Ernst Johann von Biron

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ernst Johann von Biron

Personlig information
Født 13. november 1690 Rediger på Wikidata
Kalnciems, Letland Rediger på Wikidata
Død 17. december 1772 (82 år), 18. december 1772 (82 år) Rediger på Wikidata
Jelgava, Letland Rediger på Wikidata
Gravsted Jelgava Palads Rediger på Wikidata
Far Karl von Biron Rediger på Wikidata
Mor Catharina Hedwig von Raab gen. Thülen Rediger på Wikidata
Søskende Gustav von Biron,
Dorothea Elisabeth von Medem Rediger på Wikidata
Ægtefælle Benigna Gottlieb von Trotha gt Treyden Rediger på Wikidata
Børn Karl Ernst Biron,
Hedvig Elizabeth von Biron,
Peter von Biron Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Politiker Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Andreasordenen,
Ridder af Sankt Aleksandr Nevskij-ordnen,
Den Hvide Ørns Orden Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ernst Johann von Biron (født 23. november 1690, død 29. december 1772) var hertug af Kurland og Ruslands regent i en kort periode i 1740.

Biron var søn af en uadelig, fattig kurlandsk godsejer. Efter meget overfladiske studier ved Universitetet i Königsberg, hvorfra han bortvistes pga. voldsom opførsel, søgte han sin lykke i Rusland og blev kammerjunker i 1714 hos enkehertuginde Anna Ivanovna og optaget i det kurlandske ridderskab.

Ved sit behagelige ydre og en vis forretningsdygtighed gjorde Biron sig snart uundværlig for hertuginden, og da hun 1730 blev russisk kejserinde, fulgte han med hende til Rusland trods den russiske adels protest. Han steg nu hurtig fra trin til trin og blev Ruslands enevældige hersker; udnævntes til tysk rigsgreve og lod sig, da den mandlige linje af huset Kettler uddøde (1737), vælge til hertug af Kurland med arveret for sin mandlige æt.

Ved sin griskhed og grusomhed gjorde han sig hurtig forhadt i Kurland så vel som i Rusland. Den tid, hvori han ledede Ruslands regering, betegner dog et betydningsfuldt afsnit i dets historie ved at fortsætte Peter den Stores reformarbejder. Ved sit testamente indsatte kejserinde Anna ham til formynder for sin spæde søsterdattersøn Ivan i oktober 1740; men hans regentskab varede kun 22 dage.

Støttet af feltmarskal Münnich tiltog Ivans moder Anna Leopoldovna sig regentskabet, mens Biron blev forvist til Sibirien. Året efter kaldte kejserinde Elisabeth ham tilbage, men han måtte med sin familie leve i Jaroslavl.

Først 1762 ophævede Peter 3. hans forvisning, og 1763 gav Katharina 2. ham Kurland tilbage. 1769 overdrog han regeringen til sin søn Peter von Biron.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • R.N. Bain, The Pupils of Peter the Great, 1897.
  • Edgardo Franzosini, Il mangiatore di carta (Milano:SugarCo) 1989

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
Foregående: Hertug af Kurland og Semgallen
1737-1740
Efterfølgende:
Ferdinand Kettler
1711-1737
Ludwig Ernst von Braunschweig-Wolfenbüttel
1741
Foregående: Hertug af Kurland og Semgallen
1763-1769
Efterfølgende:
Karl af Sachsen, hertug af Kurland
1758-1763
Peter von Biron
1769-1795