Forskel mellem versioner af "Akson"

Spring til navigation Spring til søgning
4.334 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
indledning fra en.wiki
(ændret hjernecelle til nervecelle)
(indledning fra en.wiki)
{{Infoboks anatomi|Name=Axon|Image=Blausen 0657 MultipolarNeuron.png|Caption=An axon of a multipolar neuron|function=|neurotransmitter=|morphology=|afferents=|efferents=}}
'''Akson''' eller '''axon''' er den [[efferente]] del ("udgangen") af et [[neuron]] (nervecelle).
'''Akson''' (fra græsk ἄξων ''áxōn'', akse) '''axon''' eller '''nervefiber''' er et langt, slankt fremspring af en nervecelle eller [[neuron]] hos hvirveldyr, der typisk laver elektriske impulser kendt som [[Aktionspotential|virkningspotentialer]] væk fra [[Soma|nervecellens cellekrop]]. Axoners funktion er at flytte information til forskellige neuroner, muskler og kirtler. I visse [[Sensorisk nerve|sensoriske neuroner]] ([[pseudounipolære neuroner]]), såsom dem til berøring og varme, kaldes aksonerne [[Afferente nervefibre|afferente nervefibre,]] og den elektriske impuls bevæger sig langs disse fra [[Perifere nervesystem|periferien]] til cellelegemet og fra cellekroppen til rygmarven langs en anden gren af samme akson. Akson dysfunktion har forårsaget mange arvelige og erhvervede neurologiske lidelser, som kan påvirke både de perifere og centrale neuroner. Nervefibre er [[Akson|klassificeret]] i tre typer - [[gruppe A-nervefibre]], [[gruppe B-nervefibre]] og [[gruppe C-nervefibre]]. Grupperne A og B er [[Myelin|myeliniserede]], og gruppe C er ikke-[[Myelin|myeliniserede]]. Disse grupper omfatter både sensoriske fibre og motorfibre. En anden klassificering grupperer kun de sensoriske fibre som type I, type II, type III og type IV.
 
Et akson er en af to typer [[Cytoplasma|cytoplasmatiske]] fremspring fra en neuronens cellekrop; den anden type er en [[dendrit]]. Aksoner adskiller sig fra dendritter med flere funktioner, herunder form (dendritter er ofte koniske, mens aksoner normalt opretholder en konstant radius), længde (dendritter er begrænset til en lille region omkring cellekroppen, mens aksoner kan være meget længere) og funktion (dendritter modtager signaler, mens aksoner sender dem). Nogle typer af neuroner har ingen akson og sender signaler fra deres dendritter. I nogle arter kan aksoner stamme fra dendritter, og disse er kendt som aksonbærende dendritter.<ref name="Triarhou">{{cite journal |last1=Triarhou |first1=LC |title=Axons emanating from dendrites: phylogenetic repercussions with Cajalian hues |journal=Frontiers in Neuroanatomy |date=2014 |volume=8 |pages=133 |doi=10.3389/fnana.2014.00133 |pmid=25477788|pmc=4235383 }}</ref> Intet neuron har nogensinde mere end en akson; dog hos hvirvelløse dyr som insekter eller igler består aksonen nogle gange af flere regioner, der fungerer mere eller mindre uafhængigt af hinanden.<ref>{{cite journal |last=Yau |first=KW |year=1976 |title=Receptive fields, geometry and conduction block of sensory neurons in the CNS of the leech |journal=[[Journal of Physiology|J. Physiol.]] |volume=263 |issue=3 |pages=513–538 |doi= 10.1113/jphysiol.1976.sp011643|pmid=1018277 |pmc=1307715}}</ref>
Axonet ender i en [[bulbus]], som indeholder [[sekretionsgranula]] med neurotransmittersubstanser, der frigives, når det elektriske signal når dem langs aksonet. Mange aksoner er omgivet af [[fedt]], såkaldte [[myelinskede]]r, der isolerer det [[elektrisk]]e signal og øger transmissionshastigheden. Mængde af myelin kan undersøges: Nyere forskning tyder på at et såkaldt "BMB"-molekyle sammen med [[positronemissionstomografi]] kan bruges til at visualisere mængden af myelin i den levende [[hjerne]]<ref>[[Bruno Stankoff]] og andre, "[http://www.pnas.org/cgi/content/abstract/103/24/9304 Imaging of CNS myelin by positron-emission tomography]," [[PNAS]], 103(24):9304-9309, 2006.</ref>.
 
Axoner er dækket af en membran kendt som en [[Axolemma|aksolemma]] ; cytoplasma af en akson hedder [[aksoplasma]]. De fleste aksoner forgrener sig, i nogle tilfælde meget voldsomt. Enden af et aksons forgrening kaldes [[Akson|telodendria]]. Den opsvulmede ende af en telodendron er kendt som [[Aksonterminal]], og forbinder dendron eller cellelegeme fra en anden neuron, så der dannes en synaptisk forbindelse. Aksoner skaber kontakt med andre celler - normalt andre neuroner, men nogle gange muskel- eller kirtelceller - ved krydsninger kaldet [[Synapse|synapser]]. Under nogle omstændigheder kan aksonen fra en neuron danne en synapse med dendritterne af samme neuron, hvilket resulterer i en [[autapse]]. Ved en synapse er [[Cellemembran|membranen]] fra aksonen tæt på målcellens membran, og specielle molekylære strukturer tjener til at transmittere elektriske eller elektrokemiske signaler over gabet. Nogle synaptiske krydsninger vises langs længden af et akson, da den strækker sig. Disse kaldes ''en passant'' ("forbipasserende") synapser og kan være i hundrederne eller endog tusinderne langs et akson.<ref name="LS">{{cite book|last1=Squire|first1=Larry|title=Fundamental neuroscience|date=2013|publisher=Elsevier/Academic Press|location=Amsterdam|isbn=978-0-12-385-870-2|pages=61–65|edition=4th}}</ref> Andre synapser vises som terminaler i enderne af aksonale grene.
 
Et enkelt akson med alle dets grene taget sammen kan [[Nerve|innervere]] flere dele af hjernen og generere tusindvis af synaptiske terminaler. Et bundt af axoner giver en [[nervetragt]] i [[centralnervesystemet]]<ref name="Luders">{{cite journal|last1=Luders|first1=E.|last2=Thompson|first2=P. M.|last3=Toga|first3=A. W.|title=The Development of the Corpus Callosum in the Healthy Human Brain|journal=Journal of Neuroscience|date=18 August 2010|volume=30|issue=33|pages=10985–10990|doi=10.1523/JNEUROSCI.5122-09.2010|pmid=20720105|pmc=3197828}}</ref> og en [[Nervefascikel|fascikel]] i det [[perifere nervesystem]] . Hos [[placentale pattedyr]] er den største [[Hvid substans|hvide substans]]-kanal i hjernen [[Hjernebjælke|corpus callosum]], der er dannet af omkring 20 millioner aksoner i den [[Menneskehjerne|menneskelige hjerne]].<ref name="Luders" />
 
== Se også ==
35.163

redigeringer

Navigationsmenu