Circle K

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Circle K
En Circle K-butik i Canada
Virksomhedsinformation
Brancher Detailhandel, drik Rediger på Wikidata
Grundlagt 1951 Rediger på Wikidata
Etableringssted El Paso, Texas, USA Rediger på Wikidata
Hovedsæde Tempe, Arizona, USA Rediger på Wikidata
Produkt Tankstation Rediger på Wikidata
Organisation
Ejer Alimentation Couche-Tard Rediger på Wikidata
Moderselskab Alimentation Couche-Tard Rediger på Wikidata
Datterselskab Circle K Norge Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Circle K er en kæde af fødevarebutikker og tankstationer, som drives af det canadiske Alimentation Couche-Tard. Kæden er repræsenteret i mange lande, primært i Nordamerika og Asien. Siden 2016 findes Circle K også i Danmark, efter at Alimentation Couche-Tard købte Statoils tankstationer i Skandinavien og omdøbte disse til Circle K.[1]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

I 1951 købte Fred Hervey tre fødevarebutikker i El Paso, og i løbet af de næste årtier voksede virksomheden til flere delstater, og inden 1975 var der 1.000 Circle K-butikker over hele USA.[2] I 2003 blev kæden opkøbt af det canadiske selskab Alimentation Couche-Tard.

I 2012 købte Alimentation Couche-Tard det norske Statoils datterselskab Statoil Fuel & Retail.[3] Fra 2016 blev Statoil-kæden omdøbt til Circle K i Skandinavien[4][5] efter at Couche-Tard opkøbte kæden i 2012.[6]

Et problem opstod efter lanceringen ved udskiftningen af de tidligere Statoil-flag. De nye flag var med et "K", og ved stationer med tre flagstænger på række kunne forbipasserende læse forkortelsen "KKK", som forveksledes med den racistiske amerikanske organisation Ku Klux Klan.[7] Efter en påtale skiftede nogle af stationerne det midterste flag ud med et andet flag uden "K".

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Michael Fibiger Nørfelt (9. maj 2016). "Statoil bliver til Circle K". Motor-magasinet. Hentet 31. december 2019.
  2. ^ History and timeline (engelsk), circlek.com, hentet 2. maj 2019
  3. ^ Even Landre; Ingrid H. Indseth (18. april 2012). "Statoil selger Fuel & Retail" (norsk). E24.no. Hentet 31. december 2019.
  4. ^ Agnes Moxnes (4. januar 2016). "Cirkelen er sluttet" (norsk). NRK. Hentet 31. december 2019.
  5. ^ Michael Poromaa (22. september 2015). "Bränslejätten byter namn på mackarna". Aftonbladet (svensk). Hentet 31. december 2019.
  6. ^ Om Circle K Norge Arkiveret 31. december 2019 hos Wayback Machine, hentet 31. december 2019 (på norsk)
  7. ^ Elias Giertz (5. maj 2016). "Därför tvingas Statoil byta ut nya flaggorna". Expressen (svensk). Hentet 31. december 2019.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]