Daring-klassen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Daring-klassen
HMS Dauntless (D33) afgår fra flådebasen i Portsmouth.
HMS Dauntless (D33) afgår fra flådebasen i Portsmouth.
Klasseoversigt
Type Destroyer
Bruger(e)  Royal Navy
Værft BAE Systems Marine/Vosper Thornycroft
Byggeperiode 2003
Planlagte enheder 12
Byggede enheder 6
Pris 6,46 milliarder £ i alt
Annullerede enheder 6
Operative enheder 6
Tekniske data
Deplacement 8.100 tons fuldt lastet
Længde 152,40 meter
Bredde 21,20 meter
Dybgang 7,40 meter
FremdriftRolls Royce WR-21 gasturbine 28.800 Hk hver
2× Converteam elektromotor 20.000 MW hver
Hjælpemaskineri 2× Wärtsilä V12 VASA32 generatorer, 2.700 Hk hver
Fart 29 knob
Rækkevidde 7.000 sømil ved 18 knob
Besætning 190 mand
Sensorpakke 1× SAMPSON multifunktionsradar
S1850 luftvarslingsradar
1× Type 1047 navigationsradar
1× Type 1048 overfladevarslingsradar
1× Thales Type UAT ESM-system
MFS-7000 sonar
Soft kill-udstyr 4× DLH (chaff, flare)
1× Type 2170 torpedovildledningssystem
Artilleri 1× 114 mm BAE kanon
2× 30 mm maskinkanoner
SmåvåbenMinigun
FN MAG
Missiler 1× SYLVER VLS til 48 MBDA Aster
FlyWestland Lynx (eller AgustaWestland AW101)
Flyfaciliteter Hangar og landingsdæk
Mindre både om bordRIB

Storbritanniens Daring-klasse (og benævnt Type 45 eller D-klassen) er en luftforsvarsdestroyer bygget til Royal Navy. Klassen skal erstatte den aldrende Sheffield-klasse. Det første skib i klassen HMS Daring (D32), blev søsat den første februar 2006 og indgik i flådens tal den 23. juli 2009.[1] Skibene bliver bygget af BAE Systems. De første tre skibe blev samlet af BAE Systems Surface Fleet Solutions fra præfabrikerede blokke bygget af BAE Systems selv og VT Gruppen.

Storbritannien søgte oprindeligt at anskaffe luftforsvarsskibe som en del af NRF-90 projektet, og var senere en del af Horizon projektet sammen med Frankrig og Italien. Man valgte dog at trække sig fra disse projekter da de ikke passede ind i de britiske planer. Daring-klassen benytter dog mange af de udviklinger der er gjort i forbindelse med Horizon-klassen blandt andet Sea Viper missile systemet, der er en del af PAAMS (Principal Anti-Air Missile System). I 2009, blev leveringen af skibenes Aster missiler forsinket på grund af vanskeligheder under funktionstests.[2] En efterfølgende undersøgelse viste en fejlramt sending og leveringen af Aster 30 er nu tilbage på sporet.[3]

I et "intenst angreb" kan en destroyer af Daring-klassen spore, engagere og nedskyde flere mål end fem Birmingham-destroyere til sammen.[4] Type 45 er de største eskorteskibe der nogensinde er bygget til Royal Navy, rent tonnagemæssigt.[5] Efter HMS Daring's søsætning den 1. februar 2006 udtalte den tidligere First Sea Lord, Admiral Sir Alan West at det ville blive Royal Navy mest kapable destroyer nogensinde såvel som verdens bedste luftforsvarsskib.[6]

Design[redigér | rediger kildetekst]

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Oprindeligt forsøgte Storbritannien i samarbejde med syv andre NATO-lande at etablere et fælles fregatprogram (NFR-90), der dog senere blev skrinlagt. Efterfølgende startede Storbritannien, Frankrig og Italien Horizonprogrammet der siden mundede ud i Horizon-klassen. Forskellige operative ønsker, problemer med forsinkelser og hvilke lande der fik hvilke kontrakter førte til at Storbritannien trak sig ud af programmet den 26. april 1999, og startede sit eget nationale projekt.[7] Den 23. november 1999 blev Marconi Electronic Systems udvalgt som den primære entreprenør på Type 45-projektet.[8] Syv dage senere fusionerede Marconi Electonic Systems og British Aerospace og skabte dermed BAE Systems, der overtog rollen som projektets primære entreprenør.

