Anders Matthesen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m →‎Diskografi: Småret
Linje 93: Linje 93:
* 2006 ''[[Soevnloes]]''
* 2006 ''[[Soevnloes]]''
* 2010 ''[[Villa Peakstate]]''
* 2010 ''[[Villa Peakstate]]''
*2016 [[Ternet Ninja]] - Lydbog
* 2016 ''Ternet Ninja'' - Lydbog
* 2018 ''[[Blodhævn (album)|Blodhævn]]''
* 2018 ''[[Blodhævn (album)|Blodhævn]]''



Versionen fra 26. maj 2019, 07:35

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
"Anden" omdirigeres hertil. For information om anden (dyret), se ænder.
Anders Matthesen
Anders Matthesen
Personlig information
Pseudonym Anden Rediger på Wikidata
Andre navn(e) Anden, Albert S. Lund
Født 6. juli 1975 (48 år)
Østerbro, København
Nationalitet Dansk
Ægtefælle Cemille Matthesen
Børn 1
Beskæftigelse standupkomiker, skuespiller, sanger/rapper, manuskriptforfatter og instruktør.
Aktive år 1993 - i dag
Nomineringer og priser
Udmærkelser Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle (2022) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Anden.dk
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Anders Matthesen (født 6. juli 1975Østerbro, København), også kendt under kunstnernavnet Anden, er en dansk standupkomiker, skuespiller, sanger/rapper, manuskriptforfatter og instruktør. Matthesen er opvokset i Albertslund, som han ofte bruger som reference i sin standup. Han er kendt for sin grovkornede humor og grænseoverskridende sprog.[1][2]

Karriere

Anders Matthesen begyndte at rappe som 12-årig under kunsternavnet DJ And. Sammen med sin bedste ven Tue og broren dannede han gruppen The Human Beat Boys, som i 1991 vandt en pladekontrakt med Mega Records i TV 2-programmet Dæxel (med Dan Rachlin som vært).[3] Aftalen blev dog aldrig til noget, hvilket ifølge Matthesen var medvirkende til at gruppen gik i opløsning: "Vi blev snydt. Det var en kæmpe skuffelse og vildt frustrerende. Nu havde man kæmpet så hårdt for det for bare at blive røvrendt".[1]

Anders Matthesen debuterede som standupkomiker ved Danmarksmesterskaberne i Stand-UpRestaurant DIN's i 1993, hvor han fik en andenplads.

Efter nogle års arbejde på de danske standupscener dukkede han op i mindre indslag i TV 2's talkshow Darios Joint. Siden var han programvært på tv-programmerne Andarki og Andensortering, begge på TvDanmark. Andensortering var et såkaldt klip-program, et underholdningsprogram, der bestod af en danskproduceret præsentation af udenlandsk producerede fraklip, tv-reklamer og hjemmevideoer, og i programmet spillede Anders en lang række forskellige håbefulde tv-talenter. Flere af disse figurer har man siden oplevet i andre af Anders' værker, heriblandt Jul på Vesterbro. I 1999 medvirkede han i 10 afsnit af DR2s tv-sketchprogram Casper & Mandrilaftalen.

Han fik et mindre folkeligt gennembrud med cd-udgivelsen Hvad snakker du om? – Den Ka' Byttes Vol. 1 (2000), der indeholdt en samling sketches og sange oprindelig produceret til Børneradio, et program på Danmarks Radios P3. Albummet solgte 80.000 eksemplarer.[4]

Lidt senere, eller sideløbende med Børneradio-projektet, havde Anders Matthesen også et andet mindre kendt program kørende på P3's aftenflade. Over en periode på et par måneder i år 2000 berettede han i programmet Oraklet om sine forskellige ekspeditioner udi en gakket verden. Værd at nævne er en udsendelse, hvor han i sin bil og med en mikrofon begav sig til en by ved navn Koldskål. Opdigtet eller ej er det et eksempel på Anders Matthesens tidlige humor, som kan kendetegnes ved dens absurditet og kaotiske struktur.

