Audiofrekvens

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ikke at forveksle med Lavfrekvens (30 kHz - 300 kHz).

En audiofrekvens, tonefrekvens, lydfrekvens, lavfrekvens (forkortet AF, LF) eller hørbare frekvensområde er karakteriseret som periodisk vibration hvis frekvens er hørbart. Det videste hørbare frekvensområde for en del dyr inkl. mennesker er fra 3 Hz til 30KHz. Dog kan fx hvaler og flagermus høre endnu højere frekvenser end 30kHz.

Den generelt accepterede standardområde af menneskers hørbare frekvenser er 20 til 20.000 Hz,[1][2][3] selvom det individuelle menneskes hørbare frekvensområde er stærkt miljøbetinget. Frekvenser under 20 Hz bliver mærket i stedet for hørt og her forudsættes at vibrationsamplituden er stærk nok. Frekvenser over 20.000 Hz kan nogle gange registeres af unge. De høje frekvenser er de første som bliver påvirket af høretab grundet alder og/eller udsættelse for længerevarende stærk lyd/støj.[4]

Kilder/referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Hyperphysics". Hentet 19. september 2014.
  2. ^ Heffner, Henry; Heffner, Rickye (januar 2007). "Hearing Ranges of Laboratory Animals". American Association for Laboratory Animal Science. 46 (1): 20. Hentet 19. september 2014.
  3. ^ Rosen, Stuart (2011). Signals and Systems for Speech and Hearing (2nd udgave). BRILL. s. 163. For auditory signals and human listeners, the accepted range is 20Hz to 20kHz, the limits of human hearing
  4. ^ Bitner-Glindzicz, M (2002). "Hereditary deafness and phenotyping in humans". British medical bulletin. 63 (1): 73-94. doi:10.1093/bmb/63.1.73. PMID 12324385.