Victor Borge: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Rodejong (diskussion | bidrag)
-/- flag
Rettet slåfejl
Tags: Emoji Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 1: Linje 1:
{{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata =
{{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata =
| navn = Victor Borge
| navn = Victor Borge🎀🎀
| billede = Victor-Borge.jpg
| billede = Victor-Borge.jpg
| billedtekst = Victor Borge i København i 1990
| billedtekst = Victor Borge i København i 1990

Versionen fra 1. jun. 2019, 10:54

Victor Borge🎀🎀
Victor Borge i København i 1990
Personlig information
Pseudonym Victor Borge Rediger på Wikidata
Født Børge Rosenbaum
3. januar 1909(1909-01-03)
København, Danmark
Død 23. december 2000 (91 år)
Greenwich, Connecticut, USA
Gravsted Mosaisk Vestre Begravelsesplads og Putnam Cemetary
Forældre Bernhard og Frederikke Rosenbaum
Ægtefælle Elsie Chilton (1933-1953)
Sarabel Sanna Scraper (1953 til hendes død)
Børn Fem
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Pianist, entertainer, komiker
Genre Klassisk musik Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Vasaordenen,
Ridder af 1. klasse af Sankt Olavs Orden (1972),
Falkeordenen,
Kennedy Center Honors,
Kommandør af Dannebrog med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Victor Borge i 1963 med Sergio Franchi og Leonid Hambro i Carnegie Hall.
Grav i Putnam Cemetary, Greenwich.

Børge Rosenbaum, bedre kendt som Victor Borge (født 3. januar 1909 i København, død 23. december 2000 i Greenwich, Connecticut), var en dansk pianist og entertainer.

Liv

Borge blev født i København og voksede op i Classensgade 40 på Østerbro. Det musikalske talent havde han fra faderen, kgl. kapelmusikus Bernhard Rosenbaum og moderen, pianisten Frederikke Rosenbaum. Han debuterede i 1926 i Odd Fellow Palæet.

I 1930'erne medvirkede han i fem spillefilm under sit borgerlige navn, Børge Rosenbaum.

I 1940 blev Børge Rosenbaum tvunget til at forlade Danmark på grund af den nazistiske jødeforfølgelse. Skønt han ikke talte engelsk, lykkedes det ham snart at "oversætte" sin humor, og han optrådte i Bing Crosbys radioprogram Kraft Music Hall i 1941. Allerede det næste år blev han udnævnt til "the best new radio performer of the year" af den amerikanske presse, og fra da af gik det kun fremad.

Han blev især kendt for sit One-man-show Comedy in Music i Golden Theatre, New York, i perioden 1953-56.

Senere turnerede han verden over og kom ofte til Danmark, hvor han optrådte i dansk tv, på Det Kongelige Teater og ved koncerter i Tivolis Koncertsal. Kritikere mente, at han havde svært ved at forny sig, mens hans beundrere holdt af og nærmest ventede på de klassiske tricks. Blandt hans kendte numre var "fonetisk tegnsætning", hvor komma, punktum, tankestreg mv. blev omsat til lyde. Ved sine koncerter i Danmark afsluttede han sit show med stille passager af dansk musik, herunder Hist hvor vejen slår en bugt og I Danmark er jeg født nogle gange med medvirken af Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Børnekor, som han var protektor for.

I foråret 1957 købte Victor Borge det lille smukke slot Frydenlund i Vedbæk for ca. 1,5 millioner kroner. Han ombyggede slottet med henblik på sine årlige ferieophold i Danmark.[1] Han solgte slottet igen i 1960. Men han blev ved med at komme til Danmark og holdt af at vandre rundt i København og mindes.

Filmografi

Hyldest

På huset hvor han voksede op i Classensgade, er facaden udsmykket med en marmorplade.

I 2002 blev en hidtil unavngivet plads på Østerbro i København døbt Victor Borges Plads.

Planerne om en "Victor Borges Genvej" i ØstermarieBornholm ("Smilet er den korteste afstand mellem mennesker" - da det kun drejede sig om 15 meter fra fodgængerovergangen til Rosenørns Allé) [2] strandede i 1999 på, at formanden for Teknisk Udvalg i Allinge-Gudhjem Kommune ikke fandt idéen morsom. Det gjorde Victor Borge, som meget gerne ville være kommet til indvielsen. [3]

Kildehenvisninger

Litteratur

  • Musikalske unoder. En anderledes guide til klassisk musik (en samling af hans to første bøger, Noder og unoder og Musikkomik)
  • Smilet er den korteste afstand ... : Erindringer fortalt til Niels-Jørgen Kaiser / Victor Borge. Gyldendal, 1997. ISBN 87-00-28746-6.
  • Musikomik (med Robert Sherman), 1981. ISBN 87-00-04722-8
  • Noder og unoder (med Robert Sherman), 1972.

Referencer

  1. ^ "Victor Borge". på danskefilm.dk.
  2. ^ http://www.kulturbornholm.dk/priser.html
  3. ^ http://www.kulturbornholm.dk/guidedeture.html

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information: