Øresundstog: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
mNo edit summary
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
No edit summary
Linje 11: Linje 11:
| årbygget = 1999–2012
| årbygget = 1999–2012
| antalbygget = | antalconstruction= 111 ''(pr. 30. marts 2012)''<ref>[http://jernbanen.dk/lyntog.php?typenr=7 Jernbanen.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
| antalbygget = | antalconstruction= 111 ''(pr. 30. marts 2012)''<ref>[http://jernbanen.dk/lyntog.php?typenr=7 Jernbanen.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
| antaldrift = 111<ref name="Öresundståg">[http://www.oresundstag.se/sv/Om-oss/Oresundstagen/ Øresundståg | Öresundståg AB] Hentet den 1. maj 2013</ref> <small>''(april 2012),'' heraf <br/> 75 (Skånetrafiken) <br/> 34 (DSB) <br/> 2 (SJ)
| antaldrift = 111<ref name="Öresundståg">[http://www.oresundstag.se/sv/Om-oss/Oresundstagen/ Øresundståg | Öresundståg AB] Hentet den 1. maj 2013</ref> <small>''(april 2012),'' heraf <br/> 77 (Länstrafikkerne i Sverige) <br/> 34 (DSB)
| formation = 3 vogne (ET-FT-ET)
| formation = 3 vogne (ET-FT-ET)
| litrering = ET/X31K 4301-4411
| litrering = ET/X31K 4301-4411
| kapacitet = 237 sæder
| kapacitet = 237 sæder
| operatør = [[DSB]], [[DSB Øresund]] <br/> [[SJ]], [[Västtrafik]] og [[Veolia]]
| operatør = [[DSB]], [[Västtrafik]], [[Länstrafiken Kronoberg]], [[Hallandstrafiken]], [[Blekingetrafiken]], [[Kalmar Länstrafik]] og [[Transdev]]
| remiser = [[Helgoland]] ved [[Svanemøllen Station]]
| remiser = [[Helgoland]] ved [[Svanemøllen Station]]
| baner = [[Helsingør Station|Helsingør]]–[[Københavns Hovedbanegård|København]]–[[Københavns Lufthavn, Kastrup Station|CPH Lufthavn]]–[[Malmö]], <br/> [[Malmö]]–[[Göteborg]], <br/> [[Malmö]]–[[Kalmar]] og <br/>[[Malmö]]–[[Karlskrona]]
| baner = [[Helsingør Station|Helsingør]]–[[Københavns Hovedbanegård|København]]–[[Københavns Lufthavn, Kastrup Station|CPH Lufthavn]]–[[Malmö]], <br/> [[Malmö]]–[[Göteborg]], <br/> [[Malmö]]–[[Kalmar]] og <br/>[[Malmö]]–[[Karlskrona]]
| karrosseri = [[Rustfrit stål]]<ref>[http://www.oresundstag.se/sv/Om-oss/Oresundstagen/Fakta--Siffror/ Fakta & siffror om Öresundstågen | Öresundståg AB] Hentet den 1. maj 2013</ref>
| toglængde = 78,90 m
| toglængde = 78,90 m
| vognlængde = 26,30 m (mellemvogn)<br />26,30 m (styrevogne)
| vognlængde = 26,30 m (mellemvogn)<br />26,30 m (styrevogne)

Versionen fra 10. maj 2019, 12:10

Øresundstog
Øresundstogsæt i Malmö, 2006
Interiør i en svensk litra X31 i Göteborg
I drift 2000–
Producent Bombardier,
tidl. Adtranz
Bygget i Västerås, Kalmar og Henningsdorf
Erstattede På Kystbanen: lokomotivtrukne tog og tildels IR4
Bygget 1999–2012
Antal i drift 111[1] (april 2012), heraf
77 (Länstrafikkerne i Sverige)
34 (DSB)
Formation 3 vogne (ET-FT-ET)
Litrering ET/X31K 4301-4411
Kapacitet 237 sæder
Operatør DSB, Västtrafik, Länstrafiken Kronoberg, Hallandstrafiken, Blekingetrafiken, Kalmar Länstrafik og Transdev
Bane(r) betjent Helsingør–København–CPH Lufthavn–Malmö,
Malmö–Göteborg,
Malmö–Kalmar og
Malmö–Karlskrona
Specifikationer
Toglængde 78,90 m
Vognlængde 26,30 m (mellemvogn)
26,30 m (styrevogne)
Bredde 2,97 m
Højde 3,80 m
Gulvhøjde 1,02 m (styrevogne)
0,60 m (mellemvogn)
Perronhøjde 0,55 m
Indgang Trin (styrevogne)
Niveau (mellemvogn)
Døre 4
Maks. hastighed 180 km/t
Vægt 153 t
Acceleration 0,87 m/s2
Traktionssystem 8 asynkrone AC banemotorer
Effekt 8 × 265 kW
Transmission Elektrisk
Opvarmning Klimaanlæg
Bremsesystem(er) Trykluftbremse, dynamisk bremse og magnetskinnebremse
Sikkerhedssystem(er) Dansk og svensk ATC
Koblingssystem Scharfenberg
Sporvidde 1435 mm

Øresundstog, litreret ET i Danmark og X31K & X32K i Sverige og benævnt Contessa af producenten, er et elektrisk togsæt i Flexliner-familien med en maksimal hastighed på 180 km/t.[2]

Øresundstogene blev taget i brug den 2. juli 2000, da Øresundsforbindelsen åbnede og Øresundstrafikken påbegyndtes. Togsættene anvendes primært på Kystbanen fra Helsingør til Københavns Hovedbanegård og til Malmø men også videre til Göteborg, Kalmar, Karlskrona og Ystad. Togene produceredes i 111 eksemplarer i perioden 2000-2012 af Bombardier (tidl. ADtranz) i Hennigsdorf og Görlitz i Tyskland. Toget håndterer såvel dansk som svensk kørestrøm (hhv. 25 kV/50 Hz og 15 kV/16,7 Hz), ligesom det har både dansk og svensk ATC-system. Hvert togsæt består af tre vogne og er 78,9 meter langt. Den midterste vogn har lavt gulv med let adgang for handicappede, barnevogne og cykler. Op til fem togsæt kan kobles sammen til én togstamme med mulighed for gennemgang gennem alle sæt, hvilket er et sikkerhedsmæssigt krav ved kørsel i Drogdentunnelen. Togsættet er indrettet med 176 siddepladser og 41 klapsæder på 2. klasse samt 20 siddepladser på 1. klasse. Hvert togsæt er udstyret med to toiletter.

Et togsæt inkl. ATC koster ca. 65 mio. kr. (2009).[3] Syv togsæt var oprindeligt indrettet til fjerntrafik i Sverige med bredere sæder, flere toiletter, bagagehylder og en caféafdeling og havde betegnelsen X32. DSB tillod ikke kørsel med disse tog i Danmark, da de ikke ansås for velegnede til regionaltrafikken på Kystbanen. Alle syv togsæt blev i løbet 2007 ombygget til X31K'er (K angiver, at toget er godkendt til kørsel i København), da behovet for denne model voksede i forbindelse med elektrificeringen af Blekinge kustbana og den generelle vækst i passagertallet over Øresund.

I en årrække efter idriftsættelsen var der tekniske problemer med såvel togsættenes motorer som de avancerede informationssystemer. Motorerne trækker bl.a. langt mindre end de burde, hvilket har været medvirkende til de gentagne forsinkelser på Kystbanen og Øresundsforbindelsen.[kilde mangler]

I Øresundstrafikkens fælles materielpulje indgår alle 111[1]Øresundstogsæt.[1]Litra ET og ER (IR4) vedligeholdes hovedsageligt af DSB Vedligehold på værkstedet Helgoland ved Svanemøllen Station og i nogen grad af Euromaint i Malmö.

Togene var som de første i Danmark helt røgfrie.

Mellem Helsingør og Københavns Lufthavn, Kastrup Station benyttedes oprindeligt desuden 20 IR4-togsæt (Litra ER). Disse tog er ikke udrustet til kørsel i Sverige og blev i slutningen 2010 delvist erstattet af ti nye Øresundstogsæt. Såvel Øresundstoget som IR4 er elektriske togsæt. En tid efter åbningen af Øresundsbroen anvendtes også IC3-dieseltog, da der ikke fandtes et tilstrækkeligt antal litra ET.

IC Bornholm

Uddybende Uddybende artikel: InterCity Bornholm

Øresundstogene blev indtil december 2017 også benyttet til InterCity Bornholm. Toget afgik fra Københavns Hovedbanegård, toget stoppede blandt andet ved Københavns lufthavn i Danmark, derefter i Svedala og Skurup i Sverige, hvorefter den holdt ved Ystad så det passede med hurtigfærgens afgang til Rønne på Bornholm. Toget var en service, så man kunne komme med offentlig transport hele vejen fra København til Rønne. Det var en DSB intercity service, hvortil der kunne købes billetter hele vejen fra København - eller anden station i Danmark - til Rønne. Hvis man kun skulle til en af stationerne i Skåne, var øresundsbilletter også gyldige.

Galleri

Referencer

  1. ^ a b c Øresundståg | Öresundståg AB Hentet den 1. maj 2013
  2. ^ DSB Lyntog og togsæt | Jernbanen.dk
  3. ^ Railway Gazette: Transitio orders more Contessas
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Øresundstog&oldid=9928603"