Radiobølger

Radiobølger er elektromagnetiske bølger i det frekvensområde, man normalt benytter til radiotransmissioner. Bølgerne spredes gennem luften på en bærebølge, fra radiosender til radiomodtager. Omsætningen mellem elektriske svingninger i antenneledningen til radiobølgerne i luften sker i antennen, der i princippet er to ledninger, hvortil der tilføres en vekselspænding.

Radiobølgens natur ligner lysets, og de har samme udbredelseshastighed i vakum, nemlig 299.792.458 m/s. Radiobølgen karakteriseres oftest ved dens frekvens der måles i Hertz (Hz), men den kan også karakteriseres ved dens bølgelængde.

De radiofrekvenser, som anvendes til radiobølger, er vist i tabellen nedenfor:

ITU frekvensinterval. Lav grænse ikke med. Høj grænse med.	ITU bølgelængdeinterval i vakuum. Høj grænse ikke med. Lav grænse med.	International engelsk ITU frekvensbenævnelse	International ITU frekvensforkortelse	ITU bånd	Danske frekvensbenævnelser	Danske bølgelængdebenævnelser i vakuum
3–30 kHz	100–10 km	Very low frequency	VLF	4		Myriameterbølger
30–300 kHz	10–1 km	Low frequency	LF	5	Lavfrekvens	Kilometerbølger Langbølger
300 kHz – 3 MHz	1 km – 100 m	Medium frequency	MF	6	Mellemfrekvens	Hectometerbølger Mellembølger
3–30 MHz	100–10 m	High frequency	HF	7	Højfrekvens	Decameterbølger Kortbølger
30–300 MHz	10–1 m	Very high frequency	VHF	8		Meterbølger Ultrakorte bølger
300 MHz – 3 GHz	1 m – 10 cm	Ultra high frequency	UHF	9		Decimeterbølger (mikrobølger)
3–30 GHz	10–1 cm	Super high frequency	SHF	10		Centimeterbølger (mikrobølger)
30–300 GHz	1 cm – 1 mm	Extremely high frequency	EHF	11		Millimeterbølger (mikrobølger)
300–3000 GHz	1 mm – 0,1 mm	Tremendously high frequency	THF (kilde ikke ITU)	12		Decimillimeterbølger T-bølger

Langbølger

Langbølgers frekvensinterval er 30-300 kHz og en bølgelængde på 1-10 km. De længste bølger bruges ved skibstelegrafi og radionavigation. Langbølger følger jordkrumningen, de opsuges stærkt over landområder, men passerer over vand uden væsntlige energitab. Langbølgeområdet er uafhængigt af kosmiske forstyrrelser og atmosfæriske forhold. Der kræves store sendereffekter og store antenneanlæg.

Mellembølger

Mellembølgers frekvens ligger fra 300-1000 kHz og har en bølgelængde på 100-1000 meter. De bruges under navigation og forbindelser med skibsfarten, samt offentlige radioudsendelser. Mellembølger opsuges over land på nogenlunde samme måde som langbølger. Imidlertid reflekteres mellembølger udmærket i ionosfæren, bedst dog om natten. Derved bliver forbindelser over lange afstande muliggjort.

Se også Mellembølgebåndet.

Udsendelse

Hvis man producerer en stor mængde vekselspænding, kan det frembringe vekselstrøm i ledningerne. Dette forekommer, selvom de to ledninger ikke er forbundet til et kredsløb eller med hinanden. Da de to ledninger ikke er sammensat, vil vekselstrømmen skabe et elektronfelt i de to ledninger, en positiv ladning i den ene ledning ledning, og en negativ ladning i den anden ledning. Ledningselektronerne løber frem og tilbage i ledningerne, og der vil da ske et skift mellem de to ledningers ladning, hvilket frembringer en elektronacceleration. De elektroner, der accelererer, udsender en energi i en form af elektromagnetisk stråling. De to ledninger danner så en antenne, som udsender radiobølger i den samme frekvens som vekselspændingen.

Polarisation

Uddybende artikel: Polarisering (transversal bølge)

Det kan vælges skal udsendes eller modtages med linear polarisering (fx vandret, lodret i forhold til jorden) eller cirkulær polarisering (venstre- eller højre-drejet).

Se også

• Radioamatør, Antennetyper