Senere kom blandt meget andet cd-udgivelsen Arne Fortæller... Terkel i Knibe (2001), et gyserhørespil for børn om blandt andet mobning, også oprindeligt produceret til Børneradio. Albummet solgte 35.000 eksemplarer.[4] Arne Fortæller... Terkel i Knibe blev i 2004 filmatiseret som animationsfilm. I september 2004 var filmen blevet set af 379.313 mennesker i biografen.[5] Da Terkel i Knibe efterfølgende udkom på DVD, solgte den 120.000 eksemplarer. Nordisk Film mente, at omfattende piratkopiering af DVD'en var skyld i, at der blev solgt 20-30.000 færre eksemplarer end der ellers kunne være blevet solgt.[6]

Matthesen medvirkede på tre sange på albummet Get a Life Selv fra Bossy Bo og Jazzy H udgivet under navnet Hustlerne. De var tidligere kendt fra rapgruppen Østkyst Hustlers. Anders Matthesen optrådte for første gang uden for standupsammenhæng i Tivolirevyen 2003, instrueret af Nikolaj Cederholm. Matthesen debuterede som skuespiller i lufthavnsshowet SimonGasværket i 2004. Han spillede med stor succes Simon Spies, i et teaterstykke skrevet og instrueret af Nikolaj Cederholm. Berlingske skrev bl.a. "Det er formidabelt. Fandtes der ikke en Anders Matthesen, ville de være nødt til at genmanipulere ham frem til denne forestilling. Matthesen er mageløs."[7] Forestillingen er udgivet på DVD.

Matthesens mange tv-optrædender tæller desuden Perforama, seks dramaproduktioner med lavt budget vist på DR2, og julekalenderen Jul på Vesterbro, også vist på DR2 og siden udgivet på DVD.

I sommeren 2005 spillede Anders Matthesen en hovedrolle i Rene hjerter, en dansk spillefilm med premiere i efteråret 2006. Matthesen spiller den 30-årige Kris, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling. Kris lider af Aspergers syndrom og har en særinteresse i film, og han er besat af en gammel, dansk spillefilm, Rene Hjerter; en dag vælger han at flygte fra hospitalet for at opsøge Linda, heltinden i Rene Hjerter. Spillefilmen Rene Hjerter har manuskript af Kim Fupz Aakeson (baseret på en af hans egne bøger ved navn Alting og Ulla Vilstrup) og er instrueret af Kenneth Kainz.

I foråret 2006 optrådte Anders Matthesen i Falkoner Salen med comedyshowet Anden paa coke? (igen instrueret af Nikolaj Cederholm), som han senere turnerede rundt i landet med.

I 2008 var Matthesen aktuel som manuskriptforfatter i tv-serien Comedy-kuren med Henrik Bruun, der blev sendt på Kanal 5 og siden udgivet på DVD. Han modtog også Livsglædens Pris, som uddeles af Simon Spies Fonden, på 200.000 kr.[8]

Den 1. august 2008 havde Anders Matthesens standupshow Anders Matthesen ...vender tilbage premiere på Gasværket i København.[9] Matthesen fortsatte sin turné indtil marts 2009.[10] Optagelsen af showet på Det Kongelige Teater i København udkom, sammen med ekstramateriale, den 9. november 2009 på DVD.

Anders Matthesen debuterede den 12. juni 2009 som instruktør med komediefilmen "Sorte kugler", som han selv har skrevet og spiller hovedrollen i. Filmen blev set af mere end 400.000 i biograferne, og var dermed den mest sete danske film i 2009.[11]

Han modtog prisen for "Årets komiker" ved Zulu Comedy Galla 2009 den 31. august 2009 en pris som han vandt endnu en gang til Zulu Comedy Galla 2013 for sit show "ANDERS".

I efteråret 2009 turnerede Anders Matthesen med kollegaen Thomas Hartmann med standupshowet Bytte Bytte Købmand, hvor de hver for sig optrådte med den andens materiale.

Anders Matthesen udgav den 18. januar 2010 sit andet album som rapper, der fik titlen Villa Peakstate, opkaldt efter Matthesens eget hjem.[12][13]

Anders Matthesens samarbejder med jævne mellemrum med Thomas Hartmann samt Nikolaj Peyk og Bo Rasmussen kendt fra Østkyst Hustlers.

I november 2011 annoncerede Anders på sin Facebookprofil, at der var et nyt show på vej, under navnet ANDERS. Showet havde premiere 5. september 2012, og modtog de hidtil bedste anmeldelser for et af hans shows.[14]

Udover de gode anmeldelser er showet også det hurtigst sælgende show med Matthesen til dato. Inden premieren var der blevet solgt 60.000 billetter og 2 uger efter premieren rundede salget 100.000 billetter, dvs. at showet i denne periode solgte ca. 3.000 billetter om dagen.[15] Showet "Anders" er et show der handler om identitet og hvem man i virkeligheden er.

I april 2016 annoncerede Matthesen sit nye onemanshow Shhh, som fik premiere i Falconer Salen d. 02. september 2016. Udover at besøge Danmarks seks største byer blev turnéen i 2017 udvidet fra januar til marts, hvor det blev spillet i flere mindre byer.

Den 28. oktober 2016 debuterede Anders som børnebogsforfatter med romanen Ternet Ninja, der bl.a. blev rost i Politiken, der skrev, at han ramte plet med sin børnebog.[16] Bogen modtog Orla-prisen for Bedste handling i 2017.[17]

Den 27. april 2017 var der premiere på dokumentarfilmen Den anden side.[18] Filmen er instrueret af Pernille Rose Grønkjær,[18] der følger Matthesen i perioden mellem hans to onemanshows ANDERS og Shhh fra 2013 til 2016.[19] Filmen modtog generelt gode anmeldelser fra flere medier. BT og Soundvenue tildelte filmen fire ud af seks stjerner,[20][21] mens Filmmagasinet Ekko gav den fem ud af seks stjerner.[22] Filmen modtog også fem ud af seks stjerner af DRs anmelder, der skrev, at filmens åbenhed ikke blot var "et spændende portræt af Matthesen, men også [...] et fascinerende billede på en kreativ proces"[19] Politikens anmelder Kristoffer Hegnsvad tildelte filmen tre ud af seks hjerter og erklærede sig "mildt skuffet" som fan af instruktøren.[23] Han mente ikke, at man havde fået nok ud af mødet mellem "en af Danmarks bedste dokumentarister og en af Danmarks største komikere" og konstaterede, at der i filmen "[hverken findes] en tanke, der hæver sig op over navlen, eller en, som dolker sig seriøst grundigt ned i den"[23] Han roste dog filmen for at være "den mest velproducerede danske dokumentarfilm, jeg har set i årevis", især grundet Jacob Thuesen og Kasper Leicks klipning og Torsten Høgh Rasmussens design.[23]

Privatliv

Anders Matthesen købte i 2014 i det tidligere Plejehjemmet LotteFrederiksberg, men solgte det igen i 2016.

Anders Matthesen er opvokset i Albertslund. Han tager ofte udgangspunkt i bydelen i sin humor, hvilket han har kaldt "en reference, man kan bruge, når man skal henvise til et hårdt sted", men samtidig også en kærlighedserklæring til bydelen.[24] Efter endt HF-eksamen arbejdede han som pædagogmedhjælper, men blev fyret adskillige gange da han "ikke [gad] sidde og klynke i kaffen".[25][26][2]

Matthesen blev i 2013 gift med sin kæreste gennem mere end tre år, Cemille Rosenberg, som til dagligt arbejder som hans manager og har to børn fra et tidligere forhold.[27] Sammen har de sønnen Spencer, som er fra foråret 2011.[28] Parret bor i en villa på Frederiksberg.

