Forskel mellem versioner af "Københavns Universitet"

Spring til navigation Spring til søgning
2.292 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
Udvider lidt mere fra en:wiki
m (Linkfisk)
(Udvider lidt mere fra en:wiki)
[[Fil:KU frue plads.jpg|thumb|Hovedbygningen, [[Frue Plads]].]]
 
Universitetet blev indviet [[1. juni]] 1479 af [[kong Christian 1.]], efter denne i [[1475]] ved en pavelig bulle havde opnået tilladelse fra [[pave Sixtus 4.]] til oprettelsen. Efter tysk forbillede havde universitetet fire [[Fakultet (universitet)|fakulteter]]: [[teologi]], [[Retsvidenskab|jura]], [[Lægevidenskab|medicin]] og [[filosofi]]. [[Magister]] [[Peder Albertsen]] var universitetets første [[rektor]], og han blev af kongen pålagt at finde et antal lærde, således at universitetets virke kunne påbegyndes.
 
Universitet blev lukket af kirken i 1531 for at stoppe spredningen af [[protestantisme]]n. Frem til [[Reformationen i Danmark|reformationen]] i [[1536]] var Københavns Universitet en del af [[den romersk-katolske kirke]], og derfor førte [[Roskilde]]s [[biskop]] tilsyn med universtetet. I 1537 blev universitetet genetableret af [[Christian 3.]], og omdannede den til et [[Evangelikalisme|evangelsk]]-[[Lutheranisme|luthersk]] [[teologisk seminarium]]. I forbindelse med reformationen overtog [[statsmagten]] driften af universitetet. Indtil statsmagtens overtagelse havde universitetet et vidtgående [[selvstyre]], som bl.a. medførte, at det ikke var underlagt det normale [[retsvæsen]], men derimod havde egne [[Lov (jura)|love]] og [[domstol]]e og eget [[ordensvæsen|ordens-]] og [[fængselsvæsen]].
Mellem 1675 og 1788 introducerede man eksaminationer som afslutning på uddannelsen. Eksamen i [[teologi]] kom til i 1675, og [[jura]] i 1736. I 1788 krævede alle fakulteter en endelige eksamination før man kunne få sin titel.
 
I 1807 bombede den [[Royal Navy|britiske flåde]] byen under [[Københavns bombardement]], hvorved størstedelen af universitetets bygninger blev ødelagt.<ref>{{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=m4NRAAAAYAAJ&lpg=PA386&ots=M8rsl1WtfB&dq=In%201807,%20the%20British%20fleet%20bombarded%20Copenhagen%20during%20the%20Bombardment%20of%20Copenhagen,%20destroying%20most%20of%20the%20university's%20buildings&pg=PA386#v=onepage&q=In%201807,%20the%20British%20fleet%20bombarded%20Copenhagen%20during%20the%20Bombardment%20of%20Copenhagen,%20destroying%20most%20of%20the%20university's%20buildings&f=false|title=The new international encyclopaedia|last=Gilman|first=Daniel Coit|last2=Peck|first2=Harry Thurston|last3=Colby|first3=Frank Moore|date=1905|publisher=Dodd, Mead|language=en}}</ref> I 1836 blev den nye hovedbygning indviet, og opførslen af andre bygninger til universitetet fortsatte op igennem hele århundredet. [[Københavns Universitets Biblioteksservice|Universitetets Bibliotek]] (ny en del af [[Det Kongelige Bibliotek]]), [[Zoologisk Museum]], [[Geologisk Museum]] og [[Botanisk Have (København)|Botanisk Have]] med [[drivhus]], blev alle opført i denne periode.
[[Magister]] [[Peder Albertsen]] var universitetets første [[rektor]], og han blev af kongen pålagt at finde et antal lærde, således at universitetets virke kunne påbegyndes. Fra indvielsen i 1479 frem til [[2004]] blev universitetet ledet af [[rektor]] og [[Konsistorium (universitet)|konsistorium]]. Ved årsskiftet [[2004]]/[[2005]] blev konsistorium nedlagt og erstattet af en [[bestyrelse]] og en ansat ledelse (rektor, prorektor, dekaner og institutledere).
 
[[File:Københavnsuniversitetsbibliotekfiolstræde.jpg|thumb|left|Interiøret på de gamle universitetsbibliotek i [[Fiolstræde]] omkring 1920.]]
 
Mellem 1842 og 1850 blev fakulteterne på universitetet rekonstrueret. I 1842 blev fakultetet for medicin og fakultetet for kirurgi lagt sammen og blev til [[Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Københavns Universitet)|Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet]], og i 1848 blev Fakultetet for Jura omorganiseret og blev til [[Det Juridiske Fakultet (Københavns Universitet)|Fakultetet for Jura og Samfundsvidenskab]]. I 1850 blev fakultetet for [[matematik]] og [[naturvidenskab]] skilt ud fra fakultetet for [[filosofi]]. I 1845 og 1860 var København vært for [[nordiske studentermøde]] sammen med [[Lund Universitet]].
 
Den første kvindlige studerende blev indskrevet i 1877. Universitetet undergik en voldsom vækst mellem 1960 og 1980. Antallet af studerende steg fra omkring 6.000 i 1960 til omkring 26.000 i 1980, og antallet af ansatte voksede tilsvarende. De bygninger, der blev opført i denne periode, inkluderer det nye Zoologisk Musum, [H.C. Ørsted Instituttet]], [[August Krogh Instituttet]] og [[Panum Instituttet]].
 
[[Magister]] [[Peder Albertsen]] var universitetets første [[rektor]], og han blev af kongen pålagt at finde et antal lærde, således at universitetets virke kunne påbegyndes. Fra indvielsen i 1479 frem til [[2004]] blev universitetet ledet af [[rektor]] og [[Konsistorium (universitet)|konsistorium]]. Ved årsskiftet [[2004]]/[[2005]] blev konsistorium nedlagt og erstattet af en [[bestyrelse]] og en ansat ledelse (rektor, prorektor, dekaner og institutledere).
 
== Ledelse ==
[[Fil:Sigillum universitatis hafniensis a Christiano 3 rege instauratae 1537 Krystalgade Copenhagen Denmark.jpg|thumb|Universitetsseglet på Regensen i Krystalgade]]
{{uddybende|Københavns Universitets rektorer}}
[[Mads Krogsgaard Thomsen]], koncerndirektør for forskning og udvikling i [[Novo Nordisk]], er formand for bestyrelsen. Siden 1. marts 2017 har professor, ph.d. [[Henrik Caspar Wegener|Henrik C. Wegener]] været rektor for universitetet.
 
== Segl ==
[[Fil:Sigillum universitatis hafniensis a Christiano 3 rege instauratae 1537 Krystalgade Copenhagen Denmark.jpg|thumb|Universitetsseglet på [[Regensen]] i [[Krystalgade]].]]
[[File:Old seals of Uni Cph.jpg|left|thumb|Ejlet fra 1531 (tv.) og seglet fra 1537 (th.)]]
 
Universitetets ældste [[Segl (mærke)|segl]] stammer fra et brev fra 1531 og viser [[Sankt Peter]] med en nøgle og en bog. I en cirkel omkring ham står der:
78.503

redigeringer

Navigationsmenu