Psykoterapi

Psykoterapi er en fællesbetegnelse for forskellige former for samtalebehandling/samtaleterapi, der alle består i, at en (eller flere) psykoterapeut(er) eller psykolog(er) ved hjælp af gentagne samtaler forsøger at afhjælpe en (eller flere) patient(er)s psykiske problemer.

Historisk baggrund

Nogle mener, at psykoterapi nok uformelt har været anvendt op gennem historien, men at den først blev formaliseret og tilknyttet sammenhængende teoretiske systemer i begyndelsen af det 20. århundrede ved Sigmund Freud og C.G.Jung i form af psykoanalysen. Andre som Henri Ellenberger hævder, at psykoterapien rødder skal søges i tidlige religiøse praksisser. Atter andre som Anders Dræby sporer psykoterapien rødder i filosofiens historie.

Hovedtræk

Fælles for alle psykoterapiformer er ideen om at klienten kan opnå indsigt i sine egne tanke-/ og handlemønstre, og derved forandre problematiske tanke/handlemåder, der f.eks. kan give sig udslag i angst, depression, krisereaktioner, seksuelle problemer, parforholdsproblemer, spiseforstyrrelser m.v. Psykoterapi praktiseres under mange forskellige former og kan have mere eller mindre overlap med beslægtede interventionsformer som psykologisk rådgivning, psykoedukation, coaching og lignende. Med psykoterapi forstår man dog oftest noget, der retter sig mod dyberegående forandringer i personen.

Psykoterapeutiske hovedtraditioner

Der eksisterer hundredvis forskellige terapiretninger, hver med deres egen betegnelse, men de fleste retninger kan placeres inden for en eller flere af følgende psykoterapeutiske hovedtraditioner, som adskiller sig med hensyn til hvad de lægger vægt på i behandlingen:

• Psykodynamisk/psykoanalytisk terapi: lægger vægt på ubevidste konflikter med rødder i barndommen og de relationer man havde til nære omsorgspersoner. I sin klassiske form er freudiansk psykoanalyse en langvarig proces, der strækker sig over flere år, hvor klienten gradvis opbygger indsigt i årsagerne til egne følelser og adfærd. Har siden forgrenet sig i flere forskellige retninger og behandlingsvarianter, der praktiseres i mere kortvarige behandlingsforløb og bygger på forskellige videreudviklinger af Freuds tanker og/eller mere moderne tilføjelser, som fx tilknytningsteori. "Psykodynamisk terapi" er en bred betegnelse, der omfatter alle terapiretninger inden for denne tradition, mens betegnelsen psykoanalyse særligt bruges om terapi, der nært følger den freudianske tradition (klassisk freudiansk psykoanalyse er i dag mindre udbredt).
• Kognitiv terapi / kognitiv adfærdsterapi: lægger vægt på aktuelle problemer og de tankemønstre, der vedligeholder dem. Har en resultatorienteret tilgang, hvor der arbejdes med et afgrænset psykologisk problem, som hovedregel i kortvarige forløb, hvor man nøje følger de fremskridt, der sker i forhold til problemet. Ved siden af arbejdet med tankemønstre inkorporerer kognitiv adfærdsterapi principper og teknikker fra adfærdsterapi (se behaviorisme), som opstod før den kognitive tilgang (men nu sjældent anvendes i ren form i psykoterapeutiske forløb).

• Humanistisk/oplevelsesorienteret terapi: lægger vægt på at opleve og udtrykke undertrykte følelser, reaktioner og potentialer med fokus på en ligeværdig relation mellem terapeut og klient, samt en indfølende holdning hos terapeuten (humanistisk psykologi). Den humanistiske tilgang blev oprindeligt betegnet som den tredje vej, fordi den var baseret på et alternativ til både psykoanalysen og adfærdsorienterede tilgange, der var mere naturvidenskabelige. Oplevelsesorienteret psykoterapi har rødder i gestaltterapi, og Carl Rogers klientcentrerede metode. Emotionsfokuseret terapi er et nyere eksempel på en terapiretning inden for denne tradition.
• Eksistentiel terapi: Lægger vægt på at gøre klienten i stand til at være tro mod sig selv, sine egne værdier og sine egne overbevisninger. Målet er at finde mening og tage ansvar for eget liv. Eksistentiel terapi blev grundlagt af Ludwig Binswanger og Viktor Frankl. Den eksistentielle terapi lægger vægt på, at mennesket er eksistens og ikke udelukkende arv og miljø. Den eksistentielle terapi har derfor et filosofisk grundlag og er baseret på eksistentiel filosofi, fænomenologi og eksistentiel fænomenologi. Den eksistentielle terapi tager afsæt i menneskets erfaringsverden og hviler på en klar betoning af frihed, valg og ansvar. De senere år er der lavet en del human- og samfundsvidenskabelig forskning inden for eksistentiel terapi.

• Systemisk terapi: Lægger vægt på relationer og de underforståede aftaler, der udspiller sig mellem personer. Anser psykologiske problemer for noget, der ligger i hele systemets samspil (f.eks. den måde en bestemt familie fungerer på) frem for noget, der knytter sig til den person, der udviser symptomerne. Er oprindelig udviklet inden for familie- og parterapi, men kan også praktiseres som individuel terapi. Se også narrativ terapi.

• Kropsorienteret psykoterapi: Terapiformer hvor samtale kombineres med opmærksomhed på og arbejde med klientens krop. Se for eksempel sensetikterapi

Psykoterapeut

En psykoterapeut er en behandler, der udøver psykoterapi. I flere andre lande (herunder Norge, Sverige, Tyskland, Storbritannien og Holland) giver kun visse uddannelser ret til at bære titlen psykoterapeut, mens det i Danmark ikke er en beskyttet titel.^{[kilde mangler]}

I flere lande som f.eks. Storbritannien og USA foregår uddannelsen til psykoterapeut som statsautoriseret universitetsuddannelse. Også i Norge, Sverige, Finland, Østrig, Italien, Tyskland og Holland kræver det en særligt godkendt uddannelse for, at man kan kalde sig psykoterapeut. I Spanien, Portugal, Luxembourg og Belgien kan psykoterapi kun udøves af læger eller psykologer. Der findes dog ikke nogen danske psykoterapeutuddannelser, der er statsautoriseret.^{[kilde mangler]}

Referencer

Spire Denne artikel om psykologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.