Eksistentiel psykologi: Forskelle mellem versioner

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Ret
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Link
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 3: Linje 3:
Den eksistentielle psykologi blev grundlagt i [[Europa]] og [[USA]] i tiden før og omkring [[Anden Verdenskrig]]. Den eksistentielle psykologi kan forstås som en udløber af den [[Eksistentiel filosofi|eksistentielle filosofi]], der fokuserer på de psykiske sider af menneskets eksistens. Det vil sige, at den eksistentielle psykologi forstår menneskets [[psyke]] med udgangspunkt i menneskets måde at træde frem i verden og forholde sig til dets tilværelse på. Dermed bliver filosofiske begreber om fx valg, frihed, mening og angst relevante for den psykologiske forståelse af menneskets tanker, følelser og handlinger. Samtidig lægger den eksistentielle psykologi vægt på temaer, der er særligt væsentlige eller grundlæggende for menneskets psykiske eksistens som fx seksualitet, kærlighed og død.
Den eksistentielle psykologi blev grundlagt i [[Europa]] og [[USA]] i tiden før og omkring [[Anden Verdenskrig]]. Den eksistentielle psykologi kan forstås som en udløber af den [[Eksistentiel filosofi|eksistentielle filosofi]], der fokuserer på de psykiske sider af menneskets eksistens. Det vil sige, at den eksistentielle psykologi forstår menneskets [[psyke]] med udgangspunkt i menneskets måde at træde frem i verden og forholde sig til dets tilværelse på. Dermed bliver filosofiske begreber om fx valg, frihed, mening og angst relevante for den psykologiske forståelse af menneskets tanker, følelser og handlinger. Samtidig lægger den eksistentielle psykologi vægt på temaer, der er særligt væsentlige eller grundlæggende for menneskets psykiske eksistens som fx seksualitet, kærlighed og død.


Nogle af de tidlige eksistentielle psykologer var lægerne [[Viktor Frankl]]<ref>Fx Viktor Frankl (2000). Psykologi og eksistens. Gyldendal</ref> og [[Ludwig Binswanger]]. De mente, at den vestlige psykologi var blevet for naturvidenskabeligt orienteret og havde mistet blikket for menneskets mulighed for at forholde sig til dets egen tilværelse. I [[efterkrigstiden]] stod den skotske psykiater [[Ronald D. Laing]] for at udbrede tilgangen i England, mens den amerikanske psykolog [[Rollo May]]<ref>Fx Rollo May (1958). Eksistentiel psykologi. Gyldendal</ref> var med til at udbrede den eksistentiel-humanitiske psykologi i USA som et modsvar til datidens fremherskende [[psykoanalyse]] og [[behaviorisme]]. May mente, at psykoanalysen og behaviorismen overså, at mennesket havde en grundlæggende frihed og dermed også muligheder for at træffe valg ud over, hvad der var givet af arv og miljø. Den eksistentiel-humanistiske psykologi var både inspireret af den [[Eksistentiel filosofi|eksistentielle filosofi]] og den [[Eksistentiel terapi|eksistentielle terapi]] fra Europa samt af den [[Humanistisk psykologi|humanistiske psykologi]] fra USA<ref>Jf. ''Eksistentialisme i eksistentiel psykologi, psykiatri og psykoterapi'' IN Jonas Holst, Paw Amdisen og Jens Viggo Nielsen (2009). ''At tænke eksistensen. Eksistenstænkningens historie og betydning.'' Aarhus: Aarhus Universitetsforlag</ref>.
Nogle af de tidlige eksistentielle psykologer var lægerne [[Viktor Frankl]]<ref>Fx Viktor Frankl (2000). Psykologi og eksistens. Gyldendal</ref> og [[Ludwig Binswanger]]. De mente, at den vestlige psykologi var blevet for naturvidenskabeligt orienteret og havde mistet blikket for menneskets mulighed for at forholde sig til dets egen tilværelse. I [[efterkrigstiden]] stod den skotske psykiater [[Ronald D. Laing]] for at udbrede tilgangen i England<ref>Fx Ronald D. Laing: Det spaltede selv. 2001, Hans Reitzels Forlag</ref>, mens den amerikanske psykolog [[Rollo May]]<ref>Fx Rollo May (1958). Eksistentiel psykologi. Gyldendal</ref> var med til at udbrede den eksistentiel-humanitiske psykologi i USA som et modsvar til datidens fremherskende [[psykoanalyse]] og [[behaviorisme]]. May mente, at psykoanalysen og behaviorismen overså, at mennesket havde en grundlæggende frihed og dermed også muligheder for at træffe valg ud over, hvad der var givet af arv og miljø. Den eksistentiel-humanistiske psykologi var både inspireret af den [[Eksistentiel filosofi|eksistentielle filosofi]] og den [[Eksistentiel terapi|eksistentielle terapi]] fra Europa samt af den [[Humanistisk psykologi|humanistiske psykologi]] fra USA<ref>Jf. ''Eksistentialisme i eksistentiel psykologi, psykiatri og psykoterapi'' IN Jonas Holst, Paw Amdisen og Jens Viggo Nielsen (2009). ''At tænke eksistensen. Eksistenstænkningens historie og betydning.'' Aarhus: Aarhus Universitetsforlag</ref>.


