Københavns Universitet

Denne artikel handler om et universitet i København. For andre betydninger af "KU", se Ku.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Københavns Universitet
Københavns Universitets hovedbygning på Frue Plads i København.
Navn på latin	Universitas Hafniensis
Grundlagt	1479
Land	Danmark
Sted	København
Fakulteter	6 (2017)
Institutter	36
Studerende	38.615 fuldtids (2017)
Akademisk personale	4.597 (2017)
Administrativt personale	4.309 (2015), inkl. teknisk personale
Budget	8,4 mia. kr. (2017)
Adm. direktør/ Rektor	Henrik C. Wegener
Formand	Mads Krogsgaard Thomsen
Motto	Coelestem adspicit lucem
Motto på dansk	Den skuer det himmelske lys
Websted	www.ku.dk

Københavns Universitet (fork. KU, eng.: University of Copenhagen, forkortet UCPH) er det ældste universitet og forskningsinstitution i Danmark. Det blev oprettet i 1479 som et studium generale, og er den næstældste institution for højere uddannelse i Skandinavien efter Uppsala Universitet (1477). Universitetet havde i 2017 over 38.000 studerende fordelt på knap 22.000 bachelorstuderende og knap 17.000 masterstuderende samt godt 3.000 Ph.d.-studerende. Var knap 9.000 ansatte fordelt nogenlunde ligeligt mellem akademisk og administrativt personale. Universitetet har fire campusser i og omkring København, og hovedkvarrteret ligger i Indre By. De fleste kurser undervises på dansk, men mange kurser tilbydes også på engelsk og nogle få på tysk. Universitet har flere tusinde udenlandske studerende, hvoraf omkring halvdelen kommer fra Norden.

Københavns Universitet er medlem af International Alliance of Research Universities (IARU), sammen med bl.a. University of Cambridge, Yale University, The Australian National University og UC Berkeley, og League of European Research Universities (LERU). Academic Ranking of World Universities rangerede i 2016 universitet som det bedste i Skandinavien og det 30. bedste i verden, Times Higher Education World University Rankings' liste for 2016-2017 blev det placeret som det 120. bedste i verden og på QS World University Rankings blev det placeret som det 68. bedste i verden i 2016-2017. I oktober 2018 var der 39 personer med tilknytning til universitet som nuværende eller tidligere alumner, fakultetsansatte og forskere, der har modtaget en nobelpris, og én person havde modtaget Turing-prisen.

Historie

Hovedbygningen, Frue Plads.

Universitetet blev indviet 1. juni 1479 af kong Christian 1., efter denne i 1475 ved en pavelig bulle havde opnået tilladelse fra pave Sixtus 4. til oprettelsen. Efter tysk forbillede havde universitetet fire fakulteter: teologi, jura, medicin og filosofi.

Frem til reformationen i 1536 var Københavns Universitet en del af den romersk-katolske kirke, og derfor førte Roskildes biskop tilsyn med universtetet. I forbindelse med reformationen overtog statsmagten denne opgave. Indtil statsmagtens overtagelse havde universitetet et vidtgående selvstyre, som bl.a. medførte, at det ikke var underlagt det normale retsvæsen, men derimod havde egne love og domstole og eget ordens- og fængselsvæsen. Fængselscellerne kan stadig besøges i universitetets nuværende kælder ved særlige lejligheder.

Magister Peder Albertsen var universitetets første rektor, og han blev af kongen pålagt at finde et antal lærde, således at universitetets virke kunne påbegyndes. Fra indvielsen i 1479 frem til 2004 blev universitetet ledet af rektor og konsistorium. Ved årsskiftet 2004/2005 blev konsistorium nedlagt og erstattet af en bestyrelse og en ansat ledelse (rektor, prorektor, dekaner og institutledere).

Ledelse

Universitetsseglet på Regensen i Krystalgade

Uddybende artikel: Københavns Universitets rektorer

Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for forskning og udvikling i Novo Nordisk, er formand for bestyrelsen. Siden 1. marts 2017 har professor, ph.d. Henrik C. Wegener været rektor for universitetet.

Universitetets opgave

Københavns Universitet, Søndre Campus

I de første mange år af Københavns Universitets eksistens blev undervisning betragtet som den primære opgave, om end forskning også fandt sted. Efter der i 1788 blev vedtaget en ny universitetsfundats, begyndte der at komme mere fokus på forskning, og med den nye universitetslov i 2003, som stiller nye krav til samspillet med det øvrige samfund, udgør forskning, undervisning og formidling de tre søjler, universitetets virke er baseret på.

Studerende ved Københavns Universitet

Antallet af studerende ved Københavns Universitet er vokset voldsomt igennem tiden. I 1788 havde man omtrent 1.000 studerende og 20 faste undervisere, hvilket frem til 1900 voksede til omtrent 4.000 studerende og 60 undervisere. Den første kvindelige student begyndte i 1877. I dag har universitetet over 40.000 studerende og over 9.000 ansatte.