Type 45-projektet er blevet kritiseret for de løbske udgifter og forsinkelser, hvormed prisen på projektet overskred budgettet med 1.5 milliarder £, eller 29 %.[9] Det første skib indgik i aktiv tjeneste i 2009,[10] mens det oprindeligt var planlagt at skibet skulle indgå i 2007. I 2007 udtrykte forsvarsudvalget (Defence Select Committee) sin utilfredshed med at forsvarsministeriet og BAE manglede evne til at overholde tidsfrister og budgetter.[11][12]

Karakteristika[redigér | rediger kildetekst]

Daring-klassen er 152.4 meter lang, 21,2 meter brede og har en dybgang på 7,4 meter. Dette gør dem væsentligt større end Sheffield-klassen, som de skal erstatte. (7.350 tons i forhold til Birmingham-klassens 5.200 tons). Daring-klassen er desuden den første britiske krigsskibsklasse der overholder kravene i Lloyd's Registers krigsskibskrav. BAE Systems er ansvarlig for designet på klassen, en rolle forsvarsministeriet traditionelt har været ansvarlig for.[13] Designet lægger vægt på stealth teknologi med dæksudstyr og redningsflåder "gemt" bag skibssiderne.

Daring-klassen benytter Principal Anti-Air Missile Systemet (PAAMS), et fælles britisk, fransk og italiensk design, der blev udviklet som en del af Horizonprojektet. PAAMS består af en SAMPSON multifunktionsradar, MBDA Aster 15 and 30 missiler og en 48-cellet SYLVER VLS, hvorved man har plads til både kortrækkende og langtrækkende luftforsvar. PAAMS systemet er i stand til at kontrollere adskillige missiler i luften samtidig og dermed engagere flere mål i luften på en gang. SYLVER VLS kan desuden opgraderes til at kunne benytte flere andre missiltyper. Det er blevet anslået at SAMPSON radaren er i stand til at spore et objekt på størrelse med en tennisbold med en fart på tre gange lydens hastighed.[14]

Selvom Type 45-klassen giver Royal Navy en stor fordel i forhold til lufttruslen er skibet dog begrænset i forhold til overfladekrigsførelse, da skibets våben mod overflade består af Sea Skua missiler fra skibets helikopter og skibets 114 mm kanon.[15]

Fremdrivning[redigér | rediger kildetekst]

Daring-klasen er udstyret med et innovativt integreret elektrisk fremdrivningssystem. Historisk set har elektrisk fremdrevne skibe benyttet jævnstrøm til at drive deres elektromotorer, hvorfor der krævedes en stor strømkilde. Det integrerede elektriske fremdrivning benytter vekselstrøm og benytter et digitaliseret styresystem med god elektrisk filtrering.

To Rolls-Royce WR-21 gasturbinegeneratorer samt to Wärtsilä V12 VASA32 dieselgeneratorer giver en elektrisk spænding på 4.160 volt. Denne stærkstrømsforsyning bliver benyttet til at give strøm til to Converteam induktionsmotorer med en samlet udgangseffekt på 40.000 MW. Resten af skibets systemer får også strøm fra disse systemer, men strømmen går først igennem en transformator, hvor spændingen bliver ændret til henholdsvis 440 og 115 volt.[16]

Fordelene ved det integrerede elektriske fremdrivningssystem er blevet fremlagt som følgende:

  • Muligheden for at placere elektromotorerne tættere på skruerne og dermed forkorte akslerne og fjerne behovet for en gearkasse eller stilbare skruer og mindske mulighederne for skader.[16]
  • Muligheden for at fjerne stort og larmende udstyr (såsom dieselgeneratorer og gasturbinegeneratorerne) til et belejligt område væk fra akslerne, og dermed mindske behovet for lange skorstene, mens man samtidig giver mere plads i maskinrummene til vedligeholdelse.[17]

Nøglen til effektiv brug af systemet er valget af gasturbine. Det er vigtigt at gasturbinen giver god ydelse over et stort belastningsområde. WE21 gasturbinen har en indbygget intercooler samt et system der er i stand til at genbruge en del af udstødningsvarmen, hvilket gør WE21 i stand til at yde noget bedre på lavere omdrejninger end tilsvarende gasturbiner.

Kombinationen af bedre brændstoføkonomi og større brændstoftanke giver en rækkevidde på 7.000 sømil ved en fart på 18 knob.[16] God maskinkraft sammenholdt med den hydrodynamiske effektivitet af et længere skrog giver mulighed for hurtig acceleration; Efter sigende skulle HMS Daring have nået sin designfart på 29 knob på blot 70 sekunder og have nået 31,5 knob på 120 sekunder under skibets søprøver i august 2007.

Konstruktion[redigér | rediger kildetekst]

Skibene blev bygget af BAE Systems Surface Ships, som blev skabt ved en fusion af skibsbygningsafdelingerne hos BAE Systems og VT Group. Disse to firmaer har tidligere samarbejdet om bygningen af orlogsskibe. BAE's to skibsværfter i Glasgow og enkelte i Portsmouth er ansvarlige for forskellige "blokke". De største og mest komplekse blokke bliver konstrueret på BAE-værftet ved Clydefloden.

BAE's Govan værft var ansvarlig for blok A, der går fra hækken til kanten af helikopterhangaren. Scotstoun-værftet bygger blokkene B/C, der blandt andet omfatter gasturbinerne. Disse blokke starter fra helikopterhangaren og frem til broen. BAE's Portsmouth værft er ansvarlig for blokkene E/F hvilket dækker skibene fra broen og frem til stævnen samt skorstenene og masterne. Blokkene til skibene D33-D37 blev samlet ved Govan-værftet og søsat herfra. Master og skorstene blev ligeledes monteret før søsætning.

Konstruktionen af HMS Dauntless (D33) i Portsmouth

For det første skib i klassen (D32), blev blok A samlet ved Govan og flyttet til Scotstoun hvor det blev samlet med blok B, C og D. De forreste sektioner (E/F) blev samlet i Portsmouth og slæbt til Scotstoun og samlet med resten af skibet. Herefter blev skibet søsat i floden Clyde og trukket til tørdokken ved Scotstoun, hvorefter monteringen af master og skorsten fandt sted. Herefter fandt monteringen af radarudstyr, sonar, skruer, kanon og missiludstyr.

Denne måde at samle skibet på blev aftalt i februar 2002.

Skibene[redigér | rediger kildetekst]

HMS Daring's søsætning. Skibets skorstene, master og radarer blev efterfølgende monteret i tørdok.

Seks skibe er blevet bestilt og det første blev leveret til Royal Navy den 10. december 2008.[18] Det britiske forsvarsministerium planlagde oprindeligt med at bygge to skibe, men dette blev reduceret til otte i 2003. I december 2006 blev det oplyst at yderligere to ikke ville blive bygget. I Juli 2007 fastslog ministrielle embedsmænd at der alligevel ville blive bygget otte skibe.[19] Denne holdning blev ændret den 19. juni 2008 da forsvarsminister Bob Ainsworth bekendtgjorde i det britiske parlament at optionen på den 7. og 8. destroyer ikke ville blive benyttet.[20] De fortsatte beskæringer af projektet, først fra 12 til 8 og efterfølgende til 6 er også blevet kritiseret, da man efter sigende ikke vil være i stand til at leve op til flådens forpligtelser med kun seks skibe.[21]

The Independent kunne den 9. marts 2007 rapportere at Saudi-Arabien overvejede at købe to eller tre Type 45 destroyere.[22] Den 7. september 2007 blev det ligeledes rapporteret at saudiske embedsmænd skulle overvære HMS Daring's søprøver.[23]

Skibe i klassen[redigér | rediger kildetekst]

Pennant Navn Kølen lagt Søsat Indgået Navngivet af Skæbne Kaldesignal
D32 Daring 28. marts 2003 1. februar 2006 23. juli 2009 Sophie, grevinden af Wessex I tjeneste GPLA
D33 Dauntless 26. august 2004 23. januar 2007 3. juni 2010 Lady Burnell-Nugent I tjeneste GPLB
D34 Diamond 25. februar 2005 27. november 2007 6. maj 2011 Lady Johns I tjeneste GPLC
D35 Dragon 19. december 2005 17. november 2008 2. september 2011 Susie Boissier I tjeneste GMIB
D36 Defender 31. juli 2006 21. oktober 2009 25. juli 2012 Lady Massey I tjeneste GMIA
D37 Duncan 26. januar 2007 11. oktober 2010 26.september 2013 Marie Ibbotson I tjeneste GMIC