I 2014 købte Matthesen en stor villa på Frederiksberg, der tidligere havde huset Plejehjemmet Lotte, som blev drevet af Thyra Frank. Boligen kostede 17,5 mio. kr.[29] Den blev dog solgt igen allerede efter to år for 19 mio., og den er siden blevet omdannet til en række luksuslejligheder.[30][31][32]

Diskografi

Filmografi

Bibliografi

  • Ternet Ninja (Høst & Søn 2016)

Referencer

  1. ^ a b Soei, Aydin (15. februar 2006). "Onsdagsprofilen: 'Jeg gider ikke folk, der taler grimt'". Information.
  2. ^ a b Nu vil jeg starte forfra
  3. ^ Hip-hop med holdning
  4. ^ a b Bo Rasmussen/Bossy Bo. Berlingske. Hentet 18/2-2015
  5. ^ Terkel i stiv medvind
  6. ^ Terkel angrebet af pirater
  7. ^ 'Ved profetens skæg Berlingske, 15. feb. 2004
  8. ^ Spies-kroner gjorde godt. Nordjyske Stiftstidende. Hentet 15/5-2019
  9. ^ Lidt nyt om "...Vender Tilbage" Anden.dk, 11. juni 2008
  10. ^ Anden udvider sin turné Anden.dk, 27. oktober 2008
  11. ^ 'Sorte kugler' årets største film Ekstra Bladet, 27. aug. 2009
  12. ^ Tjeck Magazine, nummer 208, juni 2009
  13. ^ Facebook | Villa Peakstate
  14. ^ 'Anmelderne bliver blæst væk af Anden'. Politiken, 06. sep. 2012
  15. ^ 'Så meget skal 'Anden' sælge for at tjene penge TV 2 Nyheder, 18. okt. 2012
  16. ^ Anders Matthesen rammer plet med ny børnebog. Politiken. Hentet 27/4-2017
  17. ^ Orlaprisen: Så er årets vindere fundet!. DR. Hentet 14/3-2019
  18. ^ a b Den Anden Side. Kino.dk. Hentet 27/4-2017
  19. ^ a b ANMELDELSE Ny dokumentar får det bedste ud af Anders Matthesens nedtur. DR. Hentet 27/4-2017
  20. ^ Dokumentarfilm: Den anden side af 'Anden'. BT. Hentet 27/4-2017
  21. ^ ’Den anden side’: Et must for Anders Matthesen-fans. soundvenue. Hentet 27/4-2017
  22. ^ Den anden side. Filmmagasinet Ekko. Hentet 27/4-2017
  23. ^ a b c Hegnsvad, Kristoffer (26. april 2017). "Det hele er godt nok i Matthesen-dokumentar". Politiken. Danmark: JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen den 26. april 2017. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |archivedate= (hjælp); Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  24. ^ Pedersen, Niels (12. september 2004). "Interview: Det man siger er man selv". Jyllands-Posten.
  25. ^ Eriksen, Jan (3. februar 1999). "Jeg gider ikke klynke i kaffen". B.T.
  26. ^ Matthesen - den smukke ælling
  27. ^ Hemmeligt bryllup: Anders Matthesen er blevet gift
  28. ^ Billed-Bladet - Anders Matthesen tatoveret med kærestens navn
  29. ^ Anders Matthesen køber Thyras plejehjem
  30. ^ ’Lotte’ under forvandling: Se her hvad der sker med palævillaen. TV 2 Lorry. Hentet 5/8-2018
  31. ^ Tidligere plejehjem udbudt som en af Danmarks dyreste lejligheder til 17,5 millioner kr.. estatemedia.dk. Hentet 5/8-2018
  32. ^ Anders Matthesen scorer millionbeløb på Thyra Franks plejehjem. Avisen.dk. Hentet 5/8-2018

Eksterne henvisninger