David Harvey

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
David Harvey
Geografi
21. Århundrede

Personlig information
Født 31. oktober 1935 (88 år) Rediger på Wikidata
Gillingham, Storbritannien Rediger på Wikidata
Nationalitet England Engelsk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted St John's College Rediger på Wikidata
Medlem af American Academy of Arts and Sciences,
British Academy Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Byplanlægger, universitetsunderviser, økonom, antropolog, geograf Rediger på Wikidata
Fagområde Geografi, økonomi, sociologi
Deltog i International endorsement letter. Barcelona leads the way[1] Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver London School of Economics, Johns Hopkins University, City University of New York (fra 2001) Rediger på Wikidata
Kendte værker accumulation by dispossession[2] Rediger på Wikidata
Skole/tradition Kritisk geografi
Påvirket af Karl Marx, Henri Lefebvre
Har påvirket Neil Smith, Erik Swyngedouw
Nomineringer og priser
Udmærkelser Æresdoktor ved Universitetet i Kent,
Guggenheim-Stipendium,
Schlegel-Tieck Prize[3],
Leverhulme Medal (2018),
Patron’s Medal (1995) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

David Harvey (født den 31. oktober 1935 i Gillingham, Kent i England) er professor i geografi ved City University of New York. Han blev Ph.D. fra University of Cambridge i 1961 og er den mest citerede geograf i verden. Han er desuden nr. 18 på listen over de mest citerede forfattere inden for humaniora og samfundsvidenskab nogensinde.[4] David Harvey debuterede med bogen Explanation in Geography i 1969. Bogen placerede sig inden for det dengang fremherskende positivistiske videnskabsideal. Siden vendte Harvey sig i tråd med tidsånden mod den marxistisk-inspirerede kritiske geografi i bogen Social Justice and the City i 1973, for dernæst i 1982 at skrive hovedværket Limits to Capital, der er et forsøg på at videreudvikle Karl Marx' analyser af kapitalen og at skabe en historisk-geografisk materialisme. David Harvey er i dag en af de centrale teoretikere inden for neomarxismen. Han er ligeledes en central fortaler for 'retten til byen' (se nedenfor) og medlem af International Organization for a Participatory Society.[5]

Retten til byen[redigér | rediger kildetekst]

David Harvey har, inspireret af den franske filosof Henri Lefebvre, formuleret en vision for retten til byen. Denne ret går ud over retten til blot at have adgang til byens faciliteter og det offentlige rum. Harvey mener i stedet, det er en kollektiv ret til at skabe og genskabe byen, så den stemmer overens med menneskenes ønsker og behov. Da byen sætter rammer for, hvilke liv der kan leves, hvilke sociale relationer mennesker kan have til hinanden og hvilket forhold til naturen mennesket har, bliver disse spørgsmål en del af spørgsmålet om retten til byen. I dag er retten til byen, ifølge Harvey, meget begrænset, da virksomhedsejere og politikere, der har adgang til megen kapital, i uforholdsmæssigt høj grad er i stand til at gøre deres mening gældende og til fx at bygge, hvad de ønsker. Harvey mener i forlængelse heraf, at en demokratisering af retten til byen må være ensbetydende med en demokratisering af produktionen og fordelingen og brugen af merprodukt og -værdi.[6]

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Explanation in Geography (1969)
  • Social Justice and the City (1973, ny udgave 2009)
  • The Limits to Capital (1982, ny udgave 2006)
  • The Urbanization of Capital (1985)
  • Consciousness and the Urban Experience (1985)
  • The Condition of Postmodernity (1989)
  • The Urban Experience (1989)
  • D. Harvey & T. Hayter (red.): The Factory and the City: The Story of the Cowley Automobile Workers in Oxford (1994)
  • Justice, Nature and the Geography of Difference (1996)
  • Spaces of Hope (2000)
  • Spaces of Capital: Towards a Critical Geography (2001)
  • The New Imperialism (2003)
  • Paris, Capital of Modernity (2003)
  • A Brief History of Neoliberalism (2005)
  • Spaces of Global Capitalism: Towards a Theory of Uneven Geographical Development (2006)
  • Cosmopolitanism and the Geographies of Freedom (2009)
  • A Companion to Marx's Capital (2010)
  • The Enigma of Capital and the Crises of Capitalism (2011)
  • Rebel Cities: From the Right to the City to the Urban Revolution (2012)

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  4. ^ "Times Higher Education". Arkiveret fra originalen 18. april 2010. Hentet 15. januar 2013.
  5. ^ "International Organization for a Participatory Society - Interim Committee". Arkiveret fra originalen 13. april 2019. Hentet 15. januar 2013.
  6. ^ The Right to the City i Rebel Cities (2012)