Danskerligaen: Forskelle mellem versioner
m Datomærker Sammenfletningsforslag-skabeloner |
m Datomærker notabilitet-skabeloner |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Notabilitet}} |
{{Notabilitet|dato=2019}} |
||
{{Ingen kilder|dato=juli 2019}} |
{{Ingen kilder|dato=juli 2019}} |
||
{{SammenskrivesTil|Rasmus Bøgebjerg|dato=juli 2019}} |
{{SammenskrivesTil|Rasmus Bøgebjerg|dato=juli 2019}} |
Versionen fra 3. jul. 2019, 01:01
Dette emnes notabilitet er betvivlet, da en skribent har vurderet, at artiklens emne er for snævert til at have encyklopædisk relevans. (2019) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (juli 2019) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Sammenskrivningsforslag Artiklen Danskerligaen er foreslået føjet ind i Rasmus Bøgebjerg. (Siden juli 2019) Diskutér forslaget |
Dansk Forening til Fremmedelementers Begrænsning, senere Dansker-Ligaen var en antisemitisk forening stiftet 1917 af billedhuggeren Rasmus Bøgebjerg.
Bøgebjerg mente, i forlængelse af nogle udtalelser af N.F.S. Grundtvig, at jøderne ubemærket fik listet sig ind på betydelige poster og områder i samfundet. I sin tale ved foreningens stiftende generalforsamling nævnte han desuden jødernes modvilje mod at opgive deres kultur og særegenhed som deres samfundsopløsende og uroskabende egenskaber.
Bøgebjerg mente derudover, at jøderne i al stilhed var i færd med at overtage det danske kulturliv, de danske medier og det danske statsapparat. Desuden mente han, at jøderne betragtede danskerne som en laverestående race, og fra deres positioner i samfundets top ville de efterhånden få Danmark indlemmet i et tysk-jødisk verdensvælde. I forlængelse heraf beskrev han tidernes jødeforfølgelser som grusomme, men på ingen måde umotiverede, idet han anså jødernes væsen for bedragerisk og løgnagtigt.
Andre offentligt kendte personer i foreningen var zoologen H.J. Hansen, der forfattede nogle antijødiske artikler i Jyllands-Posten og arkitekten Alfred Råvad. Dertil kan nævnes Hans Brunøe og hans bog Danskerne og de andre fra 1919.