Historisk set har den eksistentielle psykologi da også både udviklet sig i et tæt samspil med den [[Eksistentiel filosofi|eksistentielle filosofi]] og den [[Eksistentiel terapi|eksistentielle terapi]]<ref>Anders Dræby Sørensen & Kurt Keller, 2015</ref> <ref>“Filosofisk helbredelse: Perspektiver i eksistentiel psykologi og terapi”, Statsbiblioteket 2016</ref>. I dag omfatter området blandt andre navne som [[Irvin D. Yalom]] og [[Emmy van Deurzen]].
Historisk set har den eksistentielle psykologi da også både udviklet sig i et tæt samspil med den [[Eksistentiel filosofi|eksistentielle filosofi]] og den [[Eksistentiel terapi|eksistentielle terapi]]<ref>Anders Dræby Sørensen & Kurt Keller, 2015</ref> <ref>“Filosofisk helbredelse: Perspektiver i eksistentiel psykologi og terapi”, Statsbiblioteket 2016</ref>. I dag omfatter området blandt andre navne som [[Irvin D. Yalom]] og [[Emmy van Deurzen|Emmy van]] Deurzen


I Danmark har den eksistentielle psykologi ikke mindst været repræsenteret af den danske psykolog Bo Jacobsen, der blandt andet har udgivet bøgerne ''Eksistensens psykologi'' fra 1998<ref>Bo Jacobsen ''Eksistensens psykologi, 1998''</ref> og ''Livets dilemmaer - en invitation til eksistentiel psykologi'' fra 2009<ref>Bo Jacobsen, ''Livets dilemmaer,'' 2009</ref>. Også psykologen [[Bjarne Jacobsen]] har udgivet en bog med titlen ''Eksistentiel psykologi''<ref>[[Bjarne Jacobsen]] - Eksistentiel psykologi</ref>''.'' Desuden har filosoffen [[Anders Dræby]] skrevet og redigeret flere bøger om eksistentiel psykologi og [[eksistentiel terapi]].<ref>Sørensen & Keller, 2015</ref><ref>Sørensen, 2016</ref>
I Danmark har den eksistentielle psykologi ikke mindst været repræsenteret af den danske psykolog Bo Jacobsen, der blandt andet har udgivet bøgerne ''Eksistensens psykologi'' fra 1998<ref>Bo Jacobsen ''Eksistensens psykologi, 1998''</ref> og ''Livets dilemmaer - en invitation til eksistentiel psykologi'' fra 2009<ref>Bo Jacobsen, ''Livets dilemmaer,'' 2009</ref>. Også psykologen [[Bjarne Jacobsen]] har udgivet en bog med titlen ''Eksistentiel psykologi''<ref>[[Bjarne Jacobsen]] - Eksistentiel psykologi</ref>''.'' Desuden har filosoffen [[Anders Dræby]] skrevet og redigeret flere bøger om eksistentiel psykologi og [[eksistentiel terapi]].<ref>Sørensen & Keller, 2015</ref><ref>Sørensen, 2016</ref>

Versionen fra 14. maj 2019, 22:48

Eksistentiel psykologi eller eksistenspsykologi er en anerkendt retning inden for den moderne vestlige psykologi, der er forstår menneskets psykiske liv med udgangspunkt i dets eksistens.

Den eksistentielle psykologi blev grundlagt i Europa og USA i tiden før og omkring Anden Verdenskrig. Den eksistentielle psykologi kan forstås som en udløber af den eksistentielle filosofi, der fokuserer på de psykiske sider af menneskets eksistens. Det vil sige, at den eksistentielle psykologi forstår menneskets psyke med udgangspunkt i menneskets måde at træde frem i verden og forholde sig til dets tilværelse på. Dermed bliver filosofiske begreber om fx valg, frihed, mening og angst relevante for den psykologiske forståelse af menneskets tanker, følelser og handlinger. Samtidig lægger den eksistentielle psykologi vægt på temaer, der er særligt væsentlige eller grundlæggende for menneskets psykiske eksistens som fx seksualitet, kærlighed og død.

