Bollnäs

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bollnäs

Bollnäs kirke
Overblik
Land Sverige Sverige
Län Gävleborgs län
Kommune Bollnäs kommun
Demografi
Indbyggertal 12.726 (2000)
 - Areal 11,78 km²
 - Befolknings­tæthed 1.080 pr. km²
Andet
Tidszone UTC +1
Oversigtskort

Bollnäs er en købstad i Hälsingland og administrativt centrum for Bollnäs kommun i Gävleborgs län.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

I det centrale Bollnäs er der nogle rester efter jernalderbebyggelser. Der er to husgrunde og et antal gravhøje, der kan dateres til første halvdel af 400-tallet. Kirken i Bollnäs er fra starten af 1300-tallet og den er nævnt i præsten Ingemunds testamente fra 1311. I kirken er et 3,5 meter højt alterskrin fra middelalderen med en Madonna, udskåret af Haaken Gulleson.

Brotorget i byens centrum blev i 2007 solgt til Sjælsø Gruppen, der ville bygge et indkøbscenter. Imidlertid satte Finanskrisen ind, så centeret er endnu ikke realiseret.

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

Bollnäs ligger ved de to rigsveje 50 og 83 og ved jernbanen Norra stambanan, som forbinder Stockholm og Ånge.

I Bollnäs' centrum findes flere større svenske butikskæder som Åhléns, Expert, Intersport, Lindex, JC m.fl. såvel som flere store supermarkeder samt en landhandel.

Som et kuriosum kan nævnes, at Bollnäs i mange år har haft Norrlands laveste kommunalskat.