Albert Ayler
| Albert Ayler | |
|---|---|
.jpg) | |
| Information | |
| Født |
Albert Ayler 13. juli 1936 Cleveland, Ohio, USA  |
| Oprindelse |
Cleveland Heights, Ohio  |
| Død |
25. november 1970 New York City, New York, USA |
| Dødsmåde |
Selvmord |
| Dødsårsag |
Drukning |
| Gravsted |
Highland Park Cemetery |
| Statsborger |
USA |
| Søskende |
Donald Ayler |
| Sprog |
Engelsk |
| Genre | Jazz, Free jazz, Avantgarde jazz |
| Beskæftigelse |
Saxofonist, jazzmusiker, komponist, pladeartist |
| Medlem af |
Albert Ayler Quartet |
| Aktive år | 1952 – 1970 |
| Pladeselskab | Bird Notes, Debut, Impulse!, ESP-Disk |
| Instrumenter | |
| Tenorsaxofon, Sopransaxofon | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Albert Ayler (13. juli 1936 – 25. november 1970) var en amerikansk avant-garde jazzsaxofonist og komponist.
Han spillede tidligt altsaxofon og turnerede i slutningen af teenage-årene med den legendariske blues-mundharpespiller, Little Walter. Derefter havde han eget rhythm & blues-band, indtil han blev indkaldt til militærtjeneste i Tyskland, hvor han gik over til tenorsaxofon. Han besluttede at blive Europa og blev aktiv på musikscenen i Sverige, hvor han indspillede sin første plade i 1962. Han dukkede også op i København, hvor han blandt andet sad ind med Cecil Taylor i Montmartre, og hvor han i 1963 indspillede en kvartet-plade – hans sidste med jazz-standards.
Den kontroversielt ekspressive Albert Ayler vendte tilbage til USA og involverede sig i den nye avantgardejazz-scene, inden han i efteråret 1964 atter skrev jazzhistorie i København, ledsaget af Don Cherry, Gary Peacock og Sunny Murray.
Fra midten af 1960erne var Albert Ayler anerkendt som en stor personlighed på New York-jazz-scenen. Han blev ofte ledsaget af sin bror, trompetisten Donald Ayler, og deres stil var rabiat freejazz, omend den var ganske speciel i kraft af en voldsom spirituel patos, der blev understøttet af karakteristiske små fanfareagtige temaer med elementer af march- og cirkusmusik.
Med tilknytningen til Impulse Records i 1966 blev Albert Aylers musik blåstemplet, og den blev da også hen ad vejen umiddelbart mere tilgængelig, blandt andet inddrog saxofonisten i sine sidste år stærke elementer af rhythm & blues.
Efter at være forsvundet d. 5. november 1970 i et par uger, blev Albert Ayler fundet død i East River i New York d. 25 november. De nærmere omstændigheder er aldrig blevet klarlagt.
Diskografi[redigér | rediger kildetekst]
Albums[redigér | rediger kildetekst]
- 1964: Goin' Home
- 1964: New York Eye & Ear Control
- 1966: Live In Greenwich Village - The Complete Impulse Recordings
- 1967: Love Cry
- 1969: Music Is The Healing Force Of The Universe
- 2002: The Copenhagen Tapes
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- Albert Ayler på Internet Movie Database (engelsk)
- Albert Ayler på Filmdatabasen
- Albert Ayler på danskefilm.dk
- Albert Ayler på Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
- Albert Ayler på DRs musikleksikon
- Albert Ayler på Find a Grave (engelsk)
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra DR's musikleksikon. Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet helt erstattet af anden tekst, bedes denne skabelon venligst fjernet. |