Fadder: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
m {{anchor}} Tag: 2017-kilderedigering |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Derimod skal en fadder ikke nødvendigvis sørge for barnets opdragelse og forsørgelse, hvis forældrene dør. Forældre anbefales at skrive et [[børnetestamente]], som de sociale myndigheder vil tage med i overvejelserne om barnets fremtid. |
Derimod skal en fadder ikke nødvendigvis sørge for barnets opdragelse og forsørgelse, hvis forældrene dør. Forældre anbefales at skrive et [[børnetestamente]], som de sociale myndigheder vil tage med i overvejelserne om barnets fremtid. |
||
{{anchor|Gudforældre}} |
|||
En fadder i den [[Folkekirken|danske folkekirke]] skal være døbt med den kristne dåb (ikke nødvendigvis i Folkekirken) og være over [[konfirmation]]salderen, men selve konfirmation er ikke nogen betingelse. Den af fadderne, der holder barnet over dåben og svarer på tilspørgelsen kaldes i folkemunden '''gudmor'''/'''gudfar''' – men denne betegnelse er ikke en kirkelig. |
En fadder i den [[Folkekirken|danske folkekirke]] skal være døbt med den kristne dåb (ikke nødvendigvis i Folkekirken) og være over [[konfirmation]]salderen, men selve konfirmation er ikke nogen betingelse. Den af fadderne, der holder barnet over dåben og svarer på tilspørgelsen kaldes i folkemunden '''gudmor'''/'''gudfar''' – men denne betegnelse er ikke en kirkelig. |
||
Versionen fra 12. maj 2019, 20:56
En fadder er et barns dåbsvidne. Der skal være mindst to og højst fem faddere. Deres opgave er at være vidne på, at barnet er døbt med den kristne dåb og en moralsk forpligtelse til at hjælpe forældrene med at opdrage barnet i dåben, og hvis forældrene ikke kan, så i det omfang fadderne kan opdrage barnet i kristendom.
Derimod skal en fadder ikke nødvendigvis sørge for barnets opdragelse og forsørgelse, hvis forældrene dør. Forældre anbefales at skrive et børnetestamente, som de sociale myndigheder vil tage med i overvejelserne om barnets fremtid.
En fadder i den danske folkekirke skal være døbt med den kristne dåb (ikke nødvendigvis i Folkekirken) og være over konfirmationsalderen, men selve konfirmation er ikke nogen betingelse. Den af fadderne, der holder barnet over dåben og svarer på tilspørgelsen kaldes i folkemunden gudmor/gudfar – men denne betegnelse er ikke en kirkelig.
Forældre kan stå fadder til deres egne børn og også holde dem over dåben.
Det er en udbredt misforståelse at en gudfar eller gudmor har juridiske forpligtigelser ved forældrenes død. Da det alene er en opgave som vidne, kan en det derfor heller ikke ændres i kirkebøgerne, da man som sådan altid vil være fadder (vidne til dåben)[1]
Afledte betydninger
Desuden anvendes begrebet fadder også i overført betydning om en person, der støtter et barn i et u-land økonomisk via organisationer såsom Dansk Røde Kors, Plan, Red Barnet og SOS-Børnebyerne.
En anden overført betydning er at stå fadder til noget eller være fadder til noget. Her anvendes "fadder" i betydningen ophavsmand eller grundlægger.