Søvnapnø: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Medic, fjerner ændringer fra 86.52.5.197 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
m →‎Behandling af søvnapnø: typo famlier -> familier
Linje 45: Linje 45:


Sygdommen skyldes 2 genetiske arvelige faktorer, der forekommer hos 2% af alle kvinder og 4% af alle mænd.
Sygdommen skyldes 2 genetiske arvelige faktorer, der forekommer hos 2% af alle kvinder og 4% af alle mænd.
Disse gener optræder ofte i flere tilfælde i nogle famlier og de disponerer for udvikling af tilstanden, der typisk får en livstruende karakter omkring 40-50 årsalderen, uanset om patienten er overvægtig eller ej.
Disse gener optræder ofte i flere tilfælde i nogle familier og de disponerer for udvikling af tilstanden, der typisk får en livstruende karakter omkring 40-50 årsalderen, uanset om patienten er overvægtig eller ej.
Hos patienter der er ekstremt overvægtige kan selve kropsvægten undertiden være årsag til sygdommen, og her kan der i enkelte tilfælde ske en bedring i tilstanden, hvis der kan opnås en vægtreduktion.
Hos patienter der er ekstremt overvægtige kan selve kropsvægten undertiden være årsag til sygdommen, og her kan der i enkelte tilfælde ske en bedring i tilstanden, hvis der kan opnås en vægtreduktion.



Versionen fra 2. maj 2019, 23:59

Søvnapnø
Klassifikation
Information
Navn Søvnapnø
Medicinsk fagområde oto-rhino-laryngologi,
lungemedicin Rediger på Wikidata
SKS DG47.3 Rediger på Wikidata
ICD-10 G47.3 Rediger på Wikidata
ICD-9 327.23,
780.57 Rediger på Wikidata
MedlinePlus 000811,
003997 Rediger på Wikidata
ICD-9-CM 780.57 Rediger på Wikidata
MeSH D012891 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Søvnapnø (græsk: apnø = ingen vind) er en lidelse, der specielt viser sig som påvirkning af vejrtrækningen under søvn. Vejrtrækningen standser simpelthen i korte sekvenser på fra 10 og op til 60 sekunder. Disse pauser i vejrtrækningen bevirker, at der ikke kommer tilstrækkeligt ilt til hjernen og man vågner derfor kortvarigt.

Personer med søvnapnø snorker ofte kraftigt og ligger uroligt under nattesøvnen. Imellem de harmløse snorkelyde forekommer der hyppige blokeringer i vejrtrækningen, der skyldes, at den bløde gane og evt. også tungen falder tilbage i svælget og lukker for lufttilførslen. Når vejrtrækningen genoptages forekommer en kort – overvejende ubevidst – opvågnen. Selvom personen normalt ikke selv registrerer disse korte opvågningssekvenser bevirker de, at personen ikke kan opnå en længerevarende dyb søvnperiode, og derfor får ødelagt et normalt søvnmønster. Efter en nat med søvnapnø kan man vågne med tør mund pga. der ikke har været ilt, og med klæbende læber.

Sygdommen rammer dobbelt så mange mænd som kvinder, og konsekvenserne ved ubehandlet sygdom kan være depression, træthed, dårlig hukommelse, trafik- og arbejdsulykker, koncentrationsbesvær, nedsat arbejdsevne, nedsat libido hos kvinder og erektil dysfunktion hos mænd, samt forhøjet blodtryk, slagtilfælde og blodpropper. Nylige undersøgelser har påvist at ca. 60 % af alle patienter der indlægges med blodprop i hjernen, også lider af en forudgående men desværre overset og dermed ubehandlet søvnapnø.

Behandling af søvnapnø

Den eneste behandling af søvnapnø, der med sikkerhed virker, er C-PAP (Continuous Positive Airway Pressure), der virker ved at give personen et supplerende konstant positivt luftvejstryk. Dette gøres mekanisk gennem natlig anvendelse af en tætsluttende ansigtsmaske, der via en luftslange er koblet til en lille luftblæser. Herved blæses luft ned i svælget, hvor der opstår et lille overtryk, som holder luftvejene åbne. Åndedrættet og iltforsyningen bliver normaliseret og uforstyrret søvn kan opretholdes, og snorkelyde og vejrtrækningspauser ophører. Behandlingen gennemføres hver nat, hvorefter trætheden om dagen forsvinder og energien vender tilbage.

Prognosen for overlevelse med CPAP-behandling er høj, og der er ofte mulighed for fuld restitution, hvis sygdommen blot opdages og tages alvorligt i tide.

Hvis patienten derimod er kommet for sent i C-PAP-behandling, kan iltmangelen (hypoksi) have påført hjernen en større eller mindre permanent skade, der medfører en kronisk tilstand med svigtende indlæringsevne og forringet koncentrationsevne og korttidshukommelse. Symptombilledet ligner til forveksling det man ser hos helt andre patientgrupper, der har pådraget sig en senhjerneskade fordi hjernen i nogle minutter, af en eller anden årsag ikke har fået tilstrækkelig ilt. Det der er specielt ved hjerneskade og søvnapnø, er at der ikke er nogen særlig bevågenhed blandt danske læger omkring problemstillingen, og mange patienter går således rundt med en mindre hjerneskade, uden at vide at det er Søvnapnøen, der er den bagvedliggende årsag.

Sygdommen skyldes 2 genetiske arvelige faktorer, der forekommer hos 2% af alle kvinder og 4% af alle mænd. Disse gener optræder ofte i flere tilfælde i nogle familier og de disponerer for udvikling af tilstanden, der typisk får en livstruende karakter omkring 40-50 årsalderen, uanset om patienten er overvægtig eller ej. Hos patienter der er ekstremt overvægtige kan selve kropsvægten undertiden være årsag til sygdommen, og her kan der i enkelte tilfælde ske en bedring i tilstanden, hvis der kan opnås en vægtreduktion.

Mennesker med uopdaget søvnapnø bliver over tid resourcemæssigt svækkede af sygdommens hærgen, og derved bliver familiens indsats for at sikre diagnose og behandling ofte den afgørende faktor, der redder livet på den oftest intetanende søvnapnøpatient. Tab af arbejdsevnen og evnen til at indse at man er alvorligt syg, har den ramte ikke længere overskud til at overskue, og dermed begrænset mulighed for at agere på. Han eller hun oplever blot et uforklarligt stigende kaos i såvel familie- som i arbejdslivet, uden synlig fælles årsag. CPAP-Behandlingen er livsvarig, og kan ikke erstattes af nogen typer medicin og spontan helbredelse hos normalvægtige er ukendt.

Ekstern kilde/henvisning


SygdomSpire
Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.