Nogle af de tidlige eksistentielle psykologer var lægerne Viktor Frankl[1] og Ludwig Binswanger. De mente, at den vestlige psykologi var blevet for naturvidenskabeligt orienteret og havde mistet blikket for menneskets mulighed for at forholde sig til dets egen tilværelse. I efterkrigstiden stod den skotske psykiater Ronald D. Laing for at udbrede tilgangen i England[2], mens den amerikanske psykolog Rollo May[3] var med til at udbrede den eksistentiel-humanitiske psykologi i USA som et modsvar til datidens fremherskende psykoanalyse og behaviorisme. May mente, at psykoanalysen og behaviorismen overså, at mennesket havde en grundlæggende frihed og dermed også muligheder for at træffe valg ud over, hvad der var givet af arv og miljø. Den eksistentiel-humanistiske psykologi var både inspireret af den eksistentielle filosofi og den eksistentielle terapi fra Europa samt af den humanistiske psykologi fra USA[4].

Historisk set har den eksistentielle psykologi da også både udviklet sig i et tæt samspil med den eksistentielle filosofi og den eksistentielle terapi[5] [6]. I dag omfatter området blandt andre navne som Irvin D. Yalom og Emmy van Deurzen

I Danmark har den eksistentielle psykologi ikke mindst været repræsenteret af den danske psykolog Bo Jacobsen, der blandt andet har udgivet bøgerne Eksistensens psykologi fra 1998[7] og Livets dilemmaer - en invitation til eksistentiel psykologi fra 2009[8]. Også psykologen Bjarne Jacobsen har udgivet en bog med titlen Eksistentiel psykologi[9]. Desuden har filosoffen Anders Dræby skrevet og redigeret flere bøger om eksistentiel psykologi og eksistentiel terapi.[10][11]

I Sverige har den eksistentielle psykologi været mindst ligeså udbredt som i Danmark og har blandt andet været repræsenteret af Dan Stiwne[12].

Litteratur

  • Frankl, Viktor (2000). Psykologi og eksistens. København: Gyldendal
  • Paw Amdisen, Jonas Holst og Jens Viggo Nielsen (2009). At tænke eksistensen. Eksistenstænkningens historie og betydning. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  • Jacobsen, Bjarne (2012). Eksistentiel psykologi. Roskilde: Samfundslitteratur
  • Jacobsen, Bo (1998). Eksistensens psykologi. København: Hans Reitzels
  • Jacobsen, Bo (2009). Livets dilemmaer - en invitation til eksistentiel psykologi. København: Hans Reitzels Forlag
  • May, Rollo (1958). Eksistentiel psykologi. København: Gyldendal
  • Stiwne, Dan (red) (2017). Existens och psykisk halsa. Stockholm: Studentlitteratur
  • Sørensen, Anders Dræby & Kurt Keller (2015). Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi. Aalborg Universitetsforlag
  • Sørensen, Anders Dræby (2016). Filosofisk helbredelse - perspektiver i eksistentiel psykologi og terapi. Aarhus: Statsbiblioteket

Noter

  1. ^ Fx Viktor Frankl (2000). Psykologi og eksistens. Gyldendal
  2. ^ Fx Ronald D. Laing: Det spaltede selv. 2001, Hans Reitzels Forlag
  3. ^ Fx Rollo May (1958). Eksistentiel psykologi. Gyldendal
  4. ^ Jf. Eksistentialisme i eksistentiel psykologi, psykiatri og psykoterapi IN Jonas Holst, Paw Amdisen og Jens Viggo Nielsen (2009). At tænke eksistensen. Eksistenstænkningens historie og betydning. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  5. ^ Anders Dræby Sørensen & Kurt Keller, 2015
  6. ^ “Filosofisk helbredelse: Perspektiver i eksistentiel psykologi og terapi”, Statsbiblioteket 2016
  7. ^ Bo Jacobsen Eksistensens psykologi, 1998
  8. ^ Bo Jacobsen, Livets dilemmaer, 2009
  9. ^ Bjarne Jacobsen - Eksistentiel psykologi
  10. ^ Sørensen & Keller, 2015
  11. ^ Sørensen, 2016
  12. ^ Dan Stiwne, 2017
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Eksistentiel_psykologi&oldid=9937991"