DTT i Sverige

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

DTT i Sverige vedrører fjernsyn formidlet digitalt distribueret via det digitale jordbaserede sendenet i Sverige.

Sverige har i perioden 19. september 2005 til 15. oktober 2007 helt omstillet tv-nettet fra analog til digital udsendelse. Det første område var VisbyGotland og det sidste område, der blev omstillet, var Skåne og Blekinge.[1][2]

Sverige, der var et af de første lande, der anvendte den europæiske DVB-T-standard med MPEG-2 video kompression, anvender nu 4 landsdækkende og en næsten landsdækkende MUX – kaldet Nät 1 – Nät 5.

Desuden er der en 6. MUX i Stockholm/Uppsala/Vesterås området, der sender en finsk kanal og en SVT MPEG-4 komprimeret HD kanal.

Svenske planer[redigér | rediger kildetekst]

Den svenske regering har i december 2007 besluttet, at alt DTT i fremtiden skal udsendes på UHF kanalerne 21-60, hvor der kan understøttes i alt 6 landsdækkende MUXer ( Nät1-6) efter en nyplanlægning af kanalanvendelsen.[3]

UHF kanalerne 61-69 skal anvendes til andre formål end tv, evt. dog til mobil-tv.

Desuden har den svenske regering besluttet at VHF bånd III ( kanal 5-12 ) skal anvendes til en yderlige landsdækkende DDT MUX – MUX/Nät7. Da VHF kanaler kun er 7 MHz, hvor UHF kanaler er 8 MHz, vil kapaciteten af MUX/Nät7 kun være 7/8 ( 87.5 %) af de øvrige 6 DTT MUXer.

VHF anvendes nu i mindre omfang – efter planen midlertidigt – i fx Hamborg i Tyskland til digitalt TV. Brugen af VHF til en DTT MUX er en ny og helt ændret politik i Sverige.

Disse ændringer og kanalomlægninger, håber man i den svenske regering, kan være endeligt planlagt og gennemført i løbet af 2009. Det forventes, at der muligvis skal opføres nye sendemaster. Den endelige tidsplan for omlægningen vil bl.a. afhænge heraf.

Den nye kapacitet i MUX/Nät 6 og 7 kan fx blive anvendt til HDTV. Der er almindelig forventning om, at det vil blive anvendt til HDTV med MPEG-4 video komprimering; men regeringen afventer den svenske telestyrelses nærmere planer og forslag. Ligeledes er den kommende DVB-T2 standard ikke omtalt af regeringen. Da DVB-T2 imidlertid kan dække et givet geografisk område fra væsentligt færre tv-master end den nuværende DVB-T standard kan og samtidigt udsende ca 50% flere tv programmer pr MUX, vil der nok være stærke økonomiske kræfter, der peger den vej.

Kilder/referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ 2006-09-01, pts.se: Användningen av frekvensutrymme efter det att de analoga markbundna TV-sändningarna upphört – PTS-ER-2006:35 Arkiveret 30. august 2013 hos Wayback Machine, pts.se: Rapporter, Radio
  2. ^ "Sydsvenskan 15 oktober 2007 - Sista analoga TV-nätet släckt". Arkiveret fra originalen 18. september 2015. Hentet 18. juli 2015.
  3. ^ "2008-12-03, pts.se: Planeringslösning för marksänd digital TV – UHF – Slutrapport – PTS-ER-2008:22". Arkiveret fra originalen 30. december 2011. Hentet 15. april 2012.