Hollændervogn: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Opdateret antallet og præciseret de forskellige typer
Rettet fejl omkring at en af vognene skulle være en 320A. Nummerpladetjek.dk tager fejl, hvis man slår stelnummeret op.
Linje 4: Linje 4:
En '''hollændervogn''' er en [[politi]]-[[indsatsvogn]] til at kontrollere store folkemængder ved uroligheder og [[gadekamp]]e.
En '''hollændervogn''' er en [[politi]]-[[indsatsvogn]] til at kontrollere store folkemængder ved uroligheder og [[gadekamp]]e.


Vogntypen kaldes en hollændervogn, fordi dens opbygning og strategien bag anvendelsen er opfundet af det [[holland]]ske politi (''Manschappenvoertuig Mobiele Eenheid''). De første hollændervogne blev anskaffet i [[december]] [[1997]] og blev indkøbt som færdige enheder. Denne indkøbsmåde er benyttet siden, da det er langt billigere med [[samlebånd|serieproducerede]] enheder, end selv at ombygge dem i [[Danmark]]. Danmark har 14 hollændervogne. 11 af disse kører under navnet Sierra "Sikret" gruppevogn, og kan rumme en gruppe på 11 betjente + chauffør + gruppefører. To af Hollændervognene er monteret teleskop kamera på taget. Disse benævnes som XRAY 151 og 153. En enkelt model er ekstra lang. Denne fungerer under Teknisk-Tjeneste som værkstedsvogn. Hollændervognene har alle til fælles, at de er Mercedes-Benz 600 serien, henholdsvis 600D, 612D, 614 og 616D med undtagelse af en enkelt, som er en Mercedes-Benz 320A.
Vogntypen kaldes en hollændervogn, fordi dens opbygning og strategien bag anvendelsen er opfundet af det [[holland]]ske politi (''Manschappenvoertuig Mobiele Eenheid''). De første hollændervogne blev anskaffet i [[december]] [[1997]] og blev indkøbt som færdige enheder. Denne indkøbsmåde er benyttet siden, da det er langt billigere med [[samlebånd|serieproducerede]] enheder, end selv at ombygge dem i [[Danmark]]. Danmark har 14 hollændervogne. 11 af disse kører under navnet Sierra "Sikret" gruppevogn, og kan rumme en gruppe på 11 betjente + chauffør + gruppefører. To af Hollændervognene er monteret teleskop kamera på taget. Disse benævnes som XRAY 151 og 153. En enkelt model er ekstra lang. Denne fungerer under Teknisk-Tjeneste som værkstedsvogn. Hollændervognene har alle til fælles, at de er Mercedes-Benz 600 serien, henholdsvis 600D, 612D, 614 og 616D.


I forbindelse med rydningen af [[Ungdomshuset]] i [[marts]] [[2007]] og de derpå følgende uroligheder, lånte politiet 16 ekstra hollændervogne af det hollandske politi. De var udstyrede med danske [[nummerplade]]r, men var stadig markerede med det hollandske ''POLITIE'' i stedet for ''POLITI''.<ref>[https://www.politi.dk/CMS.Politi.Web/Templates/Content/GenericContentPage.aspx?NRMODE=Published&NRNODEGUID=%7BD6CAF410-740A-4251-A947-32730E006756%7D&NRORIGINALURL=%2Fda%2Faktuelt%2Fnyheder%2F2007%2Fhollandskehollaendervogne_05032007%2Ehtm%3Fwbc_purpose%3Dba&NRCACHEHINT=NoModifyGuest&wbc_purpose=ba Politiet låner sikrede køretøjer i Holland]</ref>
I forbindelse med rydningen af [[Ungdomshuset]] i [[marts]] [[2007]] og de derpå følgende uroligheder, lånte politiet 16 ekstra hollændervogne af det hollandske politi. De var udstyrede med danske [[nummerplade]]r, men var stadig markerede med det hollandske ''POLITIE'' i stedet for ''POLITI''.<ref>[https://www.politi.dk/CMS.Politi.Web/Templates/Content/GenericContentPage.aspx?NRMODE=Published&NRNODEGUID=%7BD6CAF410-740A-4251-A947-32730E006756%7D&NRORIGINALURL=%2Fda%2Faktuelt%2Fnyheder%2F2007%2Fhollandskehollaendervogne_05032007%2Ehtm%3Fwbc_purpose%3Dba&NRCACHEHINT=NoModifyGuest&wbc_purpose=ba Politiet låner sikrede køretøjer i Holland]</ref>

Versionen fra 16. maj 2019, 17:19

Hollændervogn på Nørrebro Runddel, 4. marts 2007, kort tid efter rydningen af Ungdomshuset
Hollændervogn 2. marts 2007, med malingsrester efter nattens kampe.
Hollændervogne på Søllerødgade, 5. marts 2007, der blokerer adgangsvejen til Ungdomshuset.

