Nedersaksiske Rigskreds

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Den Nedersaksiske Kreds)
Den nedersaksiske Kreds i det 16. århundrede

Den Nedersaksiske Kreds (tysk: Niedersächsischer Reichskreis) var en rigskreds i det Tysk-Romerske Rige. Kredsen blev oprettet omkring år 1500 som en af 6 kredse (i 1512 udvidet med 4) og bestod til 1806. Området omfattede blandt andet Hertugdømmet Holsten, Mecklenburg og Hertugdømmet Sachsen.

Et usædvanligt træk ved kredsen var, at på forskellige tider var kongerne af Danmark (i Holsten), Storbritannien (i Hannover) og Sverige (i Bremen) alle som fyrster i en kejserlig stat deltagere.

Oprindelse[redigér | rediger kildetekst]

Kong Albrecht 2. lagde grunden til en nedersaksisk rigskreds i 1438. En saksisk rigskreds blev formelt oprettet i 1500, men i 1512 blev den opdelt i en højsaksisk og en nedersaksisk kreds. Opdelingen blev lovfæstet i 1522, men det tog et godt stykke tid, før den nye inddeling blev implementeret i Rigskammerretten. Benævnelserne nedersaksisk, højsaksisk og Nederlandene kom først i brug langt senere. Navnet Nedersachsen blev først brugt i 1548.

Kredsen omfattede efter 1521 følgende lande:

  1. ærkebispedømmerne Magdeburg og Bremen,
  2. stifterne Halberstadt, Hildesheim, Lübeck, Ratzeburg, Schwerin,
  3. hertugdømmerne Braunschweig, Sachsen-Lauenburg, Mecklenburg, Holstein med Pinneberg og Altona samt
  4. byerne Lübeck, Goslar, Mühlhausen, Nordhausen, Hamburg og Bremen.

På kredsdagene førte afvekslende Magdeburg og Bremen direktoriet.

Trediveårskrigen[redigér | rediger kildetekst]

Christian 4. kunne som hertug af Holsten lade sig vælge til kredsoberst og som sådan deltage i Trediveårskrigen uden samtykke fra det danske rigsråd. Hans deltagelse blev kun kort, idet han i slaget ved Lutter am Barenberg led et nederlag, hvilket ved den efterfølgende fred i Lübeck 1629 medførte, at han måtte love aldrig mere at blande sig i tyske anliggender.

Sammensætning[redigér | rediger kildetekst]

Den nedersaksiske kreds bestod af:

Navn Status Bemærkninger
Blankenburg Grevskab Oprettet 1123, fra 1599 under hertugerne af Braunschweig-Wolfenbüttel, ophøjet til grevskab i 1703,
Bremen Fyrstærkebispedømme Oprettet 787 af Karl den Store, sekulariseret i 1648 som Hertugdømmet Bremen, under Sverige, overdraget Hannover i 1719
Bremen Fri rigsstad Fra 1186
Braunschweig-Lüneburg Hertugdømme Udelt 1235–1269, og udgjorde således en enhed inden oprettelsen af rigskredse. Der efter fællesbenævnelse for Welfs besiddelser i området.
Calenberg Hertugdømme Underafdeling under Braunschweig-Lüneburg fra 1494, forenet med Celle i 1705 til Hannover, omfattende hele Braunschweig bortset fra Wolfenbüttel
Gandersheim Fyrstabbedi Oprettet 852 af hertug Liudolf af Sachsen, rigsumiddelbart stadfæstet af kong Henrik Fuglefænger i 919, bestridt af Braunschweig-Wolfenbüttel
Goslar Fri rigsstad Fra 1290
Grubenhagen Fyrstendømme Underinddeling under Brunswick-Lüneburg fra 1291 til 1596
Halberstadt Fyrstbispedømme Oprettet af Karl den Store 804, sekulariseret i 1648 som Fyrstendømmet Halberstadt under Brandenburg
Hamborg Fri rigsstad Fra 1189
Hildesheim Fyrstbispedømme Oprettet 815 af Ludvig den Fromme
Holsten Hertugdømme Oprettet 1474, de danske kongers del af Holsten, fra 1648 med sæde i Glückstadt
Holsten-Gottorp Hertugdømme Underafdeling af Hertugdømmet Holsten fra 1544 til 1773. De gottorpske hertugers del af Holsten.
Lübeck Fyrstbispedømme Oprettet 1160 af Henrik Løve
Lübeck Fri rigsstad Fra 1226
Lüneburg Fyrstendømmet Underafdeling under Brunswick-Lüneburg fra 1269 til 1705
Magdeburg Fyrst-ærkebispedømme Oprettet 955 af Otto 1., sekulariseret i 1680 som Hertugdømmet Magdeburg, under Brandenburg
Mecklenburg-Schwerin Hertugdømme Oprettet 1352
Mecklenburg-Güstrow Hertugdømme Underafdeling under Mecklenburg-Schwerin fra 1520 til 1552, og fra 1621 til 1695
Mecklenburg-Strelitz Hertugdømme Underafdeling under Mecklenburg-Schwerin fra 1701
Mühlhausen Fri rigsstad Fra 1251
Nordhausen Fri rigsstad Fra 1220
Rantzau Grevskab Oprettet 1650, under det danske konger af det oldenborgske hus fra 1734
Ratzeburg Fyrstbispedømme Oprettet 1154 af Henrik Løve, sekulariseret i 1648 som Fyrstendømmet Ratzeburg, under hertugerne af Mecklenburg, Mecklenburg-Strelitz fra 1701
Regenstein Grevskab Fra omkring 1160, forenet med Blankenburg i 1368, under hertugerne af Braunschweig-Wolfenbüttel fra 1599
Sachsen-Lauenburg Hertugdømme Oprettet 1296, kom under hertugerne af Braunschweig-Calenberg i 1689
Schwerin Fyrstbispedømme Oprettet 1154 af Henrik Løve, med slde i Bützow fra 1239, sekulariseret i 1648 som hertugdømme under hertugerne af Mecklenburg-Schwerin
Wolfenbüttel Fyrstendømme Underafdeling under Brunswick-Lüneburg fra 1269, forandredes til Hertugdømmet Braunschweig i 1815

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]