København-Køge-Ringsted-banen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Gendannelse til seneste version ved Morten Haagensen, fjerner ændringer fra 178.157.248.248 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
m Ingen køreplaner, oversigter, artikler eller andet omtaler Kværkeby Station. I bedste fald irrelevant, i værste fald vildledende.
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 29: Linje 29:
{{BS5||||ABZgl|LSTRq|||[[Lille Syd|mod Køge/Næstved]]}}
{{BS5||||ABZgl|LSTRq|||[[Lille Syd|mod Køge/Næstved]]}}
{{BS5||||SKRZ-Au||||[[Vestmotorvejen]]}}
{{BS5||||SKRZ-Au||||[[Vestmotorvejen]]}}
{{BS5||||eBHF|||[[Kværkeby Station]]}}
{{BS5||||BHF|||'''[[Ringsted Station]]'''}}
{{BS5||||BHF|||'''[[Ringsted Station]]'''}}
{{BS5||||LSTR||||Mod [[Vestbanen|Odense]] og [[Sydbanen|Nykøbing F]]}}
{{BS5||||LSTR||||Mod [[Vestbanen|Odense]] og [[Sydbanen|Nykøbing F]]}}

Versionen fra 1. jun. 2019, 08:23

Flytteforslag
Denne side er foreslået flyttet til København-Ringsted-banen. Klik her for at se flytteforslaget.
Fremtidig bygning
Denne artikel omhandler en bygning, der er under opførelse.
Det er derfor muligt, at indholdet er af spekulativ natur, og ligeledes, at indholdet kan ændre sig markant efterhånden som flere oplysninger bliver tilgængelige.
København-Køge-Ringsted-banen
De to løsninger for udvidelse af jernbanekapaciteten mellem København og Ringsted
Overblik
Type Jernbane
System Danske jernbaner
Lokalitet Sjælland, Hovedstaden
Endestationer Ringsted Station
Ny Ellebjerg Station
Antal stationer 3
Drift
Operatør(er) DSB
Karakter InterCityLyn InterCity International Regional
Teknisk
Strækningslængde 60 km
Antal spor Dobbeltsporet Ringsted - Ny Ellebjerg
Sporvidde 1435 mm
Strækningshastighed 250 km/t Ringsted - Ny Ellebjerg
København-Køge-Ringsted-banen
Fra København H og Øresundsbanen
Ny Ellebjerg Station
Holbækmotorvejen
Motorring 3
Motorring 4
Køge Nord Station (2019)
mod Køge/Næstved
Vestmotorvejen
Ringsted Station
Mod Odense og Nykøbing F

København-Køge-Ringsted-banen, også kaldet Den nye bane København-Ringsted, er en dobbeltsporet og elektrificeret jernbane på Sjælland fra København via Køge til Ringsted. Den blev indviet den 31. maj 2019 af H.K.H. Kronprins Frederik og åbnet for almindelig drift dagen efter.[1][2] Med 255,6 km/t opnået af et testtog holder jernbanen hastighedsrekorden for tog i Danmark.

Historie

To løsningsforslag

Årsagen til anlæggelsen af banen er, at Vestbanen fra København via Roskilde til Ringsted er en flaskehals på det danske jernbanenet. Den kommende jernbaneforbindelse vil imidlertid udvide kapaciteten betragteligt. Denne jernbanelinje blev i planlægningsfasen kaldt for Nybygningsløsningen.

I marts 2007 vedtog Folketinget projekteringsloven,[3] som fastlagde, at to løsninger skulle undersøges: "Nybygningsløsningen" og "5. sporsløsningen". Dermed blev der fra politisk side slået fast, at løsningen på flaskehalsen skulle findes blandt en af de to løsninger.

Den 22. oktober 2009 blev der indgået en bred politik aftale om at bygge den nye forbindelse via Køge, og 5. sporsløsningen blev dermed forkastet.[4] Den samlede gennemførelsestid var vurderet til 8 år. Heraf ville anlægsperioden være ca. 5 år.[5] Anlægsloven blev vedtaget den 18. maj 2010.[6]

Formålet med Nybygningsløsningen er at flytte de tog, som ikke betjener den lokale trafik mellem København og Roskilde samt mellem Roskilde og Ringsted, til den nye bane. Dermed kan regionaltogsbetjeningen på den eksisterende jernbane forbedres. Løsningen vil også give mulighed for 15 minutters kortere rejse mellem København H og Køge.[7] Løsningen giver i alt en kapacitet på 24 persontog pr. time til København vestfra og rummer dermed en betydlige overkapacitet i forhold til kapaciteten på Københavns Hovedbanegård, som i dag kun har en kapacitet på 17 persontog pr. time.[8]

I forhold til det nu forkastede alternativ, 5. sporløsningen, er Nybygningsløsningen dyrere. Trafikstyrelsen har anslået omkostningerne til knap 9 mia. kr. for Nybygningsløsningen, mens 5. sporsløsningen kunne være gennemført for knap 4 mia.[9]

Den offentlige debat

I den offentlige debat blev Nybygningsløsningen generelt betragtet som den mest visionære. F.eks. blev der i et arbejdspapir udarbejdet af Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet i forbindelse med Infrastrukturkommissionens arbejde konkluderet:

Citat Begge løsninger vil have givet ekstra kapacitet, men kun den nye bane indeholder tilstrækkelig kapacitet på længere sigt, hvorfor en 5. sporsløsning efterfølgende måtte være forventet fulgt op af yderligere spor på strækningerne København – Høje Tåstrup og Roskilde – Ringsted på længere sigt. Den nye bane er en forudsætning for at muliggøre fremtidig højhastighedstogdrift.[10] Citat

DSB var tidligere fortaler for 5. sporsløsningen,[11] men skiftede i forbindelse med offentliggørelsen af Infrastrukturkommissionens rapport holdning og støttede i stedet nybygningsløsningen.[12] DSBs daværende direktør Søren Eriksen så nybygningsløsningen, som en del af Europabanen, der skal knytte Stockholm på Europas jernbanenet.[13] Hermed lagde Søren Eriksen op til, at nybygningsløsningen skulle efterfølges af en projekt, der indebar en tunnel til tog mellem Helsingborg og Helsingør.

Både regeringen og Socialdemokraterne gik ind for nybygningsløsningen.[14] I regeringens trafikplan, der blev fremlagt i december 2008 stod der:

Citat Det er regeringens vurdering, at nybygningsløsningen over Køge vil være den foretrukne model for en kapacitetsforøgelse mellem København og Ringsted. Det er den mest fremtidssikrede løsning, og den har også en bedre samfundsøkonomi end den såkaldte 5. sporsløsning. Nybygningsløsningen er i praksis en forudsætning for realiseringen af Timemodellen.[15] Citat

Beslutningsprocessen omkring valget af løsning var længe undervejs og blev bl.a. i marts 2006 kritiseret af Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, som skrev:[16]

Citat En beslutning om udvidelsen af banekapaciteten København-Ringsted er således blevet udskudt gennem nu snart ni år, mens kapacitetsproblemerne fortsat øges. Derfor haster det med at få truffet en beslutning! Citat

En trafikprofessor kritiserede senere den manglende mulighed for at skifte med Ring 3 Letbanen.[17]

Den nye jernbane

Linjeføring

Linjeføringen for den nye jernbane følger i høj grad de eksisterende motorveje.[18] Løsningen medførte, at der skulle bygges omkring 60 km dobbeltspor.[19]. Som en del af den politiske aftale blev tilvalgt en nedgravning af banen i de tæt beboede områder i Valby [20]

Jernbanen starter ved den eksisterende bane i Vigerslev og går langs Kulbanevej gennem Vigerslevparken, hvor den er ført i en tunnel. Herfra går banen langs med Holbækmotorvejen, først på nordsiden, men allerede ved Brøndbyøstervej går den over motorvejen til sydsiden. Ved Motorvejskryds Ishøj går den videre langs vestsiden af Køge Bugt Motorvejen til Køge.

I Køge umiddelbart nord for Køge Bugt Motorvejens frakørsel 32 er der etableret en ny station med navnet "Køge Nord". Stationen har tilslutning til S-banen Køge Bugt-banen og Lille Syd. Fra Køge følger banen Vestmotorvejen til Kværkeby. Herfra er der to nye spor langs den eksisterende jernbane til Ringsted Station.

Hastighedsrekord

Testtoget mellem Avedøre Havnevej og Brøndbyøstervej i november 2018
Uddybende Uddybende artikel: Hastighedsrekorden for tog i Danmark

Den 2. november 2018 satte Banedanmark hastighedsrekord for tog i Danmark på den nye bane mellem Ringsted og Køge Nord, hvor hastigheden nåede op på 255,6 km/t.[21] Rekorden fandt sted som del af en række testkørsler med et tysk/svensk tog bestående af to lokomotiver og tre målevogne, der var stillet til rådighed af henholdsvis DB og Hector Rail.

Trafik

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Kilder

  1. ^ Indvielse af Den nye bane København-Ringsted, Banedanmark, 3. maj 2019.
  2. ^ Ændringer til køreplanen på Sjælland, dsb.dk. Besøgt 6. maj 2019.
  3. ^ retsinformation.dk – "Lov om projektering af jernbaneanlæg København-Ringsted" af 21. marts 2007
  4. ^ Aftaleteksten
  5. ^ Trafikstyrelsen, oktober 2005 – "Strategianalyse København – Ringsted" , s. 44
  6. ^ Lov om anlæg af en jernbanestrækning København-Ringsted over Køge
  7. ^ Trafikstyrelsen, oktober 2005 – "Strategianalyse København – Ringsted", s. 13
  8. ^ Arbejdsbevælgelsen Erhvervsråd, 24. marts 2006 – "Jernbaneprojekt København-Ringsted", s. 6
  9. ^ Trafikstyrelsen, september 2008 – København-Ringsted projektet, Miljøredegørelse 1 – høringsudgave, s. 79 ISBN 87-91726-26-3
  10. ^ Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet, august 2007 - "Infrastrukturmodeller for Hovedstandsområdet og Østjylland", s. 16
  11. ^ berlingske.dk, 9. januar 2008 – "DSB anbefaler ny sjællandsk bane til højhastighedstog"
  12. ^ www.dsb.dk, 10. januar 2008 – "Jernbanen på væksthormon"
  13. ^ ing.dk, 29. august 2008 – DSB-direktør bakker op om ny togtunnel til Sverige
  14. ^ Socialdemokraterne, november 2008 – Grøn trafik – Socialdemokraternes investeringsplan for Danmarks infrastruktur, s. 3
  15. ^ Regeringen, december 2008 - Bæredygtig transport – bedre infrastruktur, s. 22
  16. ^ Arbejdsbevælgelsens Erhvervsråd, 24. marts 2006 – "Jernbaneprojekt København-Ringsted", s. 4
  17. ^ "Trafikeksperter: København får for lidt ud af nye jernbaner". Ingeniøren. Hentet 6. september 2016.
  18. ^ www.trafikstyrelsen.dk – Linieføring
  19. ^ Trafikstyrelsen, september 2009 – Beslutningsnotat, København-Ringsted projektet, s. 9
  20. ^ Der skal lægges skinner fra Køge til Ringsted – Politiken.dk
  21. ^ Jernbanen (tidsskrift) nr. 6, december 2018, side 7, 2. spalte

Eksterne links

Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=København-Køge-Ringsted-banen&oldid=9955990"