Gregoriansk sang: Forskelle mellem versioner
embed {{Autoritetsdata}} with wikidata information |
Der var spørgsmåltegn ved brugen af ordet monofont. Det er korrekt, ligesom den enstemmige sang også beskrives som unison, et fransk/italiensk musikudtryk |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
Sangformen har otte modale [[Skala (musik)|skalaer]] og bruger gentagne toner som [[melodi]]en udvikler sig omkring, og de musikalske [[Tema (musik)|temaet]] er vævet sammen. I liturgien bliver sangen fortrinsvis fremført af [[sangkor|kor]]. |
Sangformen har otte modale [[Skala (musik)|skalaer]] og bruger gentagne toner som [[melodi]]en udvikler sig omkring, og de musikalske [[Tema (musik)|temaet]] er vævet sammen. I liturgien bliver sangen fortrinsvis fremført af [[sangkor|kor]]. |
||
I [[800-tallet]] udviklede den gregorianske sang sig til at blive tostemmig. Før var det blot enstemmig sang ([[ |
I [[800-tallet]] udviklede den gregorianske sang sig til at blive tostemmig. Før var det blot enstemmig sang ([[Monofoni|monofont]], også beskrevet som unisont). De to stemmer havde udgangspunkt i to [[tone]]r med en afstand på fire toner (en [[kvart]]). Ofte indledte koret på samme tone, hvorefter man bevægede sig op til en kvartafstand. Mod slutningen gik man gradvist tilbage til samme tone. |
||
==Se også== |
==Se også== |
||
Versionen fra 26. jun. 2019, 12:53
Gregoriansk sang er enstemmig liturgisk sang uden harmonier. Sangformen er opkaldt efter pave Gregor den Store som næppe indførte sangformen som den kendes i dag, men lagde både det liturgiske og musikalske grundlag. Gregor var ikke selv komponist, men indsamlede liturgiske melodier fra de forskellige kirker og skabte en mere ensartet sang inden for kirken. Sangformen bruges som en del af liturgien i Den romersk-katolske kirke.
Den gregorianske sang har sit ophav i de jødiske synagoger. Sangene fra synagogen, blandet med traditionelle, folkelige sange udgjorde denne måde at synge på. Sangene blev i begyndelse sunget på græsk, men omkring år 300 blev det mere almindeligt at synge på latin.
Rytmen i gregoriansk sang er lagt an så den følger rytmen i teksten. Den er dermed ikke todelt eller tredelt.
Sangformen har otte modale skalaer og bruger gentagne toner som melodien udvikler sig omkring, og de musikalske temaet er vævet sammen. I liturgien bliver sangen fortrinsvis fremført af kor.
I 800-tallet udviklede den gregorianske sang sig til at blive tostemmig. Før var det blot enstemmig sang (monofont, også beskrevet som unisont). De to stemmer havde udgangspunkt i to toner med en afstand på fire toner (en kvart). Ofte indledte koret på samme tone, hvorefter man bevægede sig op til en kvartafstand. Mod slutningen gik man gradvist tilbage til samme tone.
Se også
Eksempler
| Johannes-hymne - med latinsk sunget tekst |
Sekvens fra dødsmessen Dies irae | Pinsesekvensen Veni Sancte Spiritus |
Eksterne henvisninger
- Gregoriansk sang hos Den Store Danske, DSD
- Artikel "Om gregoriansk sang på dansk" af Finn Viderø i Dansk Musik Tidsskrift, 1964-08 fra Dvm.nu
- Tysk portal Gregorianik
 | Spire Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |