Fermentering: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Ingen kilder
m Datomærker Artikler uden kilder-skabeloner
Linje 1: Linje 1:
{{ingen kilder}}
{{ingen kilder|dato=juli 2019}}
[[Fil:Gæring.png|thumb|Konisk kolbe med vandlås. Fermentering af [[glukose]] til [[ethanol]] er i gang.]]
[[Fil:Gæring.png|thumb|Konisk kolbe med vandlås. Fermentering af [[glukose]] til [[ethanol]] er i gang.]]
'''Fermentering''' er en [[kemi]]sk proces som [[Katalysator (kemi)|katalyseres]] af eller foregår pga. [[mikroorganisme]]r og deres [[enzym]]er.
'''Fermentering''' er en [[kemi]]sk proces som [[Katalysator (kemi)|katalyseres]] af eller foregår pga. [[mikroorganisme]]r og deres [[enzym]]er.

Versionen fra 8. jul. 2019, 00:50

Konisk kolbe med vandlås. Fermentering af glukose til ethanol er i gang.

Fermentering er en kemisk proces som katalyseres af eller foregår pga. mikroorganismer og deres enzymer. Ved fermentering nedbrydes organisk materiale til enten andet organisk eller til uorganisk materiale eller en blanding, som i eksemplet med alkoholgæring, hvor der dannes både uorganisk kuldioxid og organisk ethanol. Der kan også dannes komplicerede biologiske molekyler som for eksempel antibiotika.

Gærsvampes anaerobe gæring/alkoholfermentering er et godt eksempel. Her nedbryder de sukker (saccharose) til ætanol (ethanol) og kuldioxid (carbondioxid). Reaktionsskemaet for almindeligt bagegærs alkoholgæring:

C12H22O11 + H2O → 2C6H12O6 → 4 CO2 + 4 C2H5OH + energi nok til 4 ATP og energi der går tabt som varme.

Men gærsvampenes aerobe respiration er også en fermentering.

Et andet godt eksempel er eddikesyrebakteriers aerobe oxidation af ethanol til eddikesyre (ethansyre)

Andre eksempler på fermenteringer er fremstilling af: øl, vineddike, soyasauce, mousserende vine, spiselige oliven, yoghurt, ost, sauerkraut og penicillin.

Se også

Eksterne henvisninger