En hollændervogn er en politi-indsatsvogn til at kontrollere store folkemængder ved uroligheder og gadekampe.

Vogntypen kaldes en hollændervogn, fordi dens opbygning og strategien bag anvendelsen er opfundet af det hollandske politi (Manschappenvoertuig Mobiele Eenheid). De første hollændervogne blev anskaffet i december 1997 og blev indkøbt som færdige enheder. Denne indkøbsmåde er benyttet siden, da det er langt billigere med serieproducerede enheder, end selv at ombygge dem i Danmark. Danmark har 14 hollændervogne. 11 af disse kører under navnet Sierra "Sikret" gruppevogn, og kan rumme en gruppe på 11 betjente + chauffør + gruppefører. To af Hollændervognene er monteret teleskop kamera på taget. Disse benævnes som XRAY 151 og 153. En enkelt model er ekstra lang. Denne fungerer under Teknisk-Tjeneste som værkstedsvogn. Hollændervognene har alle til fælles, at de er Mercedes-Benz 600 serien, henholdsvis 600D, 612D, 614 og 616D.

I forbindelse med rydningen af Ungdomshuset i marts 2007 og de derpå følgende uroligheder, lånte politiet 16 ekstra hollændervogne af det hollandske politi. De var udstyrede med danske nummerplader, men var stadig markerede med det hollandske POLITIE i stedet for POLITI.[1]

En del medier benævner lignende køretøjstyper for hollændervogne, selvom navnet kun omfatter denne store udgave.

Vognens opbygning

Køretøjet er opbygget omkring en Mercedes-Benz Vario-varevogn ombygget efter et koncept, hvor den er så robust og afvisende overfor kasteskyts som muligt. Den er beklædt med hård plastic og kulfiber, der er malet med brandhæmmende maling. Alle ruder er af panserglas og forruden er beklædt med et metalgitter. Vognen er desuden udstyret med run-flat-dæk (en hård plastickerne inden i dækket), så man kan køre videre selv med punkterede dæk. Udstødningsrøret er udformet, så fremmedlegemer ikke kan stoppe motoren.

Vognene har også vægte i bunden, så de har et lavt tyngdepunkt. Dette gør det næsten umuligt for en menneskemængde at vælte dem[2]. Tilsvarende vogne i udlandet har tåregasgranatkastere og vandkanoner monteret.

Historisk baggrund

Når politiet har skullet rydde gader i forbindelse med uroligheder, har den klassiske fremgangsmåde været at anvende politikæder, der drev uromagere væk fra området. Med den stigende vold mod politiet i forbindelse med uroligheder og den stigende taktiske koordinering blandt urostiftere, opstod der flere og flere farlige situationer. Et eksempel er 18. maj-urolighederne i 1993 hvor politiet blev fanget imellem flere hold aktivister og hvor det endte med, at politiet affyrede 113 pistolskud.

Taktisk anvendelse

Vognen anvendes blandt andet på følgende måder:

  • Rullende barrierer, hvor vognene kører ved siden af hinanden som de klassiske politikæder.
  • Ved selektive anholdelser, hvor politi uden for vognen udpeger særligt aktive elementer. Vognen kører herefter helt frem til personerne, betjente forlader kortvarigt vognen og anholder de udpegede. Derefter stiger politi og arrestanter ind i vognen, som derefter trækker sig tilbage.
  • Som tilflugt og retræteenhed, hvor øvrigt politi er i knibe.
  • Som forhindringsrydder, dog kun ved mindre forhindringer (f.eks. affaldscontainere) . Til større forhindringer råder politiet over en Unimog[3] specielt bygget til rydning af sådanne (f.eks. brændende biler).
  • Til at beskytte politifolk til fods mod chaussésten, molotovcocktails o.lign.
  • Afskrækkende: Ved situationer, hvor politiet frygter ballade, benyttes vognene til at vise, at man er forberedt.

Eksterne kilder/henvisninger

Fodnoter

  1. ^ Politiet låner sikrede køretøjer i Holland
  2. ^ "The crew and vital components are protected from the effects of explosives under the vehicle by bolt-on armour shields." – Jane's Police and Security Equipment 2001-2002,Edited by Mike McBride, ISBN 0-7106-2326-7
  3. ^ Politiets historie - År 1990-1999