmark/kongestatue-af-erik-1-ejegod-gdk620407</ref> |
Erik Ejegods vældige kirke indgik [[1175]] i [[Cistercienserordenen]]s første (og største) nonne[[kloster]] i Danmark. Efter [[reformationen]] blev bygningerne nedrevet og materialerne solgt til opførelsen af [[Frederiksborg Slot]] i [[Hillerød]]. Selv er kong Erik beæret med en massiv [[granit]]statue af sig på Slangerups rådhusplads.<ref>https://www.visitdenmark.no/no/danmark/kongestatue-af-erik-1-ejegod-gdk620407</ref> |
||
<br /> |
|||
== Bodil Eriksdatter == |
|||
'''Bodil''' er formodentlig datter af Erik Ejegod og hans hustru [[Dronning Bodil|Bodil]] og dermed søster til [[Knud Lavard]] og halvsøster til [[Erik Emune]]. Meget tyder på, at hun har fået byen [[Næstved]] i arv af sin fader Erik Ejegod. Det kan forklare det særlige forhold, at en kvinde sidder i Næstved som byherre i [[1135]], medens kongen ejer torvet i samme by. |
|||
Af stiftelsesbrevet af 29. november 1135 fremgår det, at den sjællandske stormandsfrue Bodil og hendes sønner [[Peder Bodilsen|Peder]], Jørgen og Hemming skænker familiens kirke i Næstved ([[Sankt Peders Kirke (Næstved)|Sct. Peders kirke]]) med alt dens tilliggende (jord) til oprettelse af et [[Benediktinerordenen|benediktinerkloster]] for munke ved [[Næstved]]. [[Ærkebiskop Eskil|Biskop Eskil]] af Roskilde deltager i stiftelsen ved at give klostret sin andel af tiendeindtægterne af en række kirker i herredet. |
|||
Begivenhederne i 1135 skal ses i lyset af, at [[Erik Emune]] i 1134 havde vundet den blodige borgerkrig i Danmark mellem ham og hans farbror [[Niels af Danmark|kong Niels]], hvis søn [[Magnus den Stærke|Magnus]] i 1131 havde myrdet [[Knud Lavard]], [[Erik Emune|Erik Emunes]] halvbroder. Bodil og hendes sønner var på [[Erik Emune|Erik Emunes]] side og takkede Gud for hans sejr med deres klosterstiftelse ved Næstved. Kongen selv støttede samme år klostret i Ringsted med store gaver. |
|||
Næstveds kongelige forum eller torv nævnes i kong [[Erik Lam|Erik Lams]] gavebrev fra 1140, da [[Erik Emune]] er død. Her overdrager den nye konge klostret højhedsretten over byen, der nu betegnes som villa forensis eller torvekøbing, og torvet med de fleste af dets indtægter. <ref>https://www.sct.pederskirke.dk/om-kirken/kirkens-historie/?tx_indexedsearch%5Bsword%5D=Bodilsl%C3%A6gten+og+N%C3%A6stved&tx_indexedsearch%5Bsubmit_button%5D=S%C3%B8g&id=0</ref> |
|||
== Mindesmærker == |
== Mindesmærker == |
||
Versionen fra 24. mar. 2019, 19:05
| Erik Ejegod | |
|---|---|
 Erik Ejegods grav på Cypern | |
| Konge af Danmark | |
| Regerede | 1095 – 10. juli 1103 |
| Forgænger | Oluf 1. Hunger |
| Regent | Erik 1. Ejegod |
| Efterfølger | Niels |
| Ægtefælle | Dronning Bodil |
| Børn |
Med Bodil: Udenfor ægteskab:
|
| Fulde navn | Erik Svendsøn |
| Hus | Jellingdynastiet |
| Far | Svend Estridsen |
| Mor | Ukendt frille |
| Født |
Ca. 1055 Slangerup |
| Død |
10. juli 1103 Pafos, Cypern |
| Hvilested | Cypern |
| Religion | Kristen |
Erik Ejegod (ca. 1055 i Slangerup – 10. juli 1103 i Pafos på Cypern) var Danmarks konge 1095-1103. Han oprettede et ærkebispesæde i Lund og fik sin bror Knud den Hellige helgenkåret.
Regeringstid
Erik Ejegod var den fjerde af Svend Estridsens sønner, som blev konge i Danmark. Han blev valgt i 1095 efter broderen Oluf 1. Hungers død. Erik Ejegod var ved sin broder Knuds side, da denne blev dræbt i Odense. I begyndelsen af sin regeringstid var han ifølge et skjaldekvad engageret i at bekæmpe venderne i Nordtyskland.[2] Dette folkeslag var trængt af germanerne, der var i færd med at kolonisere den østlige del af Tyskland, og venderne slog sig derfor på plyndringer i den sydlige del af Danmark. Det lykkedes Erik at erobre vendernes vigtigste base, Rügen, og han indsatte sin søstersøn Henrik som vendernes fyrste.[3]
Erik Ejegod genoptog de tidligere kongers indsats for at løsrive den danske kirke fra ærkebispedømmet Hamborg-Bremen, og i 1103 lykkedes det ham med pavens velsignelse at oprette et selvstændigt dansk ærkebispesæde i Lund. Asser, som Oluf havde udnævnt til biskop i Lund, blev nu Nordens første ærkebiskop. Ved samme lejlighed udvirkede Erik at få sin bror Knud helgenkåret.[4]
Valfart
Erik besluttede i 1103 at drage på pilgrimsfærd til Jerusalem, som i 1099 under det første korstog var blevet tilbageerobret fra muslimernes besættelse. Erik rejste med sit store følge over Novgorod i Rusland og besøgte kejseren af det byzantinske rige i Konstantinopel (Miklagård) med sin garde af nordiske væringer.[kilde mangler] Han nåede dog aldrig til Jerusalem, men døde på Cypern – vistnok ved Pafos, hvor han blev begravet. Hans gravsted er ukendt.[5]
Hans dronning, Bodil, fortsatte rejsen til Det hellige Land, hvor hun skal være død på Oliebjerget af sygdom.[2] Erik Ejegod efterlod sig sønnerne Harald Kesja, Erik Emune og Knud Lavard. Førstnævnte havde styret riget under kongeparrets rejse til det hellige land, men han valgtes ikke som konge efter sin far. I stedet valgtes endnu en af Sven Estridsens sønner som konge, nemlig Eriks bror Niels.[2]
Kirken i Slangerup
Saxo hævder, at Erik befalede en vældig kirke - den blev en af Nordens største stenkirker - opført på sit fødested i Slangerup. Som en særlig hæder fik han flere relikvier - en splint af Herrens kors, samt Skt. Nikolajs ben sendt til Slangerup kirke, hvor alteret stod på det sted, hvor han hævdede at være kommet til verden. Saxos beretning samsvarede ikke med nogen kendt kirke; men i 1936 blev der foretaget en række mindre udgravninger i det ældste Slangerup, og her stødte arkæologerne på nordenden af en nedrevet stenkirke. I 1945 og 1973 blev vestpartiet og østpartiet af kirken undersøgt, og grundplanen kom for en dag. Der var tale om en treskibet kirke i frådsten, det foretrukne byggemateriale til kirker omkring 1100. Den var 51 m lang og godt 17 m bred og mindede om Roskilde Domkirke. Ifølge kilderne lå her en kongsgård, hvor Svend Estridsen holdt til, og som hans søn altså skal have udpeget som sit fødested.[6]
Erik Ejegods vældige kirke indgik 1175 i Cistercienserordenens første (og største) nonnekloster i Danmark. Efter reformationen blev bygningerne nedrevet og materialerne solgt til opførelsen af Frederiksborg Slot i Hillerød. Selv er kong Erik beæret med en massiv granitstatue af sig på Slangerups rådhusplads.[7]
Bodil Eriksdatter
Bodil er formodentlig datter af Erik Ejegod og hans hustru Bodil og dermed søster til Knud Lavard og halvsøster til Erik Emune. Meget tyder på, at hun har fået byen Næstved i arv af sin fader Erik Ejegod. Det kan forklare det særlige forhold, at en kvinde sidder i Næstved som byherre i 1135, medens kongen ejer torvet i samme by.
Af stiftelsesbrevet af 29. november 1135 fremgår det, at den sjællandske stormandsfrue Bodil og hendes sønner Peder, Jørgen og Hemming skænker familiens kirke i Næstved (Sct. Peders kirke) med alt dens tilliggende (jord) til oprettelse af et benediktinerkloster for munke ved Næstved. Biskop Eskil af Roskilde deltager i stiftelsen ved at give klostret sin andel af tiendeindtægterne af en række kirker i herredet.
Begivenhederne i 1135 skal ses i lyset af, at Erik Emune i 1134 havde vundet den blodige borgerkrig i Danmark mellem ham og hans farbror kong Niels, hvis søn Magnus i 1131 havde myrdet Knud Lavard, Erik Emunes halvbroder. Bodil og hendes sønner var på Erik Emunes side og takkede Gud for hans sejr med deres klosterstiftelse ved Næstved. Kongen selv støttede samme år klostret i Ringsted med store gaver.
Næstveds kongelige forum eller torv nævnes i kong Erik Lams gavebrev fra 1140, da Erik Emune er død. Her overdrager den nye konge klostret højhedsretten over byen, der nu betegnes som villa forensis eller torvekøbing, og torvet med de fleste af dets indtægter. [8]
Mindesmærker
I 1887 rejstes der en mindesten i Slangerup over Erik Ejegod og dronning Bodil (flyttet i 1922). I 1915 rejstes på Borgvold i Viborg en mindesten for Erik Ejegod. I 1995 blev der også rejst en granitstatue af kong Erik i fødebyen Slangerup.[9]
Samtidige kilder
Der er kun overleveret få skriftlige kilder om Erik Ejegod fra tiden kort efter hans død: Roskildekrøniken, som var stærkt kritisk i sin fremstilling af hans virke; og Saxo, som hyldede ham som den "ejegode" konge.[2]
| Foregående: | Kongerækken | Efterfølgende: |
| Oluf 1. Hunger (1086 – 1095) |
Niels (1104 – 1134) |
Noter
- ^ https://www.sct.pederskirke.dk/om-kirken/kirkens-historie/?tx_indexedsearch%5Bsword%5D=Bodilsl%C3%A6gten+og+N%C3%A6stved&tx_indexedsearch%5Bsubmit_button%5D=S%C3%B8g&id=0
- ^ a b c d Fenger (2002-2005)
- ^ http://lexopen.dk/biografi/er/Erik%201.%20Ejegod.html
- ^ Den katolske kirke — Den hellige Knut av Danmark (~1043-1086)
- ^ https://in.reuters.com/article/us-cyprus-denmark-king/denmark-and-cyprus-pay-tribute-to-12th-century-king-idINL2675268220080326
- ^ [1] Josephine Schnohr: "Erik Ejegods basilika titter atter frem i Slangerup", Kristeligt Dagblad, 7. januar 2009
- ^ https://www.visitdenmark.no/no/danmark/kongestatue-af-erik-1-ejegod-gdk620407
- ^ https://www.sct.pederskirke.dk/om-kirken/kirkens-historie/?tx_indexedsearch%5Bsword%5D=Bodilsl%C3%A6gten+og+N%C3%A6stved&tx_indexedsearch%5Bsubmit_button%5D=S%C3%B8g&id=0
- ^ http://kuf.dk/erik-ejegod/
Eksterne links
- Ole Fenger: Oluf Hunger (1086-95) og Erik Ejegod (1095-1103) i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 28. maj 2018 fra [2]
- heimskringla.no – Saxo Grammaticus : Erik Ejegod
- Min Verdenshistorie – Middelalderen 1087-1499 af Søren Sørensen
|