E.J.C. Qvistgaard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Erhard Jørgen Carl Qvistgaard
11. maj 1898 - 8. maj 1980
Født 11. maj 1898
Rorup, Lejre, Roskilde
Død 8. maj 1980 (81 år)
København
Begravet ved Gilleleje Gamle Kirkegård
Troskab Danmark Danmark
Værn  Søværnet
Tjenestetid 1919 – 1962
Rang Admiral
Chef for Tidligere forsvarschef
Udmærkelser SK. Storkors af Dannebrogordenen

Erhard Jørgen Carl Qvistgaard (født 11. maj 1898 i Rorup, død 8. maj 1980 i København) var en dansk søofficer, fra 1950 admiral og Danmarks første forsvarschef. I 1953-1954 var han desuden formand for NATOs militærkomité.

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Efter uddannelse på Søofficerskolen blev Qvistgaard sekondløjtnant 1919, premierløjtnant 1920 og kaptajnløjtnant 1928. I 1925-31 og igen 1935-38 var han chef på flere af Danmarks ubåde. I de mellemliggende år 1931-35 var han lærer ved Søofficerskolen, og 1936-38 var hans forstander og lærer ved undervandsbådsskolen for søofficerer. I 1937 blev han orlogskaptajn, og fra 1938 til 1945 var han adjudant ved kong Christian 10. Qvistgaard forfremmedes til kommandørkaptajn 1945 og til kommandør 1948. I 1946 var han blevet udnævnt til marine- og luftattaché ved Danmarks ambassade i London - en opgave han løste tilstrækkelig sikkert[1] til, at daværende forsvarsminister Rasmus Hansen i 1949 sendte ham videre til USA[2] med midlertidig rang af kontreadmiral. Dels for også her at virke som marineattaché, dels og især for at lede den danske delegation ved den Washington-gruppe, der var ved at planlægge og oprette det fremtidige NATO.

I kølvandet på disse opgaver havde Qvistgaard da opbygget så værdifulde internationale kompetencer[1] og så vidtstrakt en atlantisk berøringsflade, at valget af ham til den nyoprettede stilling som forsvarschef forekom forsvarsministeren rigtigt, netop på det tidspunkt hvor Danmark samtidig skulle omstille sig til NATOs nye internationale, transatlantiske strukturer.

Fra 1. oktober 1950 til 1. oktober 1962 var Qvistgaard således Danmarks første - og til dato længst siddende - forsvarschef. Hans opgave blev betragtet som vanskelig[1], idet Qvistgaard dels skulle dels give en helt ny stilling indhold og tyngde, dels søge at få de tre værn - Hæren, Søværnet og det også nyoprettede Flyvevåben - til at samarbejde under en ny overordnet ledelse.[3] Men Qvistgaard besvarede udfordringen til skiftende forsvarsministres udtalte tilfredshed[3], og skabte derved netop den fornødne autoritet omkring så ny en funktion.

Fritid og familie[redigér | rediger kildetekst]

Admiral Qvistgaards grav (th.) og mindesmærket for hans søn

Admiral Qvistgaard var gift med Anna Rose f. Laage-Petersen (1900-1998), med hvem han fik døtrene Birte (1927-2014) og Lise (f. 1933), og sønnen Niels Iver Qvistgaard (1925-1952), der 26. oktober 1952 faldt som amerikansk marineinfanterist under FN-flag i Koreakrigen, et tab Qvistgaard næppe nogenside kom over.[4]

Sine sidste år var Qvistgaard gift med Telse Gertrud f. Thalbitzer (1922-1997). Qvistgaard virkede desuden som formand for Den Qvistgaardske Slægtsforening 1953-60, og efter sin afsked fra tjenesten sad han 1964-74 i bestyrelsen for IBM Danmark.

Ved sin død i 1980 blev Admiral Qvistgaard begravet fra Holmens Kirke og hviler på Gilleleje Kirkegård med sine slægtninge.

Udgivelser af E.J.C. Qvistgaard[redigér | rediger kildetekst]

  • Qvistgaard, E.J.C. De internationale Søvejsregler. København: Hagerup, 1939.
  • Dahl, Kai, E.J.C Qvistgaard, m.fl. Lærebog i Sømandskab. København: Dyva & Jeppesen, 1940.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Bjerg, Hans Christian.
  2. ^ Lidegaard, s. 502.
  3. ^ a b Forsvarsminister Poul Hansen. Afskedstale for admiral Qvistgaard, september 1962. Citeret i Qvistgaard, Telse T., 13 C 11.4.
  4. ^ Qvistgaard, 13 C 11.5.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Bjerg, Hans Christian. "Qvistgaard, Erhard Jørgen Carl". I Svend Cedergreen Bech (red). Dansk biografisk leksikon. 3. udgave. København: Schultz, 1979-84. Bind 11. [1] Arkiveret 4. september 2017 hos Wayback Machine
  • Dansk Institut for Internationale Studier. Danmark under den kolde krig: Den sikkerhedspolitiske situation 1945-1991. København: DIIS, 2005. Bind 1: 1945-1962. [2] Arkiveret 2. april 2015 hos Wayback Machine
  • Lidegaard, Bo. I Kongens Navn: Henrik Kaufmann i dansk diplomati 1919-1958. København: Samleren, 1996. ISBN 87-568-1377-5.
  • Qvistgaard, Telse Thalbitzer. "Erhard Jørgen Carl Qvistgaard". I Qvistgaardske Slægtsforening, Den. Stamtavle over slægten Qvistgaard fra Veirum, med biografier og billeder. 3. udgave, 1974.
  • Søborg Agger, Jonathan, og Trine Engholm Michelsen. "How Strong Was the 'Weakest Link'? Danish Security Policy Reconsidered." I Mastny, Vojtek, et al. (red). War Plans and Alliances in the Cold War: Threat Perceptions in the East and West. London: Routledge, 2006. ISBN 978-0415395649.
  • Teisen, Jørgen. "Erhard Jørgen Carl Qvistgaard". Tidsskrift for søvæsen. Årgang 151, november 1980. Sider 413-415.
  • Villaume, Poul. Allieret med forbehold: Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik 1949-1961. København: Eirene, 1995. ISBN 87-88315-20-7.
  • Levnedsberetning i Ordenskapitlet.
  • Ved forenede kræfter, Forsvarskommandoen, 2000, ISBN 87-988033-0-1, Wikidata Q99481369 s. 283.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Foregående: Forsvarschef (Danmark)
1. oktober 1950 - 30. september 1962 		Efterfølgende:
Ingen Kurt Ramberg
1. oktober 1962 - 30. november 1972
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=E.J.C._Qvistgaard&oldid=11323248"