Referencer og eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "UK Royal Navy Commissions Type 45 Destroyer HMS Daring". defpro. 2009-07-24. Arkiveret fra originalen 26. juli 2009. Hentet 2009-07-25.
  2. ^ "Royal Navy destroyers at sea with faulty weapons systems (2009-12-09)". Arkiveret fra originalen 25. marts 2010. Hentet 18. april 2011.
  3. ^ http://www.mbda-systems.com/mbda/site/ref/scripts/newsFO_complet.php?lang=EN&news_id=322 (Webside ikke længere tilgængelig)
  4. ^ "Providing Anti Air Warfare Capability: the Type 45 destroyer". National Audit Office (United Kingdom). 13. marts 2009. Arkiveret fra originalen 10. oktober 2009. Hentet 2009-11-16.
  5. ^ Daring-klassen er de største skibe rent tonnagemæssigt, men County-klassen var 6 meter længere, og Type 82 destroyeren var to meter længere.
  6. ^ Nicoll, Alexander (2006-02-01). "Countess of Wessex Launches Royal Navy's New Warship". Government News Network. Arkiveret fra originalen 27. september 2007. Hentet 2007-08-17.
  7. ^ Nicoll, Alexander (1999-04-27). "National differences scupper frigate project". Financial Times. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  8. ^ Sinclair, Keith (1999-11-24). "Jobs boost for shipyard; Yarrow confirmed as main contractor for MoD's Type 45 destroyer programme". The Herald. Scottish Media Newspapers. s. 13. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  9. ^ "Ministry of Defence: Type 45 Destroyer" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 28. januar 2011. Hentet 18. april 2011.
  10. ^ "Air Defence Destroyer (Type 45)". Royal Navy website. Arkiveret fra originalen 13. august 2008. Hentet 2008-10-14.
  11. ^ David Robertson (2008-01-29). "Taxpayers face £500m bill for BAE projects". The Times. Arkiveret fra originalen 12. oktober 2008. Hentet 2008-01-31.
  12. ^ Graeme Wilson (2007-12-09). "MPs accuse MoD of £2.6bn overspend". Daily Telegraph. Arkiveret fra originalen 16. januar 2008. Hentet 2008-01-31.
  13. ^ P J Gates, Royal Institution of Naval Architects, 2005, s35.
  14. ^ Harding, Thomas (2006-02-03). "New warship is 'quantum leap forward' for the Navy". Daily Telegraph. Arkiveret fra originalen 18. februar 2008. Hentet 2007-03-10.
  15. ^ Lewis Page (27. november 2007). "New BAE destroyer launches today on the Clyde". The Register. Arkiveret fra originalen 27. maj 2011. Hentet 2008-04-21.
  16. ^ a b c "TYPE 45 - The Anti-Air Warfare Destroyer" (PDF). Royal Navy. Arkiveret (PDF) fra originalen 18. april 2009. Hentet 2010-06-08.
  17. ^ Chitale, Captain S S (2010). "Integrated Full Electric Propulsion" (PDF). IE(I) Journal. The Institution of Engineers (India). 90: 18-22.
  18. ^ "HMS Daring at the Royal Navy website". Royal Navy. 2008-07-19. Arkiveret fra originalen 9. juni 2009. Hentet 18. april 2011.
  19. ^ Evans, Michael (2007-07-26). "Go-ahead for £4bn aircraft carriers". The Times. Arkiveret fra originalen 25. juli 2008. Hentet 2007-07-26.
  20. ^ Kula, Adam (2008-06-19). "Government admits destroyers will never be built". Portsmouth News. Arkiveret fra originalen 27. juni 2008. Hentet 2008-06-19.
  21. ^ Se udtalelse af daværende First Sea Lord Admiral Sir Alan West, Jane's Defence Weekly 25. juni 2008, s.6, gengivning af et interview fra februar 2006.
  22. ^ Harrison, Michael (2007-03-09). "UK seeks £2bn Saudi destroyer contract". The Independent. Arkiveret fra originalen 12. marts 2007. Hentet 2007-03-09.
  23. ^ Robertson, David (2007-09-07). "BAE poised to clinch £20bn Saudi Eurofighter deal". The Times. Times Newspapers. Arkiveret fra originalen 12. juni 2011. Hentet 2007-09-08.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  • Jane's Fighting Ships 2008 (digital verison)

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]