Elias Canetti

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Elias Canetti
Tysk litteratur
Modernismen

Personlig information
Født 25. juli 1905 Rediger på Wikidata
Ruse, Bulgarien Rediger på Wikidata
Død 14. august 1994 (89 år) Rediger på Wikidata
Zürich, Schweiz Rediger på Wikidata
Gravsted Fluntern Kirkegård Rediger på Wikidata
Nationalitet Bulgarien Bulgarsk
Søskende Georges Canetti,
Jacques Canetti Rediger på Wikidata
Ægtefælle Veza Canetti (fra 1933) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Wien Universitet Rediger på Wikidata
Medlem af Deutsche Akademie für Sprache und Dichtung,
Bayerische Akademie der Schönen Künste Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Essayist, dramatiker, aforist, forfatter, kemiker Rediger på Wikidata
Fagområde Roman Rediger på Wikidata
Arbejdssted Wien Rediger på Wikidata
Kendte værker Forblindelsen, Die gerettete Zunge Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Storkors af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenestorden,
Preis der Stadt Wien für Literatur (1966),
Pour le Mérite for videnskab og kunst (1979),
Pour le Mérite,
Store østrigske statspris for litteratur (1967) med flere Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Nobelprisen i litteratur
1981

Elias Canetti (25. juli 1905 i Ruse (Bulgarien) , død 14. august 1994 i Zürich) var en tysksproget forfatter. Han modtog Nobelprisen i litteratur i 1981.

Canettis blev født i Bulgarien til en jødisk familie, der stammede fra Spanien, og hans modersmål var ladino. I 1912 flyttede familien til Manchester. Resten af livet flyttede han rundt mellem Østrig, Schweiz, Tyskland og England. Debutromanen Forblindelsen udkom i 1935.

Canetti Peak på Livingston Island i øgruppen Sydshetlandsøerne ved Antarktis, der i 2005 blev kortlagt af bulgarske videnskabsmænd, er opkaldt efter ham.

Liv og værk[redigér | rediger kildetekst]

Hans far var forretningsmanden Jacques Canetti, og moren var Mathilde, født Arditti. Han blev født i Ruse i Bulgarien og var den ældste af tre sønner. Hans forfædre var sefardiske jøder, som blev udvist fra Spanien i 1492. Det oprindelige familienavn var Cañete efter en spansk landsby.

I 1934 blev han gift med Veza (Venetiana) Taubner-Calderon (1897–1963), med hvem han havde et mildest talt dynamisk forhold. Hun optrådte som hans muse og dedikeret litterær assistent. Dog forblev Canetti åben overfor affærer med andre kvinder. Efter Vezas død i 1963 blev han gift med Hera Buschor (1933–1988), og de fik en datteren, Johanna, i 1972.

Selv om han skrev på tysk, boede han i England til 1970'erne. I de fleste af sine sidste 20 år i Zürich.

Han vandt nobelprisen i litteratur i 1981 "for et forfatterskab præget af brede udsyn, en rigdom af ideer og kunstnerisk kraft." Han er berømt for sit selvbiografiske trebindsværk, der beskriver hans liv fra barndommen i Bulgarien til ægteskabet med Veza (Die Gerettete Zunge, Die Fackel im Ohr og Das Augenspiel), for den modernistiske roman Die Blendung og for Masse og Magt, et studie af masseadfærd, og hvordan det manifesterer sig i menneskelig aktivitet lige fra vold i samfundets laveste klasser til religiøs fordybelse.

Han døde i Zürich i 1994.

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

Elias Canettis grav

Blandt Elias Canettis bøger, som er udkommet på dansk kan fremhæves:

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

ForfatterSpire
Denne forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi