Gundestrupkarret

Gundestrupkarret

Gundestrupkarret også kaldet Gundestrupkedlen er fra overgangen fra keltisk til romersk jernalder omkring år 1. Det er af sølv og fundet i 1891 i tørvemosen Rævemose ved Gundestrup øst for Aars i Vesthimmerland. Tjenestekarl Jens Sørensen stødte på karret under tørvegravning. Løjtnant i gendarmeriet Daniel Bruun sendte tre dage senere et telegram til Nationalmuseet om det store sølvfund. Gundestrupkarret blev sendt til museet, og dér er det nu udstillet. Rævemosen blev fredet i 1937, og der står en mindesten på findestedet.

Udseende

Karret har en omkreds på 2 m, og det vejer næsten 9 kg. Bundpladen er dekoreret med en stor tyr. På bundpladen sidder 13 sølvpaneler med mytiske motiver, der ikke har deres lige i Europa. Der har oprindeligt været 14 plader, men den sidste yderplade er gået tabt. Panelerne består af fem inderplader og syv yderplader, der både er udhamret og indpunslet med forskellige figurer. Yderpladerne forestiller forskellige guder. Inderpladerne er udformet som tegneserier, der illustrerer myter og historier. Pladerne var oprindeligt loddet sammen med sølvblandet tin, men karret blev skilt ad, inden det blev nedlagt i mosen som offer til guderne.

Oprindelse

Der er debat om, hvor Gundestrupkarret kommer fra. Nogle mener, motiverne er keltiske, og at karret dermed er fra Gallien. Men fund fra Thrakien – det nordøstlige Bulgarien og det sydøstlige Rumænien, hvor Donau munder ud i Sortehavet – kunne tyde på, at karret er lavet dér. Det var muligvis kimbrerne, der bragte karret til Jylland, da kimbrerne gav den romerske kejser et tilsvarende kar og var forbi Rumænien.

Ifølge en artikel i den franske tidsskrift L´histoire, nr. 329, mars 2008: D'où vient le chaudron de Gundestrup? af Jean-Louis Brunaux, skulle det være fremstillet af kimbrerne.

Panelet med den keltiske hornede gud Cernunnos

Panelet med ofringen af en kriger

Billedmotiver

Gundestrupkarret omfatter fem inderplader, syv yderplader og sandsynligvis pladen på et låg.

Inderpanelernes historier er meget detaljeret illustreret.

• På et panel ses en hornet gud, der højst sandsynligt er den keltiske Cernunnos, dyrenes hersker. Han sidder med en hornet slange i den ene hånd og en guldhalsring i den anden. Den hornede slange går igen på mange af panelerne. Omkring den hornede gud ses forskellige dyr – hjorte, en ulv, en delfin, med rytter, en løve og to griffer.
• En andet panel viser, hvad der oftest tolkes som en menneskeofring – det er Gundestrupkarrets berømteste panel. En hær med fodfolk og ryttere ses. Til venstre står en stor skikkelse – måske en præst. Han holder en kriger af fodfolket med hovedet nedad over et kar.
• Ifølge Dan Hemmings bog "Guldhornenes tale" er offeritualet på Gundestrupkarret det, vi i dag kender som børnesanglegen "Bro bro brille". På karrets inderside vises offerscenen fra »...den som kommer allersidst skal i den sorte gryde!« Hæropbud, et militærorkester af lurblæsere spiller, mens den uheldige kriger ofres. Rangfølgen ved offeret gengives stadig i en stump fra en gammel vise: »Først kommer offer, så kommer ædelig, så kommer syv mand sædelig...« hvilket tolkes som, forrest den der skal ofres, så præster og til sidst syv vidner.

Kopier

Gundestrupkarret står på Nationalmuseet, mens kopier ses på både Museumscenter Aars, Moesgård Museum og Det Franske Nationalmuseum.

Litteratur

• Dan Hemming: "Guldhornenes tale" (Dansk Historisk Håndbogsforlag, 1979)
• Flemming Kaul: "Sølvkarret" (kronik i Skalk 1991 nr. 5, s. 13-23)
• Flemming Kaul and J. Martens, Southeast European Influences in the Early Iron Age of Southern Scandinavia. Gundestrup and the Cimbri, Acta Archaeologica, vol. 66 1995, s. 111–161. (engelsk)

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Gundestrupkarret
• Års kommunes guide til karret.
• Gundestrupkarret – Artikel og billeder på PDFnet.
• Gundestrup Cauldron – Mythology and Cosmology