Energibevarelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Det frie fald er et eksempel på energibevarelse, idet potentiel energi omdannes til kinetisk energi. I denne animation hopper kuglen ikke lige så højt op som før, hvilket indikerer at noget af den kinetiske energi er blevet omdannet til fx varme.

Energibevarelse er en bevarelseslov, der siger, at den samlede energi i et isoleret system er konstant.[1] Inden for termodynamikken er energibevarelse kendt som den 1. lov. Loven betyder, at energi ikke kan skabes eller destrueres, men blot transformeres til andre former for energi.

I klassisk mekanik er den mekaniske energi fx bevaret, når en bold falder ned, og den potentielle energi derved omdannes til kinetisk energi. Hvis der sættes ild til brænde er energien ligeledes bevaret, når den kemiske energi i brændet omdannes til varme og lys. Et tredje eksempel er et atomkraftværk, der frigiver energien i atomkernerne og omdanner den til elektrisk energi.

Energibevarelse er praktisk til at beregne udviklingen af et fysisk system.

Loven blev første gang formuleret af Émilie du Châtelet.[2][3] Jf. Noethers sætning er energibevarelse et resultat af symmetri under translation i tid.

Kildehenvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Richard Feynman (1970). The Feynman Lectures on Physics Vol I. Addison Wesley. ISBN 978-0-201-02115-8.
  2. ^ Hagengruber, Ruth, editor (2011) Émilie du Chatelet between Leibniz and Newton. Springer. ISBN 978-94-007-2074-9.
  3. ^ Arianrhod, Robyn (2012). Seduced by logic : Émilie du Châtelet, Mary Somerville, and the Newtonian revolution (US udgave). New York: Oxford University Press. ISBN 978-0-19-993161-3.
FysikSpire
Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.