Studenterrådet ved Københavns Universitet

De studerende på Københavns Universitet har siden 1912 været politisk organiseret i en samlet organisation kaldet Studenterrådet (SR). SR har i historiens løb gennemgået en række ændringer og udfordringer. I starten af 1970'erne startede Moderate Studenter (MS) som en konkurrent til SR. I 1995 fusionerede SR og MS, blev til Forenede Studenterråd og blev i 2005 igen omdøbt til Studenterrådet.

Studenterrådet blev i 1912 oprettet ved kongelig forordning, blev for alvor politisk engagerede i 1930'erne, var med til at starte Studenterrådet på Aarhus Universitet og Danske Studerendes Fællesråd i 1930'erne, var aktiv i modstandskampen under 2. verdenskrig, var med til at igangsætte og gennemføre ungdomsoprøret i 1960'erne og 1970'erne. Mange politikere og erhvervsfolk har deres rødder i Studenterrådet, enten ved Københavns Universitet eller ved et af de andre universiteter.

Fakulteter

Københavns Universitet havde i 2019 seks fakulteter:

• Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
• Det Humanistiske Fakultet
• Det Juridiske Fakultet
• Det Naturvidenskabelige Fakultet
• Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
• Det Teologiske Fakultet

Fakulteternes historie

Det ældste lektionskatalog for Københavns Universitet for 1537.

Ved oprettelsen i 1479 var der som nævnt fire fakulteter: Teologi, Jura, Medicin og Filosofi. I 1675 blev der indført embedseksaminer i teologi, i 1736 i jura, og ved det ny fundats i 1788, blev det indført for alle fakulteter. I 1842 blev universitetes medicinske fakultet slået sammen med Kirurgisk Akademi, og blev til Det Lægevidenskabelige Fakultet. Seks år senere, i 1848, reorganiseredes Det Juridiske Fakultet og blev til Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet, og blot to år senere, i 1850 udskiltes Det Matematisk-Naturvidenskabelige Fakultet af Det Filosofiske Fakultet.

I 1970 blev Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, og Det Filosofiske Fakultet blev Det Humanistiske Fakultet. Københavns Tandlægehøjskole og Det Lægevidenskabelige Fakultet integreredes i 1992 til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. I 1994 genopstod Det Juridiske Fakultet, da dette udskiltes fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Med virkning fra 1. januar 2007 fusionerede Københavns Universitet med Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Farmaceutiske Universitet, som blev universitetets 7. og 8. fakultet. Universitetet havde dermed flere end 5.500 forskere tilknyttet.

1. januar 2012 fusionerede det Det Farmaceutiske Fakultet samt den veterinære del af Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Samtidig fusionerede den jordbrugs- og fødevarevidenskabelige del af Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer med Det Naturvidenskabelige Fakultet og blev til Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA, fusionerede 1. april 2013 med Københavns Universitet og blev et institut på Det Humanistiske Fakultet.

Forhallen i hovedbygningen på Frue Plads.

Nuværende fakulteter

• Det Humanistiske Fakultet
• Det Juridiske Fakultet
• Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
• Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
• Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
• Det Teologiske Fakultet

Inspirationen fra antikken i hovedbygningens forhal

Forhallen i hovedbygningen på Frue Plads er inspireret af antikken. Det ses blandt andet ved forhallens bagvæg hvor der er flere motiver, der omhandler historien om Prometheus, som skabte mennesket, gav os ilden, blev straffet og til sidst blev befriet.

Derudover er Athenes fødsel afbildet, og dermed videnskabens fødsel. Endelig er Poseidon og Athenes kamp om Attika afbildet på højre væg i forhallen.

Forhallen er udsmykket med korintiske pilastre, dvs. søjler, som er indbygget i væggen, hvorpå der er mytologiske væsener og forskellige dyr og motiver.

De to figurer i forhallen af Athene og Apollon er tydeligt en inspiration fra antikken. Disse repræsenterer henholdsvis videnskaben, Athene, og kunstskab, Apollon. Symbolikken i Athene og Apollons placering ved universitets forhal, ses også i det kendte billede ”Skolen i Athen”, hvor Apollon og Athene også står placeret til henholdsvis højre og venstre.

Københavns Universitet gav folket noget at se op til i form af demokratiet, som fandtes i antikken, og forhallen, inspireret af antikken, er udsmykket med græske guder. Disse symboler fra antikken er tegn på den frie ånd, som var blandt folket.

Internationale universitetsalliancer

• Københavns Universitet er medlem af IARU-alliancen sammen med 10 øvrige universiteter: Australian National University, ETH Zürich, National University of Singapore (NUS), Peking University, University of California; Berkeley, University of Cambridge, University of Johannesburg, University of Oxford, The University of Tokyo og Yale University.
• Københavns Universitet blev med virkning fra 1. januar 2017 medlem af League of European Research Universities (LERU), der dermed består af 23 af Europas førende forskningsuniversiteter.

Berømte personer tilknyttet universitetet

Tycho Brahe

Forskere og undervisere

• Thomas Fincke (1561-1656) – matematiker, der indførte begreberne tangens og sekans
• Johannes Fibiger (1867-1928) – patolog, modtager af Nobelprisen i medicin (1926)
• Ben Roy Mottelson (1926-) – modtager af Nobelprisen i fysik (1975) for forskning inden for atomkerner
• Ole Due (1931-2005) – dommer og præsident for EF-domstolen

Alumner

Kierkegaard

Niels Bohr

Mange af alumnerne har efter deres uddannelse også været beskæftiget som forskere på universitetet.

• Tycho Brahe (1546-1601) – astronom, beskrev som den første en supernova
• Ole Worm (1588-1655) – læge
• Thomas Bartholin (1616-1680) – anatom, matematiker og teolog, opdagede lymfesystemet
• Ole Rømer (1644-1710) – astronom, den første til at påvise lysets hastigheds endelighed
• Hans Christian Ørsted (1777-1851) – fysiker og kemiker, opdager af elektromagnetisme
• Søren Kierkegaard (1813-1855) – teolog, filosof og forfatter
• Vilhelm Thomsen (1842-1927) – lingvist, turkolog, afkodede Orochonskriften
• Harald Høffding (1843-1931) – filosof
• Otto Jespersen (1860-1943) – filolog, fonetiker
• Niels Ryberg Finsen (1860-1904) – læge, modtager af Nobelprisen i medicin (1903) for bidrag til viden om helbredelse af sygdomme ved lysterapi
• Ludvig Holberg (1684-1754) – dramatiker
• Søren Peder Lauritz Sørensen (1868-1939) – biokemiker, fysiokemiker indførte pH-skalaen
• August Krogh (1874-1949) – fysiolog, modtager af Nobelprisen i medicin (1943) for beskrivelsen af reguleringen af kapillærer i skeletmuskulatur
• Inge Lehmann (1888-1993) – seismolog og statsgeodæt
• Niels Bohr (1885-1962) – fysiker, modtager af Nobelprisen i fysik (1922) for sin atommodel, bidragyder til udviklingen af kvantemekanik
• Henrik Dam (1895-1976) – biokemiker, fysiolog, modtager af Nobelprisen i medicin (1943) for opdagelsen af vitamin K
• Niels Kaj Jerne (1911-1994) – immunolog, modtager af Nobelprisen i medicin (1984) for beskrivelsen af produktion af monoklonale antistoffer, der bl.a. bruges i cancerbehandling
• Jens Christian Skou (1918-2018) – læge, modtager af Nobelprisen i medicin (1997) for opdagelsen af natrium-kalium-pumpen.
• Aage Niels Bohr (1922-2009) – fysiker, modtager af Nobelprisen i fysik (1975)
• Peter Naur (1928-2016) – astronom og datalog, modtager af Turing-prisen (2005)

KU-alumner, som senere er blevet statsminister (siden 1940)

• Vilhelm Buhl, cand.jur. 1908, (statsminister maj-november 1942 og maj-november 1945)
• Viggo Kampmann, cand.polit. 1934, (statsminister 1960-1962)
• Jens Otto Krag, cand.polit. 1940 (statsminister 1962-1968 og 1971-1972)
• Poul Hartling, cand.theol. 1939 (statsminister 1973-1975)
• Poul Schlüter, cand.jur. 1957 (statsminister 1982-1993)
• Poul Nyrup Rasmussen, cand.polit. 1971 (statsminister 1993-2001)
• Helle Thorning-Schmidt, cand.scient.pol. 1994, (statsminister 2011-2015)
• Lars Løkke Rasmussen, cand.jur. 1992, (statsminister 2009-2011 og igen 2015-)

Se også

• Københavns Universitets Symfoniorkester
• Studenterhus
• Universitet
• Uddannelsesinstitution
• Et Andet Universitet

Litteratur

• Svend Ellehøj & Leif Grane (red.), Københavns Universitet 1479-1979, 14 bind (15 bøger, idet bind 6 er opdelt i to), G.E.C. Gads Forlag, 1979-2005. Storværk der gennemgår universitetets, studenternes og alle fakulteternes historie. Udgivelsen blev iværksat i anledning af universitetets 500-årsjubilæum i 1979, og blev fuldendt i 2005.

Eksterne henvisninger

• Københavns Universitets hjemmeside
• Københavns Universitets historie
• Statuer ved Frue Plads
• Liste over rektorer på Københavns Universitet