Kristi himmelfartsdag: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
There were fake information on the site and im an expert at fucking that
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 1: Linje 1:
PG
{{Infoboks festdag
|overskrift = Kristi himmelfartsdag
|image = BambergApocalypse10Ascension.JPG
|imagesize =
|imagesize =
|caption = [[Kristus|Kristi]] himmelfart. Illustrationen er fra manuskriptet [[Bamberg]]-[[Apokalyptik|apokalypsen]] fra [[11. århundrede]].
|caption = [[Kristus|Kristi]] himmelfart. Illustrationen er fra manuskriptet [[Bamberg]]-[[Apokalyptik|apokalypsen]] fra [[11. århundrede]].

Versionen fra 29. maj 2019, 08:23

PG 

|imagesize    = 
|caption      = Kristi himmelfart. Illustrationen er fra manuskriptet Bamberg-apokalypsen fra 11. århundrede.
|dato         = 
|type         = Kristen højtid
|fejres       = 
|tilknyttet   = 
|oprindelse   =  
|år           = 
}}

Kristi himmelfartsdag (Festo Ascencio eller Ascencio Domini[1]) er en kristen helligdag, der fejres til minde om Kristi Himmelfart 40 dage efter hans opstandelse påskedag. I Danmark og de fleste andre vestlige lande er den national helligdag.

Kristi himmelfartsdag er altid den 6. torsdag efter Skærtorsdag, og falder derfor på forskellige datoer fra år til år.

Mange arbejdspladser kalder fredagen efter Kristi himmelfartsdag for "en indeklemt dag" og gør den til lukkedag, hvilket betyder at de ansatte skal tage fri den dag, enten som feriedag eller afspadsering.

Baggrund

Kristi himmelfart, maleri af Andrea Mantegna.

Grundlaget for markeringen af Kristi himmelfartsdag findes i Apostlenes Gerninger i Nye Testamente i Bibelen. Teksten i ApG kap. 1 v. 1-11 lyder:

"Efter sin lidelse og død trådte Jesus frem for dem med mange beviser på, at han levede, idet han i fyrre dage viste sig for dem og talte om Guds rige. Og da han spiste sammen med dem, pålagde han dem, at de ikke måtte forlade Jerusalem, men skulle vente på det, som Faderen havde lovet - "om det har I hørt mig sige: Johannes døbte med vand, men i skal døbes med Helligånden om ikke mange dage." Mens de nu var sammen, spurgte de ham: "Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?" Han svarede: "Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt. Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende."
Da han havde sagt dette, blev han løftet op, mens de så på det, og en sky tog ham bort fra deres øjne. Som de nu stirrede mod himlen, mens han fór bort, se, da stod der to mænd i hvide klæder hos dem. De sagde: "Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op i himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op i himlen.""[2]

Markeringen

Kirkeårets liturgiske farver
    1. søndag i advent
  2. s. i advent
  3. s. i advent
  4. s. i advent
  Juleaften
  Juledag
  Sankt Stefan
  Julesøndag
  Nytårsdag
    Helligtrekonger
  1. s. efter helligtrekonger
  2. s. efter helligtrekonger
  3. s. efter helligtrekonger
  4. s. efter helligtrekonger
  5. s. efter helligtrekonger
  Sidste s. efter helligtrekonger
  Septuagesima
  Seksagesima
  Fastelavn
  1. s. i fasten
  2. s. i fasten
  3. s. i fasten
  Midfaste
  Mariæ bebudelsesdag
  Palmesøndag
  Skærtorsdag
  Langfredag
  Påskedag
  2. påskedag
  1. s. efter påske
  2. s. efter påske
  3. s. efter påske
  Store bededag
  4. s. efter påske
  5. s. efter påske
  Kristi himmelfartsdag
  6. s. efter påske
  Pinsedag
  2. pinsedag
    Trinitatis
  1. s. efter trinitatis
  2. s. efter trinitatis
  3. s. efter trinitatis
  4. s. efter trinitatis
  5. s. efter trinitatis
  6. s. efter trinitatis
  7. s. efter trinitatis
  8. s. efter trinitatis
  9. s. efter trinitatis
  10. s. efter trinitatis
  11. s. efter trinitatis
  12. s. efter trinitatis
  13. s. efter trinitatis
  14. s. efter trinitatis
  15. s. efter trinitatis
  16. s. efter trinitatis
  17. s. efter trinitatis
  18. s. efter trinitatis
  19. s. efter trinitatis
  20. s. efter trinitatis
  21. s. efter trinitatis
  Allehelgen
  22. s. efter trinitatis
  23. s. efter trinitatis
  24. s. efter trinitatis
  25. s. efter trinitatis
  26. s. efter trinitatis
  Sidste s. i kirkeåret


Foruden Apostlenes Gerninger stammer den tekst, der anvendes ved markeringen af Kristi Himmelfartsdag, fra Markusevangeliet:

"Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så sagde han til dem: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes. Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.« Da Herren Jesus havde talt til dem, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd. Men de drog ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med." [3]

Følger

Kristi himmelfartsdag går forud for pinsen.

Dato

Kristi Himmelfartsdag er i lighed med de fleste andre kirkelige helligdage skiftende, idet den afhænger af påsken. Nedenfor en liste over de datoer, hvor denne helligdag falder fra år 2000 frem til år 2100.

Noter

  1. ^ Latinske kirkedage - Latinske ord i kirkebogen
  2. ^ Apostlenes Gerninger 1.1-1.11
  3. ^ Markus 16.14-20


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Kristi_himmelfartsdag&oldid=9951868"